Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Elektronisk udgave - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2

Fremgangsmåde ved ISPOT

ISPOT-projektet var opdelt i følgende hoved-aktiviteter:

❖ Litteratursøgning og meta-analyser vedrørende teknologiernes

kliniske virkning samt systematisk litteraturoversigt vedrørende

den økonomiske effektivitet (gennemført primært af den canadiske

gruppe under inddragelse af viden og erfaring hos de

øvrige nationale grupper).

❖ Organisatorisk beskrivelse af transfusionsvæsenet (udført af

hvert deltagerland, udvalgte emner samlet og opsummeret internationalt).

❖ Variationsundersøgelse vedrørende teknologiernes anvendelse

omfattende to spørgeskemaundersøgelser og opfølgende interview

(udført som koordinerede, men i øvrigt selvstændige delprojekter

i hvert deltagerland).

Udarbejdelse af et patient-beslutningsstøtteværktøj vedrørende

transfusionsalternativer indgik indledningsvis i gruppens arbejde,

men blev til en næsten ren canadisk aktivitet, fordi anvendelsesmuligheden

for værktøjet i de øvrige deltagerlande var uafklaret.

En nærmere beskrivelse af projektorganisationen samt deltagende

forskere og institutioner gives i bilag 8.1 om ISPOT-gruppen. Der

indgik ca. 6-8 personer i den canadiske koordinationsgruppe. I de

øvrige 9 lande var der som regel tilknyttet 2 forskere pr. nationalt

projekt. Den samlede ISPOT-gruppe repræsenterede en bred tværfaglighed,

omfattende bl.a. læger fra forskellige specialer og subspecialer

(kirurgi, anæstesiologi, epidemiologi, klinisk immunologi,

hæmatologi, patologi, infektionsmedicin, folkesundhed). Endvidere

bestod gruppen af sociologer, politologer, økonomer, statistikere og

sygeplejersker.

21