12.12.2012 Views

Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

søgte separation ved kongelig bevilling på baggrund af ”gemytternes uoverensstemmelse”.<br />

Efter mindst tre år søgte de igen, men denne gang om kongelig bevilling til skilsmisse, hvilket<br />

ikke behøvede n<strong>og</strong>en anden begrundelse end, at ventetiden var overholdt..<br />

I de følgende år, hvor ansøgningernes antal voksede, opgav Kancelliet ethvert forsøg<br />

på at holde igen, <strong>og</strong> Kongen bevilgede skilsmisser, når det var tilstrækkeligt dokumenteret, at<br />

ægtefællerne på grund af uenighed i ægteskabet ikke kunne leve sammen. I begyndelsen blev<br />

der ikke lagt så stor vægt på, om ægtefællerne havde levet adskilte på grund af en tidligere<br />

bevilling til separation, eller om det var en privat separation, hvor ægtefolk bare var flyttet fra<br />

hinanden uden at meddele det til n<strong>og</strong>en myndighed. Praksis blev snart, at Kancelliet forlangte<br />

en adskillelse på omkring tre år. Undtagelser blev d<strong>og</strong> givet. Det blev ikke anset for<br />

nødvendigt, at begge ægtefæller nødvendigvis var enige i skilsmissebevillingen. Bare der<br />

havde været den forudgående separationstid, blev modparten ikke spurgt.<br />

Efter 1790 blev det altså muligt, at opnå skilsmisse på to måder: enden ved dom (i<br />

København var det ved Hof- <strong>og</strong> Stadsretten, med forudgående behandling ved<br />

Forligskommissionen), hvilket krævede lovlig skilsmissegrund, god økonomi <strong>og</strong> tid, eller ved<br />

en kongelig bevilling, der krævede en foregående separation på mindst tre år. Skilsmisse<br />

direkte ved kongelig bevilling gled til gengæld nu af praksis.<br />

Danske Kancelli udsendte 29. dec. 1804 et prom., at ægtepar, der havde fået deres<br />

ægteskab ophævet, altså skilsmisse ved kongelig bevilling, ikke længere behøvede at søge om<br />

tilladelse til nyt ægteskab, selv om det ikke fremgik af skilsmissebevillingen, om de havde<br />

dette. Kun hos dem, hvor det fremgik af skilsmissebevillingen, at de ikke måtte indgå nyt<br />

ægteskab, skulle fortsat søge om særskilt tilladelse.<br />

Københavns Magistrats særstilling 1771-1795<br />

Maren Biörn bad den 26. okt. 1778 120 Københavns Magistrat om tilladelse til at leve<br />

separeret fra hendes mand Daniel Biörn. Ægteparret mødte begge den 28. okt. <strong>og</strong> erklærede,<br />

at de begge ønskede separation, hvorefter Magistraten sendte deres erklæring til Danske<br />

Kancelli. Den 21. dec. kom svar fra Kancelliet; ”Erklæres i fauer”.<br />

Anordningen <strong>og</strong> Reglementet af 5. juni 1771 § 10 gav Københavns Magistrat<br />

myndighed til at afgøre ”de dispyter .... som forefalde imellem Mand <strong>og</strong> Kone, Forældre <strong>og</strong><br />

Børn, er Raadet bemyndiget at afgiøre ...”. Det var altså pålagt Københavns Magistrats<br />

120 KSA; Ibid. Magistratens Resolutions protokol. 1776-1779. MC. 126.<br />

43

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!