Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

teknologierne – med enkelte undtagelser – var relativ lav. Set ud fra
kriterier som evidens for effekt og omkostningseffektivitet, kom
Danmark langt tættere på en evidensbaseret, rationel anvendelse af
teknologierne end mange af de øvrige deltagerlande. Afvigende var
især Japan med omfattende brug af EPO og Canada med stor anvendelse
af PAD.
Brugen i danske syghusafdelinger
Godt halvdelen af 166 responderende afdelinger, der udfører kirurgiske
indgreb (inden for 10 specialeområder 1 fordelt på 60 sygehuse)
og trefjerdedel af 59 responderende anæstesiafdelinger brugte
mindst én af teknologierne.
❖ TXA brugtes af flest afdelinger med kirurgisk aktivitet (38%),
der samtidigt repræsenterede flest specialer.
❖ Autotransfusion/CS blev anvendt i 44% af anæstesiafdelingerne,
svarende til 23 sygehuse.
❖ Desmopressin, der var ineffektivt mht. blodbesparelse, samt det
omkostningstunge PAD var de to mindst brugte teknologier.
Det skal bemærkes, at der ved disse opgørelser kun blev oplyst, om
en teknologi brugtes, men ikke i hvilken udstrækning, dvs. om det fx
var i 1 % eller 100% af tilfældene. Dette gælder også ovenstående
sammenligning mellem landene.
Kvantificering af brugen
En opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt de via første spørgerunde
identificerede brugere viste, at omfanget af brugen af lægemidlerne
på den enkelte sygehusafdeling generelt var lavt herhjemme.
❖ Selv om mange afdelinger anvendte TXA, var der kun i 13% af
tilfældene tale om direkte rutinemæssig eller hyppig anvendelse.
❖ Aprotinin, desmopressin og EPO blev kun sjældent eller meget
sjældent anvendt.
❖ Hvad angår ænæstesiafdelingernes brug af teknikkerne, blev
ANH brugt rutinemæssigt (dvs. 100%) ved hjerteoperationer
på én af tre anæstesiafdelinger, mens anvendelsesgraden på de
andre to var mindre end 50%.
1 Der indgik afdelinger inden for almenkirurgi (herunder parenkym- og organkiurgi), gastro-, kar-, neuro-, plastik- og thoraxkirurgi,
urologi, gynækologi og øre-næse-hals-kirurgi, samt anæstesiologi).
vii