Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

der anklagede deres hustruer 195 . Ud af 12 sager, der begrundes med utroskab, var kun en
henvendelse fra en kvinde. Langt de fleste horanklager i 1812 kom fra mænd som Niels Johan
Petersen 196 . Han henvendte sig til Magistraten den 17. april med sin klage over hustruen Anne
Kirstine Norberg. Niels var sejlet ud med fregatten ”Diana” i foråret 1807 og havde efterladt
sin hustru med en spæd dreng. Hans fregat var blevet overgivet til de spanske, og
efterfølgende havde han siddet i fangenskab. Det var lykkes ham at flygte, og han var dernæst
forlist to gange på vejen hjem. Da han kom hjem opdagede han, at hans hustru havde været
ham utro med tømmermand Thoer Hansen, med hvem hun nu havde fået en søn. Hun havde
lovet ham, at hun ikke ville forsætte kontakten med Hansen, men det havde hun ikke kunnet
holde, og han ønskede derfor separation, samt at få sin søn udleveret. Allerede den 20. april
mødte de begge hos Magistraten, og da de var enige om separation, fik de den bevilget. Hun
beholdte begge børn, og Niels skulle betale underhold til dem begge, til de blev konfirmeret.
Denne sag er et eksempel på en meget hurtig sagsbehandling. Når ægtefællerne var
enige om at de ville separeres, så behøvede det ikke tage længere tid. Den hurtige sagsgang og
dermed formodede lavere økonomiske byrde, må være årsagen til, at mænd der anklagede
deres hustruer for hor, valgte at søge separationsbevilling i stedet for skilsmisse ved dom.
Ægtemændene skulle efterfølgende vente tre år før de kunne få skilsmisse med tilladelse til at
gifte sig igen, med det ser ikke ud til at havde været et problem. Johansen har fundet, at det
var vanskeligt i Norge at få bevilget separation, når separationsårsagen kunne føre til en dom
som f.eks. hor. Efter 1825 var det umuligt. Derfor var det uklogt for de norske ægtepar at
benytte de traditionelle årsager, når ægtepar søgte separation i Norge 197 . Sådan forholdt det
sig ikke på samme tid i Danmark.
”Hug og slag” eller vold var som førhen kvindernes mest konkrete separationsårsag 198 .
Omkring 15% af henvendelserne var på grund af vold. Kun to mænd ønskede separation på
grund af hustruens vold, resten var kvinder. Som beskrevet under sagerne fra 1790érne, var
mændene i langt højere grad tilbøjelig til at anklage deres hustruer for druk, og det samme er
tilfældet i 1812. I hele 10% af henvendelserne angående separation var begrundelsen druk, og
langt de fleste var fra mænd. Mænd klagede også over hustruer, der kom i forbedringshuset.
195
Linde; 1993 side 175. Linde mener, at for mændene spillede utroskab en betydelig større rolle end for kvinderne.
Utroskab bruges af kvinderne kun som hovedgrund, hvis manden forsømmer sine økonomiske forpligtelser på
grund af en anden kvinde, f.eks. hvis han flyttede sammen med hende.
196
KSA; sag nr. 28/1812
197
Johansen; 1998 side 274.
198
Linde; 1993 side 175. Hun har også fundet, at kvindernes overvejende begrundelser til separation var vold og
drikkeri.
85