Gitte Brinkbæk-Skilsmissedom og separationsbevilling.pdf

som deres eventuelle brødre. Det er også bemærkelsesværdigt, at det ikke kun var kvinden,
der blev sat under en form for værgemål, så længe separationen varede.
Helle Linde 98 er ikke sikker på, at Nellemanns angivelser om separationer er korrekte,
og henviser i en note til en tidlig separationssag. Hun gengiver ikke selv separationssagen,
men den er her undersøgt for at dokumentere, hvordan en så tidlig separationsansøgning blev
behandlet. Den 18. feb. 1726 99 skrev Københavns Magistrat til Kongen angående Dorthe
HansDatters ansøgning om separation fra hendes mand Morten Larsen Slagter. Magistraten
skrev, at de havde talt mange gange med begge. Han drak, hvilket førte til hug og slag på
hustruen, samt at han ikke kunne passe sin forretning. Faktisk mente Magistraten, at hans
forhold blev værre og værre, og derfor anbefalede de separation, nej de bad Kongen hjælpe
hende. Om Dorthe fik bevilget separation oplyser Magistratens protokol desværre ikke. Svaret
findes hos Kancelliet. Det kan dog ikke afvises, at der senere i Magistratens protokol var
indført et svar fra Kongen. Separationssagen bærer ikke præg af at være første gang
Magistraten foretog en sådan henvendelse, eller at det var sjældent forekommende.
Under Christian 6. mener Nelleman, at der var en betydelig nedgang i antallet af
kongeligt bevilgede separationer, men de ophørte ikke. Efter hans død steg antallet af
separationsbevillinger igen, og betegnes derefter som aldeles jævnligt forekommende
ekspeditioner. Et godt vidnesbyrd om at separationssagerne efterhånden blev betydelige i
antal er, at allerede fra 1768 betegnes separationssager som sager af ”ringe betydning”,
hvilket vil sige, at Kongen ikke mere personligt skrev dem under, men at de blev underskrevet
af Oversekretæren (ad mandatum regis). Dette ses tydeligt ud fra Sjællandske registre 1769-
1771 100 , hvor der var ti sager hvor ægtefolk ønskede kongelig bevilling til separation, der
bevilgedes af en embedsmand. En sag viste ved nærmere undersøgelse at være en ansøgning
om fri proces til skilsmissedom. Alle de resterende ni sager fik bevilget separation. I syv af
sagerne var det kvinder der søgte, og næsten alle klagede over druk fra ægtemandens side med
efterfølgende hug og slag og dårlig økonomi.
De sager, hvor det fremgik at ægtefællerne var fra København, har det efterfølgende
været muligt at finde i Københavns Magistrats resolutionsprotokol. Heraf er det muligt at
redegøre for, hvor længe disse sager var under behandling. F.eks. ønskede Edel Catharina
98 Linde; 1993. Side 181, note 14.
99 KSA; Københavns Magistrats arkiv 1275-1805. Magistratens almindelige øvrighedsforretninger.
Rådstueskriverens kontor. MC 209. Sag nr. 282/1726
100 RA. Danske Kancelli Sjællandske registre D18. 1769-1771.
33