Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 2000Nå, men hvis man så går lidt længere nordpå, kommer vi tilBallerumvej nr. 83, hvor Jenny og Niels Justesen boede imange år. Den første, jeg kan huske, var Niels Iversen Poulsen.Han var brøndgraver, et arbejde der supplerede indtægterne fralandbruget. Han havde 10 tdr. sæde, men det ejer kalkværketogså. Han var far til Martin Poulsen og Theodor Poulsen,begge Hillerslev.Niels Iversen, som han til daglig kaldtes, er den eneste, jeghar set bruge - ja, nu skal I bare høre, hvad det var han brugte:"Gal Dorthi". Det var, når kornet var kørt hjem, så skulle despildte strå rives sammen. De fleste, eller rettere sagt alle,havde en hesterive, men Gal Dorthi var 5 lange trætænder på etskaft. Noget lignende en almindelig håndrive. På det langeskaft var der så sat en kraftig læderrem, som man tog omskulderen, og så gik man ellers frem og tilbage på marken, såalt blev samlet med. Det er godt, sådan en mand ikke kan se,hvad der spildes, når mejetærskeren kommer.Når vi så går over på modsatte side af vejen ved nr. 83,lå der også et gammelt hus, ja, der lå to mere, før vikommer til mejeriet. Det første af dem var nok etkommunehus, som vi kaldte for Karl Jessens hus. Derboede, dengang jeg gik i skole, en mand som hed KarlJessen. Jeg gik i skole med 2 af deres børn.Det sidste hus lå lige syd for mejeriets have. Det hørte tilNiels Peter Becks gård, nu Ballerumvej 107, det kaldte vi forN. P. Bechs røgterhus. Der boede en halvgammel ungkarl, ogdet var et lille gult hus med stråtag - så vidt til jorden.Han tjente måske nok husleje og mad ved at passe kreaturer.Han var nærmest alt-mulig-mand, men i hvert fald varkreaturerne den første og største pligt.Ungkarlen hed Peder, men hvad han hed til efternavn, vedjeg ikke. Han blev aldrig kaldt andet end "N. P. Bechs Pier".Hvor han kom fra, ved jeg ikke, men han havde bestemt ikkedanset på roser. Han var en lille forslidt og mager mand. Hangik altid i et par tykke vadmelsbukser, selv om det var aldrig såvarmt. Dertil en vest af samme type, og en tyk blankskyggetkasket. Sveden dryppede fra den sølle mand, når han baksedemed studene, men vi snottede unger var jo ikke bedre end, at vidrillede ham.Jeg ved ikke, om han engang var kommet til skade, ellerhan var født med, at hans højre ben vendte mange grader udad -og det så jo tosset ud, når han gik, for det højre ben tog etvældig sving udad. Det kaldte vi "fransk", og når vi så råbte"franskmanden" eller "manden med de franske ben", blev hanselvfølgelig tosset. Så var det i hvert fald bedst at være uden forskudvidde af hans kølle - "Moge unger".Disse omtalte jordlodder var som regel tilsået med græs, ogdet var for det meste altid studene, der skulle på græs derude.De skulle trækkes ud om morgenen og hjem om aftenen, og dervar som regel en 10-12 stude i sådant et kobbel. Der kunnegodt blive noget tumult i sådan en flok, og det kunne godt selidt forvirret ud, og besværligt var det for en sølle mand, når deville stange og ride på hinanden. Det var blandt andet det, N. P.Bechs røgter skulle lave om sommeren.PræstegårdenSå går vi mod syd igen. Syd for Ballerumvej 105 går der et parhjulspor op mod vest. Oppe på bakken langs denne vej lå derogså en ejendom. I min drengetid P. Bojesen, men denejendom har kalkværket også udslettet.De to hjulspor, som gik op til ejendommen, fortsatte modvest ud til Svend Sixhøjs gård, som hed "Præstegård", da det erjord fra Hillerslev præstegård, som gården er bygget på.Gården var forpagtet ud i 20-30 år, hvor den så omkring 1920blev solgt til Svend Sixhøjs bedstefar Laurits Sixhøj, som komfra Brund. Da hørte ejendommene vest for også med, der hvornu Henry Kragh og Verner Poulsen bor, og 10 tdr. sæde blevsolgt til Ejnar Overgaard. Cirka 60 tdr. sæde er solgt fra, så dethar været en hel gård efter den tids forhold.Der var også en hel del eng, som var årsag til den omtaltevej. Der var også den vej, der gik ned til Hillerslev fra gården.Den kan ikke nedlægges, det er det vi kalder gammel vejhævd,men så skal den også benyttes en gang om året, for at det kanbibeholdes.De to føromtalte ejendomme blev udstykket fra LauritsSixhøjs gård i 1939. Den gård, hvor Henry Kragh bor, blevbygget til Svend Sixhøjs far Kristian Sixhøj. Han og hans koneboede dengang hjemme hos Laurits Sixhøj, men skulleovertage den ny ejendom til 1. november, og han søgte derfor iavisen efter en karl. Jeg så avisen den første aften, pladsen varannonceret, og henvendelsen var så ved Laurits Sixhøj, hvorKristian boede. Pladsen var allerede besat, men Laurits skullejo også have folk, så han sagde til mig: "Jeg har kun to karleansat til 1. november, så jeg kan godt bruge dig." - Det skullevære som 2. karl.Jeg har før nævnt, at N.P.Bech havde et jordlod ude ifælleden, og det var før, der var noget, som hed indhegning.Kreaturerne stod i tøjr, og det var i reb, som man selv havdelavet. Æ hæl, som den kaldtes, lavede man også selv. Dem stodman og lavede om vinteren af grene fra træer, skåret i enbestemt tykkelse. Det blev så senere moderne med en hæl lavetaf jernstænger, de var tyndere og nemmere at slå i jorden. Til atslå disse hæle i jorden brugte man en trækølle på et skaft medsamme længde som en spadserestok. Den blev derfor brugtsom gangstok, når man skulle ud og flytte en 2-3 gange dagligt,alt efter hvor meget græs, der nu var.Den gamle præstegård ca. 19148