Gitte BrinkbÃ¦k-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

More documents

Recommendations

Info

at skære igennem en uenighed, og selv fortage bodelingen. Det er højst sandsynligt årsagen til, at den form for konflikter ikke optræder i kilderne. Hvis der havde været en konflikt, gik Magistraten ind og fortog delingen, som de derefter redegjorde for i protokollen. Oftest fik den person, der skulle blive boende, børnene og det meste af indboet, og den anden gik med sine gangklæder og sengetøj. Der hvor problemerne opstod, var angående underhold. Mændene skulle efter loven betale børnepenge, og i langt de fleste tilfælde også underholdsbidrag, hvilket kunne give så store konflikter, at separationen nogle gange blev udsat utallige gange, og der er eksempler på sager, der gik helt i vasken, og hvor protokollen ikke angiver en afgørelse. Magistraten havde mange henvendelser efter separationerne, hvor kvinder klagede over ikke betalte bidrag. Mange kvinder ønskede ikke underholdsbidrag. 4. Debat om begrænsningen af skilsmisser omkring 1800 Kancelliets undersøgelse af skilsmisser i Danmark 1800 Danske Kancelli sendte 17. maj 1800 en rundspørge ud i hele landet, hvor de ønskede oplysninger om, hvor mange skilsmisser og separationer, der var foretaget de foregående 12 år ”Da Hans Kongelige Maiestet allernaadigst har befalet, at Cancelliet skal, fra Samtlige Juresdictioner, indhente fuldstændig Efterretninger om, hvor mange Par Ægtefolk, der fra Bord og Seng er bevilliget” 133 . Københavns Magistrats besvarelse findes i læget for Sjælland: Møn og Bornholm Amtmænd og Købstæder, Københavns Amt 134 . Embedsmanden der skrev svaret fra København klagede over, at Danske Kancelli bad om denne oplysning, da Kancelliet selv var de eneste, der burde kende svaret, og burde se det i deres egne arkiver. ”Men gandske nøiagtigt Efterretninger herom kan ikke gives, da adskillige af dertage Bevillinger ikke skal være bekiendgjorte hverken Geistligheden eller de Civile Øvrigheder. København den 9. aug. 1800”. Det var Kancelliet, der underskrev mange af separationsbevillingerne, og tit fik Københavns Magistrat ikke svar på udfaldet af sagerne. Nogle afgørelser blev sendt direkte til de sagsøgte, og dermed kunne Københavns Magistrat ikke svare på, hvor mange separationer der var bevilliget for perioden 1788-94. 133 RA. Danske Kancelli 5 (3) Departement. 1800.1848 Brevsager. K 20-3. 134 RA. Danske Kancelli. Fællesafdelingen. G. 82. Indberetninger om skilsmisser og separationen 1800-01. 57
Helsingør gjorde samme indsigelser, mens mange små kommuner stolt bekendte, at det havde der ikke været noget af hos dem de sidste 12 år. Det ser ud til, at Danske Kancelli havde mistet overblikket over separationssagernes omfang. Desværre har det ikke været muligt af finde oplysninger om hvad Kongen og Kancelliet fik ud af de svar de modtag, eller hvorfor de pludselig var vigtigt at få klarhed over hvor mange separationssager det dejede sig om. Embedsmænd blander sig i debatten Efter Danske Kancellis undersøgelse var der en tid stille om separation og skilsmisse. Men så bragte Andreas Biørn Rothe gang i debatten igen ved at udgive en bog omkring skilsmissetilgang i Danmark. Andreas Biørn Rothe 135 indledte sit skrift på denne måde: ”Deres Kongelige Høihed ! Raadigste Prinds ! Den Deel af Lovgivningen som angaar Ægteskabs-Skilsmisserne er meget vigtig for Statsbestyrelsen. Den vil, uden Tvivl, formedelst Dagens Tone stedse meere og meere fordre Lovgiverens flittige Omsorg. Hvor vigtigt det er at Ægteskabs-Forbundet beskiærmes af Lovene og holder i Ære, dette kan ingen bedømme rettere end den, som foreener det, at være den lykkeligste Ægtefælle og den kiærligste Fader, med det, at være Fædrelandets og Folkets Ven. Derfor, Raadigste Prinds! er det Dem! jeg tillidsfuld vover at tilegne dette lidet Skrift”. 136 Rothe var i tvivl om hvorvidt skilsmisse skulle være muligt eller ej. ”Jo mere det blev vanskeligt at erholde Skilsmisse, jo større blev Antallet af ulykkelige Ægteskaber: Jo mere man derimod gjorde det let at ophæve Ægteskaberne, jo friere Spil havde Letsindhed og Umoralitet” 137 . Skilsmisser skulle derfor ikke forbydes, men begrænses idet han skrev; ”Efterdi det store samlede Sælskab, Staten, bestaaet af de mindre Sælskaber, hvilke vi benævne familier, og som stiftes ved Ægteskabet, derfor er enhver Forstyrrelse af disse 135 Andreas Biørn Rothe; Om Ægteskabs-Skilsmisse. Et Forsøg til Udvikling af Lovgivnings grundsætninger herom. KBH. 1805. Rothe var justitsråd, assessor i den kongelige landsoverret, samt hof- og stadsret og medlem af Københavns forligskommission, da han skrev denne bog. 136 Skriftet er rettet til Kronprins Frederik, den senere Frederik 7. Han var på dette tidspunkt den uofficielle regent, da hans fader var ude af stand til at regere. 137 Rohte; 1805 side 5 58
Page 1 and 2:
Gitte Brinkbæk Skilsmissedom og se
Page 3 and 4:
Problemformulering ”Aarsager, hvo
Page 5 and 6:
kvindernes situation efter en separ
Page 7 and 8: evarede kilder. Hun henviser til de
Page 9 and 10: udgifter forbundet med retssager, s
Page 11 and 12: protokol oplyses underholdets stør
Page 13 and 14: 2. Gennemgang af adgang til skilsmi
Page 15 and 16: Niels Hemmingsen Niels Hemmingsen v
Page 17 and 18: Ondsindet rømning 39 I afsnit 363
Page 19 and 20: Secher har påvist tætte parallell
Page 21 and 22: oplysninger op om den rømmedes til
Page 23 and 24: der har mest indsigt og mest passer
Page 25 and 26: Sagen blev derefter afgjort, og den
Page 27 and 28: Margrethe Magdelene Rennerin fremla
Page 29 and 30: hurtig afgørelse, da der allerede
Page 31 and 32: Efter enevældens indførelse i 166
Page 33 and 34: Separation fra bord og seng ved kon
Page 35 and 36: Könsberg separation fra sin mand J
Page 37 and 38: Skilsmissesager ved Hof- og Stadsre
Page 39 and 40: Da det kun er 1771-1772 der her er
Page 41 and 42: protokollen, hun med ført pen. Det
Page 43 and 44: kunne blive skilt på grund af komm
Page 45 and 46: embedsmænd, at tage sig af ægtesk
Page 47 and 48: yderligere undersøgelser af forhol
Page 49 and 50: efterfølgende nærmere instruks de
Page 51 and 52: Det var ikke nok, at fraskilte kvin
Page 53 and 54: overse henvendelser, der omhandlede
Page 55 and 56: Magistraten dem separation. Sådan
Page 57: Afgørelserne på separationshenven
Page 61 and 62: året 141 . Rothe foreslog, at ægt
Page 63 and 64: ikke. Han koncentrerede sig om at s
Page 65 and 66: Angående forslaget om offentlig op
Page 67 and 68: forsætte samlivet, skulle præsten
Page 69 and 70: dette år, skulle kunne svare på,
Page 71 and 72: ud fra sin undersøgelse, ”at de
Page 73 and 74: navn, men andre præster. De sidste
Page 75 and 76: kunne søndag efter søndag prædik
Page 77 and 78: Ægteskab med ham har faaet Udført
Page 79 and 80: virkning havde, hvis den efterfulgt
Page 81 and 82: I 1812 var der 210 henvendelser fra
Page 83 and 84: I modsætning til skilsmisseansøgn
Page 85 and 86: henvendelserne 193 , mændene for 4
Page 87 and 88: Niels Nielsen Gieldsted 199 ønsked
Page 89 and 90: Henvendelsen fra Bagge og Eckersber
Page 91 and 92: Følgende bygger på mange forskell
Page 93 and 94: Kommunale bevillinger 213 ”, og
Page 95 and 96: Detailhandlen forgik i stor udstræ
Page 97 and 98: for en offentlig godkendelse af ski
Page 99 and 100: ægtefællerne dér ofte kendte der
Page 101 and 102: Since 1790 it has been possible to
Page 103 and 104: Larsen, Jørgen; HN Clausen. Hans L
Page 105 and 106: Bilag 1 Forordninger og reskripter
Page 107 and 108: at indgaae nyt Egteskab. 1815 11. f
Page 109 and 110:
Bilag 1b Kilderne Rigsarkivet (RA)
Page 111 and 112:
indblik i Københavns Magistrats be
Page 113 and 114:
600 500 400 300 200 100 0 Antal sag
show all

Gitte BrinkbÃ¦k-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?