Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

var det ikke længere et forhold af tredje parts interesse, og kunne holdes privat 53 . Denne
forordning blev hurtigt ophævet. Efter Struensees fald, ændrede Ove Høegh Guldberg ved
plakat den 27. feb. 1772, både bestemmelsen om straf for lejemål og anmeldelsen af hor. (se
12. juni 1812).
I Sverige var der kun to skilsmisseårsager fra reformationen helt frem til 1810, nemlig
hor og rømning, dog kunne undtagelsesvis impotent give skilsmisse. Det var kirken helt frem
til 1734 der dømte i skilsmissesagerne. Først derefter overgik det til de verdslige domstole,
men kirken havde stadig stor indflydelse på behandlingen af sagerne 54 , da kirken stadig skulle
gennemføre en forligsprocedure før sagerne kunne komme for en domstol. Den svenske
sognepræst, domkapitlet og biskopper var betydeligt mere deltagende, og det forventedes af
øvrigheden, at de deltog i opdragelsen på befolkningen i langt højere grad end det ser ud til at
havde været tilfældet i Danmark. Naboer til et ægtepar der havde problemer i ægteskabet, var
desuden forpligtet til at forlig og forsone 55 .
Juridiske og teologiske lærebøger
I det foregående er Hemmingsens teologiske lærebog allerede gennemgået. I denne
periode kom der adskillige juridiske skrifter med indlæg omkring skilsmisse, men ingen af
dem førte til lovændringer 56 . Selv om det ikke førte til lovændringer, tyder meget på, at en
især en af forfatterne til en af disse juridisk lærebøger fik en større betydning for synet på
særligt kvindernes forhold. Det var Ludvig Holberg.
Gennem hele sit brogede forfatterskab beskæftigede Holberg sig gentagende gange med
kvindernes forhold. Han fandt det helt urimeligt, at man udelukkede halvdelen af
befolkningen fra offentlige som private forhold. ”Verden taber intet ved at lade dem give råd
og dømme i vigtige sager, der har den bedste forstand, og at lade dem tage sig af økonomien,
53
Koefoed mener, at dette kan ses som et skrift fra en kristen moral, hvor man skulle sone synden, til en borgerlig
moral hvor ting kunne holdes skjult og privat. Side 54. Jeg er ikke uenig, men mener også, at Struensee, der uden
tvivl stod bag denne lempelse, så en personlig fordel ved denne ændring. Han behøvede ikke at frygte for at
Christian 7. skulle anklage sin kone og ham selv for utroskab. Dette var kongen ikke i stand til selv, og ved at
fortage denne lovændring, har Struensee måske troet, at han havde sikret sig imod at andre kunne anklage dem.
54
Sjöberg; side 42.
55
Sjöberg; side 44.
56
Johansen; side 148. Hun mener, at teksterne blev brugt til at legitimere en liberal administrativ bevillingspraksis
til separation og skilsmisse.
21