Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200011af de to slidsomme mennesker, ja, og nøjsomme ogtilfredse var de på alle måder.Jeg vil prøve at finde nogle glimt frem af deres livsførelse.Han var som sagt tysker og kom illegalt over grænsen nogleår før krige, 1914-18. Da krigen brød ud i 1914 kom der budefter Hartvig, men da havde han været i Danmark så længe,at han havde fået dansk borgerskab, så kunne de jo ikke tageham. Hartvig trak på smilebåndet "der snyt jeg dem sgu"'.Han vedblev med sin tyske accent - han sagde f. eks. ikke"den ene" men "den jent". Nok havde han snydt tyskerne,som han sagde, men han kom så sandelig ikke til at danse påroser her i Danmark.De var meget fattige, f. eks. boede de i et meget lille husi Kløv, hvor der hørte et meget lille jordlod til. Der boedeMartine med børnene og Hartvig havde plads somfodermester på Søndergård i Øsløs, og vi kan nok godtsige, at det var en heldagsplads. Han skulle begyndemorgenmalkningen klokken 4 og var sjældent færdig førklokken 20. Nu vil jeg skynde mig at sige, at det varHartvigs version.Hartvig og Martine var flyttet til Sennels. Om Hartvigvar uddannet murer ved jeg ikke, men han gik i hvert faldud og murede og kalkede huse - og gjorde, hvad der vartiltrængt. Der var imidlertid død en mand nede i Hovsør.Dengang hentede man selv kisten i Thisted medhestevogn, og det var sjældent før dagen efter, at denpågældende var død.Den døde blev først lagt på "stejl", som man sagde. Manstillede simpelthen to stole op, tog en dør af et eller andetsted i huset og lagde den på stolene. Der blev den døde såanbragt. På de fleste gårde var der en stue, man kaldtestorstuen. Den blev brugt, når man havde stort gilde, og iden var der som regel kun en kalket væg - ikke noget medtapet eller maling. Sådan en stue var der også på gården iHovsør, hvor manden var død. I den anledning skulle derkalkes, og der gik bud efter Hartvig, som skulle kalke,imens der var nogle, der var kørt efter kisten. Den dødevar anbragt på stejlen, og Hartvig følte sig ikke helt så trygved situationen. Han skævede med korte mellemrum hentil den døde, og kom nu nærmere og nærmere til denforbaskede dør, hvorpå den døde lå. Man havde desudenstillet stolene så tæt på væggen, at Hartvig var nødt til atflytte dem lidt - med det resultat, at den døde faldt ned pågulvet!! "Da kylede jeg sgu' kalkbørsten hen ad gulvet ogløb!" Den måde, det blev fortalt på, kan jeg jo ikke gengivepå papiret.Senere flyttede de til Hillerslev, hvor Hartvig ernæredesig som murer og skorstensfejer. Han gik fra hus til husmed en lille stige og noget reb og kost over skulderen.Derved blev Hartvig jo kendt over hele sognet. Det bedstevi karle vidste var, når Hartvig skulle komme og kalke ellermure. Når vi da skulle ind og spise, behøvede vi ikke"puste ret meget til ilden", inden Hartvig begyndte atfortælle historier. Der var nok nogle af dem, der varhistorier, men vi morede os i hvert fald over det.Johannes og Martine HartvigHan gik en gang eller to om ugen hjem til Martine omaftenen, men skulle jo være tilbage igen klokken 4 ommorgenen. Han gik på sine ben, han havde ikke fåaet lært atcykle. Der var langt at gå, men ved at skyde genvej kunnehan spare et langt stykke vej. Men ved at gå den vej skullehan over en ret bred å eller vandløb, hvad man nu skal kaldedet. Hartvig var klar over, at der skulle et godt spring til forat nå over, men da han kom til vandløbet, svigtede modetham. Han vidste, at der var temmelig dybt. Dog, ved tankenom den tid han ville spare, ville han ikke opgive sitforehavende, og for at være sikker på sig selv, smed han sinetræsko over på den anden side af vandløbet - så var der ingenvej uden om! Han gik et godt stykke tilbage og tog tilløb sågodt han kunne - og sprang - og havnede lige midt ude ivandløbet - i vand til halsen! Han kom dog over - men ”jegblev sgu' våd!"Pointen i det hele var Hartvigs udlægning i detteforetagende, og da efteråret kom, og kartoflerne skullegraves op, foregik det for Hartvigs vedkommende omaftenen, når han var hjemme - og med en flagermuslygteved sin side. Det lyder barskt, og jeg må fortælle lidt mere,når jeg nu er begyndt.Hartvig havde et lille jordlod til huset i Hillerslev, oghan havde to køer, men det var altid Martine, der malkededem, og da var hun iført en gul kittel. Engang var Martinesyg, og Hartvig måtte i gang med malkningen. Da køernevar vant til Martine, ville en ikke have Hartvigs malkning,og stod meget uroligt. Så kom Hartvig i tanker om Martineskittel. "Nu snytte jeg sgu' den" - og trak i Martines kittel."Men, jeg kunne ikke snytte den, jeg fik et spark, så jegtrillede langt hen i stalden." Det var sidste gang Hartvigprøvede at malke. Det er min sidste historie om Hartvig,men vi kan vel nok blive enige om, at han ikke dansede påroser.Vi blev gift den 18. april 1946. Vi havde lovet at blivepå Skovstedvej og hjælpe til, fordi min svigerfar ikke varså rask, men han døde pludseligt en morgen den 24. juni1946. Der blev jo så brug for vores hjælp, og vi overtogejendommen den 1. september 1946. Min svigermor skullebo hos os i 5 år, det var en del af handelen, og hun skulle johave et sted at være. Hun var kun 48 år, da hun blev enke,og dengang var de sociale forhold ikke som i dag. Deomtalte 5 år blev til 44 år, sådan blev det.Det hele var baseret på planteskole og grøntsager, mendet var på det tidspunkt ikke min store interesse, og da derskulle penge til huse, fik jeg arbejde på kalkværket i en 3år, inden jeg kom på kirkegården som graver. Det vil nu15