Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Kalkværksarbejder og fagforeningsformandKarl HolmUddrag fra bogen Min Livshistorie (1985). Karl Holm boede i Hillerslev 1941-61.Som jeg lige har nævnt, kom jeg til at arbejde på kalkværket.Det var hårdt arbejde, og der skulle stærke mænd til atholde akkorden. Kalken blev læsset på tipvogne, ottestykker på rad, som så blev trukket op på en rampe med etspil og tippet i banevogne. Kalken blev brækket løs medhakker og læsset med almindelig håndskovl. Der skullevirkelig slides for at holde daglønnen. Det kneb for mig iførstningen at følge med de andre, der havde været derlænge, men jeg lærte det dog snart. Der var en mand tilhver tipvogn, og vi var næsten altid færdige på en gang.Så blev vognene skubbet sammen, og en af os måtte såhen og trække dem op på rampen.Vi fik en vis fast betaling for hver vogn, - hvor megethusker jeg ikke - men når vi havde læsset otte, så havde vitjent daglønnen. Men her gik det, som det så ofte går, -begærligheden greb os. Kunne vi læsse 8 vogne, så kunne viogså læsse 10, og sådan blev vi ved, til vi nåede at læsse 24vogne om dagen hver mand.Det var hårdt, særlig når solen om eftermiddagennåede om til os, og mange gange stod vi kun i korte bukser.En sommer, da det var særlig varmt, fandt vi på atbegynde ved tre-firetiden om morgenen. Så kunne vi nå atblive færdige, inden solen nåede os. Vore skovle varblanke som sølv. Det skulle de være, ellers var de umuligeat bruge. Hver mand havde selvfølgelig sin egen skovl, ogGud nåde den sjæl, der ved et uheld tog en anden mands.Så blev der ballade, og der faldt drøje ord, men i det storeog hele enedes vi godt.I tolv lange år måtte vi slæbe på den måde, - gamle gikaf, og nye kom til, og livet gik videre. Men en dag læssedevi den sidste vogn. Den nye tid, hvor næsten alt skal gøresmed maskine, var også kommet til kalkværket.En stor gravko overtog nu arbejdet, og vi stod betuttedeog så, hvordan den på et øjeblik kunne læsse lige såmeget, som vi havde været flere dage om.Den nye tid, ak ja. Blev vi mennesker, tænkte vi, heltoverflødige? Ville maskiner indtage alt og ganskelangsomt skubbe os tilbage, som noget ubrugeligt, derikke duede mere? slet så galt gik det dog ikke.Kalkværket blev lavet om til en fabrik, en stor fabrik,og snart kunne vi høre en helt ny lyd inde fra de storebygninger. Det var tørretromlens ensformige tone, når dendrejede rundt i det store tandhjul.Kalken blev nu knust og tørret, og et helt nyt produktfremstod. Fra næsten hele Jylland begyndte lastbiler atstrømme til for at bringe den fine kalk ud til alle delandmænd, der havde brug for det. Vi fik også en traktormed læsseskovl som jeg blev sat til at brugeKarl Holm fotograferet, da hans erindringsbog udkomI alle de år, vi boede i det lille hus, var jeg kontorbestyrerog formand for fagforeningen. Det gav meget ekstraarbejde, som jeg måtte ordne om aftenen, når jeg kom hjemfra kalkværket. Kontrollen af de arbejdsløse måtte minkone tage sig af. Det var ikke altid lige behageligt. Enkeltekunne godt være frække, når hun anviste dem arbejde. Jegblev flere gange kaldt hjem, for at tale dem til fornuft. Detvar særlig galt med to, som var tilflyttet fra København. Detvar nogle vældige karle at høre på. De skulle nok ordne mig,ellers kunne jeg få bank. Jeg skulle ikke bestemme, hvornårde skulle sendes på arbejde. De regnede selvfølgelig med, ather ude på landet var der ingen lov og ret, men efterhåndenblev de klogere, og de rejste tilbage, hvor de kom fra.Da tyskerne efter krigen var rejst hjem, efterlod demange træbarakker rundt om i landet, som nu stodubenyttede hen. En kreds af borgere i byen vedtog at købeen sådan barak, for at benytte den til forsamlingshus.Det var et stort stykke arbejde, men vi var alle enigeom, at det måtte gøres. Jeg husker ikke bestemt, hvorbarakken stod, men det var et sted i Jylland. Først måtteden jo pilles ned, og det skulle være fagfolk for ikke atgøre den skade. Det blev også klaret endda fint. Der giknæsten ingenting itu.24