Gitte BrinkbÃ¦k-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

More documents

Recommendations

Info

søgte separation ved kongelig bevilling på baggrund af ”gemytternes uoverensstemmelse”. Efter mindst tre år søgte de igen, men denne gang om kongelig bevilling til skilsmisse, hvilket ikke behøvede nogen anden begrundelse end, at ventetiden var overholdt.. I de følgende år, hvor ansøgningernes antal voksede, opgav Kancelliet ethvert forsøg på at holde igen, og Kongen bevilgede skilsmisser, når det var tilstrækkeligt dokumenteret, at ægtefællerne på grund af uenighed i ægteskabet ikke kunne leve sammen. I begyndelsen blev der ikke lagt så stor vægt på, om ægtefællerne havde levet adskilte på grund af en tidligere bevilling til separation, eller om det var en privat separation, hvor ægtefolk bare var flyttet fra hinanden uden at meddele det til nogen myndighed. Praksis blev snart, at Kancelliet forlangte en adskillelse på omkring tre år. Undtagelser blev dog givet. Det blev ikke anset for nødvendigt, at begge ægtefæller nødvendigvis var enige i skilsmissebevillingen. Bare der havde været den forudgående separationstid, blev modparten ikke spurgt. Efter 1790 blev det altså muligt, at opnå skilsmisse på to måder: enden ved dom (i København var det ved Hof- og Stadsretten, med forudgående behandling ved Forligskommissionen), hvilket krævede lovlig skilsmissegrund, god økonomi og tid, eller ved en kongelig bevilling, der krævede en foregående separation på mindst tre år. Skilsmisse direkte ved kongelig bevilling gled til gengæld nu af praksis. Danske Kancelli udsendte 29. dec. 1804 et prom., at ægtepar, der havde fået deres ægteskab ophævet, altså skilsmisse ved kongelig bevilling, ikke længere behøvede at søge om tilladelse til nyt ægteskab, selv om det ikke fremgik af skilsmissebevillingen, om de havde dette. Kun hos dem, hvor det fremgik af skilsmissebevillingen, at de ikke måtte indgå nyt ægteskab, skulle fortsat søge om særskilt tilladelse. Københavns Magistrats særstilling 1771-1795 Maren Biörn bad den 26. okt. 1778 120 Københavns Magistrat om tilladelse til at leve separeret fra hendes mand Daniel Biörn. Ægteparret mødte begge den 28. okt. og erklærede, at de begge ønskede separation, hvorefter Magistraten sendte deres erklæring til Danske Kancelli. Den 21. dec. kom svar fra Kancelliet; ”Erklæres i fauer”. Anordningen og Reglementet af 5. juni 1771 § 10 gav Københavns Magistrat myndighed til at afgøre ”de dispyter .... som forefalde imellem Mand og Kone, Forældre og Børn, er Raadet bemyndiget at afgiøre ...”. Det var altså pålagt Københavns Magistrats 120 KSA; Ibid. Magistratens Resolutions protokol. 1776-1779. MC. 126. 43
embedsmænd, at tage sig af ægteskabelige klager langt tidligere, end den danske forskning hidtil har redegjort for. Bilag 2 viser antallet af indkommende klager over ægteskabelige uenigheder til Københavns Magistrat fra 1775-1804. Grafen angiver ikke antallet af separationer eller skilsmisser, men antallet af klager. Dermed kan man ikke ud fra grafen sige noget om, hvor mange separationer og skilsmisser der var i København for denne periode, men det er tydeligt, at der skete en betydelig stigning i separations- og skilsmisselysten i de år. Da mulighederne for at opnå separation og skilsmisse i samme periode blev lempet, er jeg tilbøjelig til at mene, at antallet af separationer og skilsmisser steg kraftigt i netop denne periode. Hvis det havde været umuligt at opnå separation eller skilsmisse, så ville lysten til at henvende sig hos Magistraten havde været faldende. Følgende er skrevet ud fra Københavns Magistrats Resolutionsprotokol 1776-1779. Resolutionsprotokollen indeholder alle henvendelser fra borgerne i København, og skilsmisse- og separationsansøgningerne findes blandet med dem. Ansøgningerne om separation, der blev modtaget af Magistraten, forekommer i to udgaver. Første udgave var en ansøgning, der lignede en kontrakt 121 , som ægtefællerne allerede havde forhandlet sig frem til med hinanden. Ud over en kort indledning, der kort forklarede ønsket om separation, hvor begrundelsen næsten altid var gemytternes uoverensstemmelse, indeholdt kontrakten vilkår for opdelingen af indbo, deling af børn og eventuelt underhold, samt begge ægtefælles underskrift. Der findes ingen spor af verdslig eller gejstlig mægling i disse ansøgninger. Ansøgningerne blev indleveret til Københavns Magistrat, der sendte dem videre til Kancelliet. Det er ikke altid muligt ud fra protokollen at se, om denne type af ansøgninger blev bevilget, men der var fra Kancelliet side ikke grund til afslag. På grund af antallet af ansøgninger mener jeg, at folk må havde haft den klare opfattelse, at de kunne skrive en sådan ansøgning, i klar forventning om af de ville modtage en separationsbevilling. Da denne type af henvendelser var meget kortfattede, er det meget svært at gennemskue og prøve at komme med et kvalificeret bud på, hvilke ægteskabelige problemer der lå bag ansøgningen. Man kunne frygte, at styrkeforholdet i ægteskabet ikke mindede om den lighed som ansøgningen tilkendegav. Der er ingen tvivl om, at det har været den stærkeste i forholdet, der har været initiativtager til ansøgningen, men dermed ikke være sagt, at vedkommende nødvendigvis snød den anden. Langt de fleste af ansøgningerne ser rimelige 121 Jensen har fundet samme type sager hos forligskommissionen i Svendborg. 44
Page 1 and 2: Gitte Brinkbæk Skilsmissedom og se
Page 3 and 4: Problemformulering ”Aarsager, hvo
Page 5 and 6: kvindernes situation efter en separ
Page 7 and 8: evarede kilder. Hun henviser til de
Page 9 and 10: udgifter forbundet med retssager, s
Page 11 and 12: protokol oplyses underholdets stør
Page 13 and 14: 2. Gennemgang af adgang til skilsmi
Page 15 and 16: Niels Hemmingsen Niels Hemmingsen v
Page 17 and 18: Ondsindet rømning 39 I afsnit 363
Page 19 and 20: Secher har påvist tætte parallell
Page 21 and 22: oplysninger op om den rømmedes til
Page 23 and 24: der har mest indsigt og mest passer
Page 25 and 26: Sagen blev derefter afgjort, og den
Page 27 and 28: Margrethe Magdelene Rennerin fremla
Page 29 and 30: hurtig afgørelse, da der allerede
Page 31 and 32: Efter enevældens indførelse i 166
Page 33 and 34: Separation fra bord og seng ved kon
Page 35 and 36: Könsberg separation fra sin mand J
Page 37 and 38: Skilsmissesager ved Hof- og Stadsre
Page 39 and 40: Da det kun er 1771-1772 der her er
Page 41 and 42: protokollen, hun med ført pen. Det
Page 43: kunne blive skilt på grund af komm
Page 47 and 48: yderligere undersøgelser af forhol
Page 49 and 50: efterfølgende nærmere instruks de
Page 51 and 52: Det var ikke nok, at fraskilte kvin
Page 53 and 54: overse henvendelser, der omhandlede
Page 55 and 56: Magistraten dem separation. Sådan
Page 57 and 58: Afgørelserne på separationshenven
Page 59 and 60: Helsingør gjorde samme indsigelser
Page 61 and 62: året 141 . Rothe foreslog, at ægt
Page 63 and 64: ikke. Han koncentrerede sig om at s
Page 65 and 66: Angående forslaget om offentlig op
Page 67 and 68: forsætte samlivet, skulle præsten
Page 69 and 70: dette år, skulle kunne svare på,
Page 71 and 72: ud fra sin undersøgelse, ”at de
Page 73 and 74: navn, men andre præster. De sidste
Page 75 and 76: kunne søndag efter søndag prædik
Page 77 and 78: Ægteskab med ham har faaet Udført
Page 79 and 80: virkning havde, hvis den efterfulgt
Page 81 and 82: I 1812 var der 210 henvendelser fra
Page 83 and 84: I modsætning til skilsmisseansøgn
Page 85 and 86: henvendelserne 193 , mændene for 4
Page 87 and 88: Niels Nielsen Gieldsted 199 ønsked
Page 89 and 90: Henvendelsen fra Bagge og Eckersber
Page 91 and 92: Følgende bygger på mange forskell
Page 93 and 94: Kommunale bevillinger 213 ”, og
Page 95 and 96:
Detailhandlen forgik i stor udstræ
Page 97 and 98:
for en offentlig godkendelse af ski
Page 99 and 100:
ægtefællerne dér ofte kendte der
Page 101 and 102:
Since 1790 it has been possible to
Page 103 and 104:
Larsen, Jørgen; HN Clausen. Hans L
Page 105 and 106:
Bilag 1 Forordninger og reskripter
Page 107 and 108:
at indgaae nyt Egteskab. 1815 11. f
Page 109 and 110:
Bilag 1b Kilderne Rigsarkivet (RA)
Page 111 and 112:
indblik i Københavns Magistrats be
Page 113 and 114:
600 500 400 300 200 100 0 Antal sag
show all

Gitte BrinkbÃ¦k-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?