Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Forsamlingshuset i HillerslevOve RasmussenAt der siden ca. 1870 er opført 1600- 1700 forsamlingshusei Danmark er noget af et særsyn, og det er der næppenoget land, der I forhold til folketallet kan måle sig med.Gennem flere generationer har det da også haft uvurderligbetydning for den folkelige kulturudvikling.For Hillerslev - Kåstrup sognes vedkommende berettesher om forsamlingshuset i Hillerslev, som er detyngste hus i sognet. For allerede i ca. 1908 opførtesforsamlingshuset i Skovsted, og i 1920'erne blev detBrunds tur til at få eget hus. Endelig overgik Ballerumskole til forsamlingshus, da skolen blev nedlagt i 1958.Hillerslevboerne benyttede i et vist omfang husene iSkovsted og Brund, og klarede sig ellers med alderdomshjemmetssal, eller asylet som det også blev benævnt.Gennem mange år var der agiteret for opførelsen af etforsamlingshus i Hillerslev, men det resulterede ikke ividere tiltag.Der var især behov for, at de unge mennesker kunnehave et sted at dyrke gymnastik og anden idræt, men ogsået sted hvor unge og gamle kunne mødes til fester ogandre arrangementer.De unge lavede ganske vist gymnastik i Skovstedforsamlingshus, men der var lang vej, og om vinteren vardet noget besværligt.Der gøres et forsøgDet var først i 1939, at der begyndte at ske noget. Påforanledning af gdr. Chr. Smed Frandsen, Hillerslev,mødtes ca. 50 beboere i alderdomshjemmets sal den 16.marts 1939 for at drøfte opførelsen af et forsamlingshus.På mødet var et stort flertal stemt for at fremme sagen, ogi diskussionen nåede man vidt omkring.Forsamlingshuset skulle gerne være en god ogrummelig bygning, noget i retning af det nyopførteFalsbjerg forsamlingshus. Beliggenheden af huset havdeman tænkt sig at være i nærheden af stationen mellemKåstrup byskel og centralen. Også husets indretning ogregler for dets benyttelse blev drøftet.En væsentlig forudsætning for byggeriet var fremskaffelseat kapital. Der blev derfor valgt et 8-mands udvalg tilat forestå tegning af aktier eller andele á 50 kr., og manforventede, at der skulle skaffes ca. 7.000 kr. til formålet.Det mente forsamlingen godt kunne lad sig gøre i løbet afet par måneder, og der var da også 26 personer, der meddet samme tegnede sig på en foreløbig liste.Udvalget skulle udarbejde tegningslister, lave udkasttil vedtægter og orientere sig om tilbud på køb af grundog evt. bygningsforslag. Når tegningssummen kunnekonstateres, skulle udvalget indkalde til en stiftendegeneralforsamling, og denne blev afholdt den 15. juni1939.På generalforsamlingen var tegningslisterne lagt frem,og det konstateredes, at der var tegnet 162 andele á 50 kr.Listerne var i øvrigt udarbejdet af en sagfører fra Thisted,der også anbefalede tegningen som andelsselskab.Udkastet til vedtægterne blev vedtaget, og i henholdhertil valgtes en bestyrelse på 7 medlemmer.Bestyrelsen blev bemyndiget til at købe en passendegrund på centralens jord, og fremskaffe tegninger ogoverslag til en forsamlingsbygning snarest muligt ogderefter indkalde til en ekstra generalforsamling.Det hele begyndte så godt, men endte snart medproblemer. For efter et par bestyrelsesmøder indkaldes derigen til generalforsamling; der holdes den 10. juli 1939.Indkaldelsen var foranlediget af 4 bestyrelsesmedlemmer,der ikke mente, at konstitueringen til bestyrelsen varforegået på lovlig vis.Diskussionen gav ikke en afklaring om sagen og endte ien afstemning, der gik de 4 bestyrelsesmedlemmer imod.Herefter valgte de 4 medlemmer at forlade deres poster, ogsuppleanterne trådte ind i stedet.Bestyrelsen fik dog ikke en lang levetid. Efter et parmøder om byggeri og samtaler med håndværkere slutter deførste bestræbelser for at få opført et forsamlingshus. Den2. verdenskrig sætter en stopper for et ellers energiskforsøg.Der prøves igenI krigsårene med de mange begrænsninger klarede man sigmed asylets sal, men i efteråret 1944 bliver det forbudt atbenytte salen til private sammenkomster, da de gamlehavde klaget over den megen uro.Selv om behovet for en forsamlingsbygning havdeværet der hele tiden, så blev det endnu mere ønskeligt. Ogved et sognerådsmøde i vinteren 1944-45 spurgte gdr. JensSunesen, om man ikke skulle prøve endnu engang. Det varder stor tilslutning til, og den 3. marts 1945 holdt en gruppepå 6 mennesker et møde hos Jens Sunesen, og detbesluttedes at gentage en tegning af kapital, som man nuforestillede sig skulle være på mindst 10.000 kr.Det gik fint med indtegningen, for på et møde i asyletden 2. maj 1945 blev tegningslisterne sammentalt til 13.800kr., og der kunne igen indbydes til en stiftendegeneralforsamling.Denne blev afholdt i asylet den 11. maj. Forsamlingenvedtog forslag til vedtægterne, der i øvrigt var afskrift afvedtægterne fra det første forsøg, der blev gjort 1939.Der valgtes en bestyrelse på 7 medlemmer, somkonstituerede sig med Jens Sunesen som formand.Der skete dog ikke meget med byggeplanerne, formaterialesituationen var vanskelig, også årene efterbefrielsen. Der afholdtes bazar på skolen, så kasse-21