Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

yderligere undersøgelser af forholdene, eller om den anden ægtefælle var indforstået med
separationen. Vilkårene for separationen blev kort fastsat i bevillingen.
Som det tidligere er kommet frem, så hjalp Københavns Magistrat også før 1771
ægtepar med at henvende sig til Kongen. Ud fra Bilag 2 kan man se, at der var en svag
stigning af klager angående ægteskaber frem til omkring 1794, hvorefter det begynder at stige
kraftigt. Omkring 1790 ændredes forholdene omkring kongelig bevilling til skilsmisse, der fik
stor betydning for separationsbevillingerne. I 1795 fik Københavns Magistrat nye
forordninger angående, hvordan de skulle behandle separationsansøgere.
Separation ved bevilling hos Københavns Magistrat 1795-
1811
Oprettelse og placering.
Indtil 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og de 32 mænd, der siden 1661
i fællesskab havde styret byen. De 32 mænd havde ingen besluttende myndighed, men havde
mulighed for en vis indflydelse, især i økonomiske forhold. Magistraten var den instans, der
behandlede sager, der ikke var henlagt under særlige kommissioner og direktioner.
Magistraten bestod af en overpræsident, 2-4 borgmestre og 6-8 rådmænd, der alle var
kongeligt udnævnt. Magistraten sorterede under Danske kancelli. En del af medlemmerne i
Magistraten kunne være ulønnede viceborgmestre og vicerådmænd. Overpræsident og
borgmestre blev alene udpeget af regeringen, og efterhånden blev medlemmerne fortrinsvis
besat af juridisk uddannede embedsmænd af centraladministrationen. 123
Den 28. aug. 1795 modtog Magistraten i København en instruktion udarbejdet af Chr.
Colbjørn. Den præciserede i første paragraf, at Københavns Magistrats medlemmer bestod af
overpræsidenten, de bestikkede borgmestre og rådmænd. Magistraten stod lige under Kongen,
og Det Danske Kancellie, og havde dermed samme myndighed og pligter som resten af
landets købstæders stiftsamtmænd og magistrater. Der var dog undtagelser, nemlig i sager, der
hørte under justitsvæsenet og politi. Magistraten skulle normalt samles tre gange om ugen:
mandag, onsdag og fredag. I instruksen stod der, at det var overpræsidenten, der som den
første iblandt Magistratens medlemmer skulle modtage og åbne de breve og ansøgninger, der
var indkommet. Han skulle derefter sørge for, at sagerne blev påbegyndt, og fik en afgørelse.
123 Københavns Stadsarkivs registratur 1805-1857. s. 9.
46