Solidaritet #13, februar 2018

Tema: Klimaarbejdspladser
redygtigt. Det lyder meget pænt at tale om de tre ben,
men i virkeligheden er de totalt modsatrettede, hvis
man har den økonomiske tænkning, som er dominerende
i dag.«
Omvendt Grundtvig
Den grønne omstilling handler ikke kun om job inden
for byggeri, industri, anlæg og transport. Hele den pædagogiske
sektor og uddannelsessektoren er ofte fraværende
i diskussioner om miljø og klima, og det er en
skam, mener Nanna.
»Hele uddannelsessektoren kan spille en rolle i grøn
omstilling. Lige nu er der et kæmpe potentiale, for meget
af den omstilling, vi skal lave, kommer til at foregå
inden i vores hoveder. Især højskolerne vil kunne spille
en vigtig rolle. Deres projekt skal være at lave en omvendt
Grundtvig og give folk, især i de større byer, en
større fornemmelse for håndværksmæssige og praktiske
færdigheder. Vi kan undgå meget ressourcespild og
miljøbelastning, hvis vi får nogle praktiske evner tilbage
til folk.«
Nanna fremhæver dele af landbrugssektoren og
energisektoren som steder, hvor man for alvor kan
skabe grønne jobs. Spørgsmålet om, hvor mange hænder
der kan blive ansat i landbruget, kommer dog hurtigt
til at blive et spørgsmål om teknologi. Det mener
Jesper i hvert fald:
»Omstilling i landbruget er selvfølgelig en god idé,
men vi tror ikke, at det er i landbruget, vi kommer til at
skabe særlig mange arbejdspladser. Det kan godt være,
vi kan lave et boom i et par år, men senere vil vi nok
komme ned på det niveau, vi har i dag. Det skyldes i høj
grad, at vi går mod landbrug, hvor teknologien erstatter
mere og mere af den menneskelige arbejdskraft.«
Bioøkonomi: blindgyde eller en del af vejen?
Der er mange bud på, hvor der kan skabes jobs. Bioøkonomi
bliver et mere og mere populært begreb, som
både regeringen og dominerende dele af dansk erhvervsliv
viser interesse for. For tilhængerne handler
bioøkonomi i høj grad om recirkulation og bedre anvendelse
af næringsstoffer. I stedet for at ende som affald
skal restprodukter forædles mere, end de bliver i dag,
for til sidst at blive brændt eller indgå i kredsløbet igen.
Kritikere mener, at bioøkonomien primært handler
om en forfinet produktion, at den ikke stiller grundlæggende
spørgsmål ved hverken produktion eller forbrug,
og at den fører til en afhængighed af forbrænding af eksempelvis
affald.
3F har fokuseret en del på bioøkonomi og har udgivet
en række materialer om emnet. Blandt andet pjecen
Bioøkonomiens grundbegreber, der var tiltænkt forbundets
medlemmer, men nu havner i folkeskolerne i stor
stil og fra en tidlig alder lærer skolebørn om bioøkonomiens
muligheder.
Nanna er ikke optimistisk, når det kommer til bioøkonomi:
»Det bliver meget let at sige bioøkonomi, og så håbe,
at det løser problemerne. For mig at se er det meget et
18 | Solidaritet
»Jeg er så
ærgerlig over,
at der ikke er
ret mange i
fagbevægelsen,
der
tænker i
grønne baner«
buzzword, der er oppe i tiden og gør, at man ikke behøver
at lave det store om, ændre på vores forbrug eller
levemåde, og så begynder vi bare at udnytte nogle
andre ressourcer og skabe nogle andre problemer. Et
godt eksempel er biogasanlæg, hvor man hurtigt bliver
afhængig af en kæmpe svineproduktion, import af foder
fra Latinamerika og de baltiske lande. Det bliver hurtigt
en måde at fortsætte på samme måde og så kalde det
noget andet.«
Selvom Jesper sidder med i regeringens bioøkonomiske
panel og har været med til at sætte fokus på emnet
i 3F, er han delvist enig i kritikken af bioøkonomien. Han
ser det i hvert fald ikke som noget, der i sig selv løser
problemerne:
»Jeg mener ikke, at bioøkonomien sikrer den grønne
omstilling, men den er nødvendig for at komme et
stykke af vejen. Jeg mener heller ikke, at vores biomasseanlæg
er bæredygtige, som det ser ud nu. Biomassen
skal komme fra nærområdet. Jeg tror, det er muligt. For
som Nanna også siger, så handler det ikke om, at vi skal
gøre os afhængige af store mængder affald.«
For få faglige tænker i grønne baner
Løfter man blikket fra enkeltområder som eksempelvis
bioøkonomi eller energirenoveringer af offentlige bygninger,
er det svært at se fagbevægelsen i den grønne
omstilling. Og det er i hvert fald svært at se, at LO og FTF
som sådan trækker det danske samfund i en grønnere
retning.
Hverken Nanna eller Jesper forudser et samarbejde
mellem en samlet miljø- og fagbevægelse, men begge
ville ønske, at bredere alliancer bliver mere udbredte,
end de er i dag.
»Der er stor forskel på fagforeninger,« siger Jesper.
»3F er dem, der har gjort mest på miljø- og klimaområdet,
i den tid jeg har fulgt med. Jeg startede for 30 år siden
med at arbejde med arbejdsmiljø. Vi har hele tiden
haft linjen, at vi skal gøre noget, som sikrer, at vi ikke
skader miljøet. Det er vigtigt, at vi som fagbevægelse er
aktive på området.«
»Jeg er så ærgerlig over, at der ikke er ret mange i fagbevægelsen,
der tænker i grønne baner«, siger Jesper og
fortsætter: »Det, fagbevægelsen mangler meget mere
af, det er at sige, at vi skal være bevidste om at skabe og
fastholde jobs, men at det ikke må være på bekostning
af miljø og klima.«
En stor del af fagbevægelsens tøven kan forklares
med, at man ønsker at fastholde arbejdspladser, men
generelt er det svært at sætte fingeren på, præcis hvad
der holder LO og FTF tilbage.
»Vi vil meget gerne samarbejde med dem, der vil
samarbejde med os, men hvis ikke eksempelvis Dansk
Metal har som fokus at skabe grønne jobs, så er der ikke
grobund for et samarbejde på dette område,« siger Jesper.
»Vi vil meget gerne samarbejde med LO- og FTF-organisationer,
men enten mener de ikke, at de har de
samme interesser i forhold til grøn omstilling, eller også
mener de ikke, at de har overskuddet til at fokusere på