Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Listen tilkendegiver ikke alle de møder, han havde angående ægtepar der overvejede<br />
separation <strong>og</strong> skilsmisser. Clausen noterede kun de ægtepar, det ikke var lykkedes at forlige,<br />
<strong>og</strong> som han derfor skrev attester til. Han skrev altid i fortegnelsen, at ægteparrene søgte<br />
skilsmisse eller ægteskabsophævelse, <strong>og</strong>så selv om ægteparret i virkelighed kun søgte om<br />
separation. Fra 1814 begyndte Clausen at angive, hvad han kaldte; ”De Skilsmissesøgendes<br />
Tal i Frue Prousti”, <strong>og</strong> fra 1816 angav han desuden, hvor mange ægtepar det lykkedes<br />
præsterne at forlige (se graf på bilag 4) Det holdt han desværre hurtigt op med igen. Med de<br />
oplysninger ville det havde været muligt, at kommer med et mere præcist skøn over effekten<br />
af præsternes mægling i Frue Provsti i København. Det er meget vanskeligt at bestemme<br />
antallet af separationssøgende ægtepar de enkelte år, da ægteparrene hele tiden fik udsat<br />
sagerne af forskellige årsager eller ophævede den bevilligede separation ved at flytte sammen<br />
igen.<br />
Selvom listen ikke oplyser om alle de møder han foret<strong>og</strong> med ægtepar angående<br />
separation <strong>og</strong> skilsmisse, så angiver listen hvornår <strong>og</strong> til hvem, han anbefalede til separation<br />
eller skilsmisse gennem en attest. Denne kilde giver mulighed for at analysere nærmere,<br />
hvordan denne enkelte præst forholdt sig til separation <strong>og</strong> skilsmisse <strong>og</strong> hvorledes han valgte<br />
at behandle disse sager. Ønskede man at undersøge en anden præst, krævede det, at man først<br />
læste alle de gejstlige attester i separationssagernes bilag igennem, for derigennem at redegøre<br />
for, i hvilke sager den ønskede præst figurerede.<br />
Clausen var født ind i en lang præsteslægt 167 , <strong>og</strong> hans ældste søn var den senere så<br />
kendte H. N. Clausen. Henrik Georg Clausen var ikke ukendt af sin samtid. Allerede mens<br />
han var kapellan for Maribo <strong>og</strong> Hillested menigheder, udgav han i 1795 en lille<br />
prædikensamling, der fik en del opmærksomhed. I 1797 blev kapellanstillingen ved Frue<br />
Kirke ledig, <strong>og</strong> han flyttede med familien til København. I 1788 havde Clausen sammen med<br />
mænd som Rahbek <strong>og</strong> P.A. Heiberg været med til at stifte selskabet ”For Sandhed”, hvortil<br />
han skrev flere afhandlinger. Han var præget af revolutionen, <strong>og</strong> de hjemlige reformers store<br />
tid. I 1811 blev han udnævnt til stiftsprovst for Vor Frue provsti i København, en stilling han<br />
besad til sin død i 1838.<br />
Det blev som prædikant Clausen fik størst indflydelse. I sine første år i København<br />
samlede han sig en stor kreds af tilhørere. Præsterne klagede over tomme kirker, men han<br />
167 Jørgen Larsen; HN Clausen. Hans Liv <strong>og</strong> Gerning. 1 Del. Aarene 1793-1848. KBH. 1945.<br />
73
Change language