Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen

Evidensbaseret anvendelse?
Mønstret for anvendelse af teknologierne varierede betydeligt fra
land til land. Udfra et overordnet synspunkt kan Danmark såvel som
Holland og Skotland betragtes som lande, hvor brugen af teknologierne
var relativ lav med undtagelse af aprotinin, ANH og autotransfusion/CS
inden for hjertekirurgien. Det er værd at bemærke, at
sygehusene i visse lande brugte desmopressin, som i flere meta-analyser
ikke var fundet effektivt (2, 40, 41). Den udstrakte anvendelse
af EPO på japanske sygehuse hænger muligvis sammen med, at Japan
har været hjemsted for flere klinisk kontrollerede forsøg med
EPO for en af producenterne.
I Danmark anvendtes aprotinin og især TXA, som begge har effekt
(2), i forholdsvis udstrakt omfang inden for hjertekirurgien. Det
samme gælder for autotransfusion/CS (5), der er fundet effektivt på
det ortopædkirurgiske og kun marginalt effektivt på det hjertekirurgiske
område. Desmopressin og PAD var de mindst anvendte af teknologierne
herhjemme. Dette må betragtes som tilfredsstillende set i
relation til såvel evidens for effekt som omkostningseffektivitet.
5.2 Den danske undersøgelse – medvirkende afdelinger
Som nærmere beskrevet og begrundet i afsnit 2.2 indgik der en bred
vifte af specialer og subspecialer i det danske delprojekt. Undersøgelsen
af teknologiernes anvendelse var i lighed med de andre
lande baseret på to spørgeskemaundersøgelser, hvis udformning er
nærmere beskrevet i afsnit 2.2. Responsen på undersøgelserne fremgår
af tabel 5.1. Afdelingerne var så vidt muligt grupperet i henhold
til lægelige specialer. Opdelingen skal dog tages med forbehold, idet
ikke alle afdelinger var rene, entydigt specialeafgrænsede afdelinger.
De 231 afdelinger (på 61 sygehuse), der besvarede spørgeskemaundersøgelse
I, dannede samtidig udgangspunkt for den opfølgende
spørgeskemaundersøgelse II. Seks afdelinger udgik dog af undersøgelsen
i forbindelse med den anden spørgeskemaundersøgelse, da
de viste sig at være fusionerede eller nedlagte i tiden mellem de to
spørgerunder. Undersøgelsens endelige omfang var 225 afdelinger
(jf. tabel 5.1), fordelt på 60 sygehuse 15 .
15 Som hovedregel findes der på de enkelte sygehuse højst én afdeling for hver af specialerne. Undtagelsen er Rigshospitalet, hvis centerstruktur
gør, at den samme specialebetegnelse optræder ved flere centre. Antal afdelinger i tabellernes grupperinger (fx anæstesiafdelinger)
er derfor ikke identisk med antallet af deltagende hospitaler.
63