Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

16
nymitet mellem donor og patient, og der måtte ikke ydes betaling til
donor. Der blev etableret en række lokale donorkorps i de større
byer. I 1950 fandtes der donorkorps i tilknytning til alle sygehuse
(29). I 1998 fandtes der registrerede bloddonorer svarende til ca.
10% af den voksne befolkning (49:1.000 indbyggere), hvilket ligger
i toppen af, hvad der er gængs i andre europæiske lande (16). Også
Danmarks blodtapningsfrekvens (72:1.000 indbyggere i 1996) har
ligget over det europæiske gennemsnit. Bloddonorernes 79 lokale
donorkorps er på landsplan sammensluttet i paraplyorganisationen
“Bloddonorer i Danmark”, tidligere “Landskomiteen af Danmarks
Frivillige Bloddonorer”. Donororganisationens administrative arbejde
finansieres ved at sygehusene betaler et gebyr for hver tapning
til det lokale donorkorps.
Blodbanker
Grundlæggelsen af de danske blodbanker fandt sted i årene efter
anden verdenskrig baseret på erfaringer fra krigskirurgien og teknologiske
fremskridt. Også her var der tale om lokale initiativer.
Det var sygehusenes narkoselæger og kirurger, der stod bag etableringen
af den enkelte blodbank – under kraftig opbakning fra den
lokale befolkning. Igennem 1950’erne opstod der blodbanker 7 på
flere og flere sygehuse (29). Udviklingen førte til, at ethvert sygehus
i Danmark blev til en selvforsynende enhed med eget donorkorps,
blodbank og læger. Denne struktur er i ret stor udstrækning bevaret
endnu. Dette til trods for, at man for flere årtier siden analyserede
sig frem til, at landets blodbehov ville kunne dækkes af 11-12
regionale transfusionscentre (30, 31).
Centraliseringer
I lyset af øgede krav til sikkerhed, tiltagende specialisering og avanceret
ny teknologi blev effektiviteten af transfusionsvæsenet taget
op til overvejelse i alle vestlige lande i begyndelsen af 1990’erne.
Frankrig nedlagde mere end trefjerdedel af sine blodbanker. Lande
som Holland og England, som i forvejen har betydelig færre blodbanker
eller transfusionscentre i forhold til indbyggere, vil reducere
antallet yderligere (31). Visionen er, at et moderne europæisk transfusionscenter
skal kunne betjene 1-1,5 mio. mennesker og fremstille
80.000 til 250.000 blodportioner per år.
7 Ved en blodbank forstås en sygehusafdeling, der har til opgave at tappe, fremstille, opbevare og fordele blod, blodkomponenter og
evt. blodderivater til patientbehandling, samt at udføre de for blodtransfusion nødvendige serologiske og andre serodiagnostiske
laboratorieundersøgelser (38).