Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200012Kalkværket i 1947. Jeg er nr. 3„ skovl "fra højre.sige, kalkværksarbejdet var ikke fuldtid, der skulle jo ogsåarbejdes derhjemme. På kalkværket var der dengang altidarbejde. I perioder arbejdede der op til 30 mand på 2-holdsskift. 10 timer ad gangen, fra klokken 4 om morgenen tilklokken 14 - næste hold fra klokken 14 til 24. Timelønnenvar 6.70 kr., og der var i den iberegnet skæve arbejdstider.Jeg var nede i graven, hvor kalken blev hakket løs meden håndhakke og læsset i tipvogne med håndkraft. Vi var 6mand på hvert hold, og dette var på akkord. Det var pr.vogn, vi tjente halvanden dagløn, men vi kom i hvert faldikke sovende til den. Der var ikke mange, der ville derned,hvis de kunne blive fri. Det var ikke så sjovt at kommederned som ny mand, han skulle jo som regel prøves af, også skulle fysikken i hvert fald være i orden. Det gav ømmemuskler den første tid. Det var dumt, men sådan var det bare,og vi kan nok godt sige, at det var de stærke, der overlevededernede i kalkgraven.På det tidspunkt var der et selskab, der hed VestjyskMergelforsyning, hvor der var en bestyrelse, der stod fordriften af selskabet. Det var egentlig Thisted-Fjerritslevjernbane, der startede dette med at bryde kalk. Da jernbanenblev åbnet i året 1904, var der ved Hillerslev enkalkbakke, som skulle graves ud, for at banen kunne føresigennem. Om det blev kørt væk eller solgt, ved jeg ikke,men da banen var blevet åbnet, begyndte man at brydekalken. Da brød man det jo nok også med håndkraft. Detblev i hvert fald kørt op i banevogne med trillebør, så dettearbejde har sikkert heller ikke været for konfirmander.Langs vestsiden af banen blev der stående en banke,hvor der også blev plantet nogle træer. Jeg kan huske, at imin barndom kaldte vi det "æ snedig". Hvor stort arealbanen ejede, ved jeg ikke, men da man senere byggedekalkværksbygningen, købte man jordareal fra JesperOddershedes gård, det er der, hvor nu vandhullerne, samtarealet syd for hullerne, som nu er udjævnede er. JesperOddershede var Svend Oddershedes farfar, der dengangejede jorden og solgte til kalkværket.Det er i tusindvis af tons kalk, der er blevet brudt og solgt- både som råkalk og som pulverkalk. Pulverkalken blevlavet af den rå kalk, der blev tippet ind i bygningen, hvor derstod 2 mand og skovlede det i en knuser. Derfra blev det påbånd ført op i en stor tromle, som blev opvarmet fra en storkedel. Her blev det pulveriseret og på bånd ført op i et stortlagerrum, hvor det igen på transportørblev læsset i banevogne. Der var lagt skinner ned langsbygningen, og her skulle transportøren skubbes ind ibanevognen, hvor der stod 2-3 mand med skovle og østefra transportøren.Når transporttoget sidst på eftermiddagen kom, skulle dethave de vogne med, som var blevet læssede i løbet afdagen. Der var for det meste 8-10 stykker. Jeg huskerdårligt nok, hvor mange der nøjagtigt var, men jeg kanhuske, at lokomotivet fik en ordentlig spand kul - og såpustede godt i røg og damp. Jeg kan også huske, et par aflokomotivførerne somme tider bandede over, at der var formange vogne. Vognene skulle jo ende på forskelligestationer ned i Jylland, hvor kalken skulle bruges. Det varden lige omkring kalkværket!! Årstallet for hvornår detblev Jysk Mergelforsyning ved jeg ikke, men jeg mener, atdet var dem, der byggede de bygninger, der var.Kalkværket 1949. Nu er vi blevet flere.Senere blev der købt jord op syd for byen, men kalkværketblev senere solgt til privateje, som man kender til i dag. Detvar i store træk omkring kalkværket, uden dog at ville hængesop på en måske dårlig hukommelse.Jeg har for resten glemt, at nu afdøde Kresten NeergaardGregersen var driftsleder i alle årene, da det varMidtjysk, der ejede det. Han havde også været med, da detforegik med trillebør, og var nok fysisk i forreste række. Idaglig tale blev han kaldt Kræn Neergaard.Gravemaskinen kom omkring 1950. Den tog slæbet afkalkbrydningen, og snuppede også nogle arbejdspladser. Nuafdøde Niels Elkjær var gravemester i alle årene, han kom forøvrigt nede fra brunkulslejrene, hvor han virkede somgravemester.Niels Elkjær16