Bliv medlem af Danske Ølentusiaster på Ølfestivalen og få 5 poletter ...

DM I HÅNDBRYG
162
Danmarksmesterskabet i Håndbrygning 2008
Danmarksmesterskab i Håndbrygning har som formål, at finde og kåre de bedste
håndbryggede øl i Danmark. Hvert år afholdes DM i Håndbrygning, hvilke giver en
spændende mulighed for håndbryggere at opnå velfortjent hæder og berømmelse,
og samtidig er med til at løfte kvaliteten af håndbryg generelt.
Et kompetent dommerpanel bliver udvalgt blandt de uddannede dommere i
Foreningen af Danske Øldommere. Det er målet, at give brugbar feedback til de
bryggere, som sender deres øl ind. Forhåbentlig kan den feedback hjælpe bryggeren
til at blive endnu bedre. Der er tale om blindsmagning, således at dommerne naturligvis
kan se øllet, men ikke kender navnet på bryggeren.
Det er syvende år i træk, at der afholdes DM i Håndbryg, men for første gang i
Århus. Der er i år tilmeldt 199 øl til konkurrencen. Der er en god spredning over
alle kategorier, dog som sædvanligt med flest i de belgiske stilarter.
Smagningen sker om lørdagen, med kåring af vinderne sidst på eftermiddagen.
DM i håndbryg – kåring af vinderne
lørdag den 17. maj kl. 18
FORENINGEN AF DANSKE ØLDOMMERE
De dommere der foretager bedømmelsen af øl til DM i håndbryg er alle eksaminerede
i foreningens regi. Man skal kunne vise et grundigt kendskab til brygning af øl,
at man har et detaljeret kendskab til de mest almindelige ølstilarter samt være i
stand til ved smagning at identificere et antal smagskomponenter i en given øl.Ved
konkurrencer giver dommerne point efter et fastlagt system der beskriver hvor
godt man har ramt den specificerede stilart. Dommerne er derudover trænet i at
udfylde et bedømmelsesark på den pågældende øl med råd og vejledning til konkurrencedeltageren.
Stilarter er bestemt ikke nogen ny opfindelse – man har i gamle skrifter betegnelser
for en mængde øltyper; men det var af gode grunde svært at sammenligne da
man ikke havde veludviklede metoder til at beskrive øllet med. Man havde ikke
DM I HÅNDBRYG
mulighed for en absolut angivelse af øllets styrke, farve eller bitterhed etc; man
nøjedes med ord som ”tyndt”, ”godt”, ”stærkt”, ”surt”, ”velhumlet” etc.
En øl stilart karakteriseres i dag ved en håndfuld målelige parametre og ved siden
af det, nogen sanseindtryk som normalt er vanskeligere at beskrive helt præcist,
nemlig aroma, smag og mundfylde. Det vanskelige er normalt ikke at kunne genkende
– eller kende forskel på – en bestemt aroma eller smag. Det er straks sværere
at sætte ord på de aroma- og smagsstoffer som kommer til udtryk. Ofte vil forskellige
personer ydermere opleve intensiteten forskelligt, og smagsoplevelsen kan desuden
variere meget med serveringsforholdene og smagerens fysiske tilstand. Der er
stilarter som er karakteriseret ved en enkelt let genkendelig duft; men det er langtfra
altid tilfældet. Det er langt oftere tilfældet at man får øl hvor et antal smags- og
duft-stoffer bidrager til den samlede smagsoplevelse. Dommeren skal her kunne
skelne mellem de tilsigtede smagsstoffer og de uønskede smagsstoffer som ofte kan
tilskrives bestemte forhold i brygprocessen.
Af de målelige parametre er alkoholprocenten uden tvivl den mest kendte og
anvendte. For år tilbage var der dog nærmest kun to muligheder her i Danmark:
enten pilsnerstyrke eller også den med "gashåndtag". Den sidste type var en flaske
med guldfolie omkring halsen. I disse håndbrygstider kan alkoholprocenten variere
noget mere frit, fra meget lidt, som f.eks for engelske milds, til over tyve procent
for en Samuel Adams Utopia.
De andre parametre som man ”nemt” kan måle bliver normalt ikke angivet på
bryggeriernes produkter. Her refererer man derimod ofte til en stilart, hvorved
kenderen så nogenlunde ved hvad der kan forventes i form af farve, bitterhed, restsødme
og kulsyreindhold. Det er forholdsvist let at måle/beregne disse ”tekniske”
parametre; det er endnu nok de færreste som vil kunne få noget meningsfyldt ud af
det; men vi kan forhåbentligt medvirke til at kendskabet udbredes. Desværre er der
nok mere salgskraft i de ”poetiske” beskrivelser som bryggeriernes salgsafdelinger
kan diske op med.
For at kunne operere med de mere ”ubestemmelige” aspekter har større bryggerier
i mange år betjent sig af interne smagepaneler hvor deltagerne er opøvet i at
kunne identificere en øls duft- og smags-nuancer. Det er det samme vi som øldommere
prøver at gøre under en konkurrence, dog med den forskel at vi samtidigt
skal prøve ensartet at tildele point for hvor godt den pågældende øl er et eksempel
på den specificerede stilart. Og må den bedst bryggede øl vinde.
Yderligere oplysninger: www.haandbryg.dk
www.oeldommer.dk
163