Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
viii<br />
❖ For autotransfusion/CS var anvendelsesgraden høj ved en række<br />
hjerte- og ortopædkirurgiske operationer. Inden for hjertekirurgien<br />
blev teknikken brugt rutinemæssigt ved fire typer hjerteoperationer<br />
på 4 ud af 5 afdelinger, mens anvendelses graden var<br />
mere begrænset i den femte afdeling. Indenfor ortopædkirurgien<br />
var rutinemæssig eller hyppig anvendelse mest udtalt i postoperativ<br />
form ved knæ- og hofteoperationer.<br />
❖ PAD anvendtes kun i meget sjældne tilfælde og kun meget få<br />
steder.<br />
Kliniske retningslinier<br />
I godt halvdelen af tilfældene (58%) havde afdelingerne, der brugte<br />
teknologierne, kliniske skriftlige eller ikke-skriftlige retningslinier<br />
for anvendelse af de enkelte teknologier. Såfremt retningslinier fandtes,<br />
forelå mindre end halvdelen af disse i skriftlig form.<br />
Hvad mente afdelinger, som ikke selv var brugere, om teknologierne?<br />
Hovedparten af afdelingerne begrundede manglende anvendelse af<br />
teknologierne primært med mangel på kendskab til eller utilstrækkelig<br />
erfaring med den enkelte teknologi. Betænkelighed mht. omkostninger<br />
ved fx EPO og tvivl om effektiviteten, eksempelvis i forhold<br />
til aprotinin og TXA, var også ret udtalt.<br />
TXA var generelt mere kendt end aprotinin blandt ikke-brugere –<br />
begge var relativt lidt kendt blandt ortopædkirurger. I forhold til<br />
ANH anførtes manglende erfaring samt hensyn til organisatoriske<br />
forhold som begrænsende faktorer, mens det for autotransfusion/<br />
CS’s vedkommende primært drejede sig om mangel på udstyr. PAD<br />
ansås dels som for dyr, dels påpegedes manglende faciliteter og samarbejdsmuligheder<br />
på sygehusene.<br />
Hvilke synspunkter havde de Videnskabelige Selskaber?<br />
Transfusionsområdet udgjorde ikke et fast selvstændigt tema i tre af<br />
fire relevante adspurgte selskaber 2 , og ingen af selskaberne havde<br />
på interviewtidspunktet været involveret i udviklingen af kliniske<br />
retningslinier vedrørende teknologierne. Aktivitetsniveauet mht.<br />
faglige møder om emnet var varierende. Undervisning og videreuddannelse,<br />
også for sygeplejersker, ønskedes styrket. Der kunne generelt<br />
spores en positiv holdning overfor blodbesparende teknolo-<br />
2 Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.
Change language