Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200032i Skovsted gav skriftlig vidnesbyrd, eftersom han var svagog skrøbelig. Han vidnede, at konen i Kanstrup havde haftsin stol neden for Lille Hillerslev kvinders stolestader, førkirken blev brøstfældig - men derefter fik hun en stol oppei kirken som andre dannekvinder i sognet.Laust Christensen var også blevet forment adgang tilden øverste stol på karlesiden. Et vidne forklaredeimidlertid, at i 40 år mindes han, at de mænd af Kanstrupog Bromølle var gået i den øverste stol på karlesiden.KristianeJohan Thastum, Kirke og Sogn nr. 1 19 75Hvad vil du i Jylland?"Ja-ah, der er da længere til Amerika!"Sådan svarede Kristiane Marie Mikkelsen sin far på hansspørgsmål, da hun for 56 år siden drog fra Kirke-Helsingepå Sjælland til det ukendte Thy. Hun var da blevet forlovetmed Johannes, og med ham som det eneste kendte og sikreankom hun 1. maj 1919 til Kjelstrup.Kristiane MikkelsenDe overtog sammen et lille husmandssted efter hans mor.Jorden var udsultet hedejord og gav kun lidt af sig, så detvar et hårdt slid for dem begge. Kristiane havde nokarbejdet på landet før, men det var som pige på en storgård - nu måtte hun klare det hele, også karlearbejdet. Dahun så fik et par småpiger at se efter også, var der aldrigfri. Hun undte sig knap tid til de små ture til nabokonerneog en tår kaffe - for så kom hun bagefter derhjemme, ogdet var hende imod.Om hun længtes hjem til Sjælland? Joh, der var visseting, der fik hende til at blive trist. Når hun om søndagenså en forventningsfuld nabofamilie sætte sig på hestevognenog tage på familiebesøg, så savnede hun sin familie.Når thyboerne talte hurtigt indbyrdes, så forstod hun demikke og følte sig alene. Eller når hun blev irettesat: Sådanskal du ikke bære dig ad, Kristiane - fordi hendes facon påmange måder jo naturligt var anderledes - ja, så var hunslået ud for en tid. Heldigvis gik det hurtigt over, og denene måde kan jo også være lige så god som den anden.Man lod i hvert fald ikke en nyankommen passe sigselv, man tog sig af hende på forskellig vis og trøstede,irettesatte og "kanøflede" - alt efter hvordan man mente detpåkrævet. Hun var nok en fremmed, men nu hun var her,skulle hun jo være med - hun skulle ind i fællesskabet medde andre. Og hun kom det - selv om hendes sprog stadigbærer præg af det sjællandske, er hun vist blevet ærkethybo.Alfred Petersen fortællerNors Ældrecenter, Knasten 1986/87I mit hjem var vi 6 drenge og 1 pige. Jeg var den yngste afdrengene og derfor den, der blev jaget mest med.Min far var tømrer; dengang foregik det mestetømrerarbejde rundt omkring på gårdene, hjemme påværkstedet lavede vi trillebøre, hamler, vognstjærte ogajletønder - alt arbejde foregik med hånden; men farhavde en medhjælper, som ikke var udlært, og nårdrengene blev 15 år, måtte de også hjælpe til i værkstedet.Ellers drengene ud at tjene i 12 års alderen, og vi, der varhjemme, måtte hjælpe til, hvor det var nødvendigt.Vi havde også lidt landbrug med 3-4 køer, svin gæs ogænder.Min ældste bror blev udlært tømrer hos min far, ogsenere kom jeg i lære hos min bror, og vi fulgtes såomkring og var med til at bygge huse og lignende. Han fikogså maskiner i værkstedet. Det gav ikke store penge,men vi klarede os. Min første nye cykel kostede 85 kr.,men hvis jeg betalte kontant, kunne jeg få den for 84 kr.Jeg lånte pengene af min bror og måtte så betale dem afmed afdrag af min løn.Juleaften var vi ikke hjemme alle sammen - de, der varude at tjene, blev i deres plads den aften. De kom så hjemimellem jul og nytår. Det hele var på alle måder spartanskderhjemme. Der var dog altid mad nok, vi slagtede jo selvgris. Vi havde et lille juletræ, det kunne ikke være så højt,da der jo ikke var så højt til loftet i stuerne. Vi børn moredeos omkring juletræet; men der var ingen julegaver - detvar der ikke råd til, daglønnen for min far var ca. 3 kr. omdagen.Jeg arbejdede hos min bror, til jeg var 21 år, så rejstejeg til Canada - jeg havde udlængsel. Jeg havde en motorcykel,som jeg solgte, de penge kunne lige række til enbillet til Amerika, som jeg købte i Thisted. Folk mente nu,at jeg var helt tåbelig; men jeg rejste alligevel. Rejsenvarede 4 døgn. Jeg var i Amerika i ca. 2 år. Jeg havde enpige hjemme i Danmark, som ville have mig hjem, hvisdet skulle være os to. Da jeg også havde fået nok afAmerika, rejste jeg uanmeldt hjem til Hillerslev og fik minpige.Min pige blev mig en god kone. Vi fik 4 børn, og vinåede at holde guldbryllup, inden hun døde. Vi havde etgodt hjem, selv om forholdene ikke var, som de er i dag.Vi manglede aldrig noget, og børnene kom godt i vej.Dem har jeg meget glæde af i dag.36
Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Skoleledere i HillerslevSamlet af Svend SørensenHillerslev skole ca. 1926. 1. række fra venstre: Stjanne Bech, Grethe Jensen, Helga Vestergård, Anna Bunk og JennySørensen. 2. række: Karen Nielsen (banemand), Anna Madsen, Ingeborg Kristensen, Anna Nielsen (Balsen), Agnes V.Jensen. 3. række: Henry Christensen, Ejnar og Aksel Søndergård (tvillinger). 4. række: Andreas Nielsen, JohannesKappelgård, Severin Bisgård.Lærer Lars Kristensen står bagest med sønnen Johannes. Kristensen var lærer i Hillerslev i 40 år (1898-1938). Hanblev født på Thisted Mark 13. nov. 1872 og kom i 1891 på Ranum seminarium. Han blev gift i Nors 1896 med MargretheLouise Nielsen, og da han trak sig tilbage som lærer, flyttede de til Nors. Her døde han i 1948 og hans kone i 1956.Viggo ThorupLærer Kristensen blev i 1938 afløst af Viggo Thorup,der skulle komme til at slå forgængeren i udholdenhed,idet han fortsatte i embedet indtil 1981. Fra 1960 var detsom leder af den nye centralskole for Hillerslev-Kåstrupkommune.Viggo Thorup blev født den 16. april 1916 i Villersønordvest for Grenå. Han blev færdig som lærer påJelling seminarium i 1937, og efter lidt arbejde somvikar kom han allerede året efter til Hillerslev. I 1941blev Viggo Thorup gift med mejeribestyrer MartinJensens datter, Inga.Lærer Thorups livsgerning i Hillerslev fortjener engrundigere behandling, end der har været mulighed fori denne omgang. Nævnes skal dog, at han sompensionist gjorde en stor indsats for at indsamle ogregistrere gamle billeder til det arkiv, som først var påskolen, men nu befinder sig i præstegården.Heldigvis skrev Thorup i 1984 nogle erindringsglimt frasine første år i Hillerslev. Beskrivelsen blev bragt iIdrætsforeningens blad "3. halvleg" (nr. 3):Da jeg den 31. marts 1938 steg ud af toget på Hillerslevstation, havde det aldrig været i mine tanker, at det skullevære her, jeg skulle komme til at udøve min gerning ognyde mit otium. Når jeg nu tænker tilbage, dukker der såmange minder frem - både de lyse og mørke, men heldigvislangt overvejende lyse.Skolen er selvfølgelig den, der har stået mit hjertenærmest, så derfor vil det for mig være naturligt at starteher. Der, hvor det nuværende cykelskur og klubhus nuligger, lå dengang en lang, hvidkalket bygning, som længstmod vest indeholdt lærerindebolig, dernæst lærerbolig,kostald, lade og vognskur. Nord herfor lå skolebygningenmed to klasseværelser.37
Page 1 and 2: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo
Page 35: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo
Page 73: Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lo

Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?