Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

88
Der synes i hvert fald at være brug for de lokale transfusionsråd,
som det i Sundhedsstyrelsens vejledning (27) henstilles at få oprettet
på alle sygehuse.
En anden relevant (og sandsynligvis billig) måde at begrænse blodforbrug
og undgå transfusionskomplikationer på er forfinelse af
den kirurgiske teknik. Der syntes at have været en tendens til at fokusere
meget på farmaka og apparatur på sygehusene og forholdsvis
lidt på at udvikle og følge kliniske retningslinier samt på uddannelse
og træning. Omhyggelig operationsteknik som blodbesparende
indsats er dog ikke nødvendigvis tilstrækkelig i sig selv, fx kan
blodtab ikke undgås ved store ortopæd- og hjertekirurgiske operationer.
Hvad siger patienterne?
Den generelle opfattelse var, at patienterne (og befolkningen som
sådan), havde udtalt tillid til det hjemlige transfusionsvæsen. Udover
Jehovas Vidner, var der dog ind i mellem tilfælde, hvor patienter
frabad sig transfusion, fx kvindelige patienter inden for gynækologi/obstetrik.
Det var ikke undersøgt, i hvilken grad og hvordan
patienter informeredes om risici ved blodtransfusion eller ved
brug af alternativer. I Canada, hvor PAD er en konkret valgmulighed,
blev der i forbindelse med ISPOT-projektet udarbejdet et beslutningsstøtte-værktøj
for patienter med oplysning om fordele og
risici ved almindelig blodtransfusion contra PAD med henblik på,
at patienterne aktivt kunne inddrages i valget mellem disse to
muligheder. Beslutningsstøtteværktøjet vil ikke kunne bruges herhjemme
i den aktuelle udformning, men vil kunne tjene som inspiration
i forhold til, at der også herhjemme er en stigende bevågenhed
for, at patienten får andel i den forhåndenværende evidensbaserede
information.