VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

ende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Repræsentanterne i aftagerpanelerne skal have indsigt i og erfaring med uddannelsesområdet og det arbejdsmarked, som uddannelserne uddanner til. Bestyrelserne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal efter indstilling fra rektor nedsætte et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser samt efter- og videreuddannelsesudbud skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg 6 . Uddannelsesudvalgene skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, og udvalgene skal høres med hensyn til de institutionsspecifikke dele af studieordningerne. ”Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke.” 7 Når institutionerne reviderer en fælles del af studieordningen for en akademi- eller diplomuddannelse, skal de inddrage aftagerne og ”centrale interessenter på området med henblik på en afdækning af uddannelsernes relevans og sammenhæng med behovene på arbejdsmarkedet, ligesom der indhentes en udtalelse fra censorformandskabet” 8 . Relevansbegrebet i akkreditering Af akkrediteringsloven fremgår det, at alle uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmisteriet samt de maritime og de kunstneriske uddannelser skal 6 LOV nr. 1614 af 26.12.2013, § 20. 7 LOV nr. 1614 af 26.12.2013, § 12, stk. 5. 8 AU-bekendtgørelsen, nr. 776, 2014, § 19. akkrediteres. Ved akkreditering er det et krav, at institutionerne sikrer relevansen af deres uddannelser. Det gælder både ved akkreditering af enkelte uddannelser og ved akkreditering af hele uddannelsesinstitutioner. Kravet om relevans er fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. For institutionsakkreditering bliver det udmøntet i kriterium V, og for eksisterende uddannelser og udbud bliver det udmøntet i kriterium I, der omhandler kvalitetssikringsarbejdet vedrørende relevans. Bekendtgørelsen blev revideret i juni 2013, hvilket medførte, at kravet om relevans for nye uddannelser nu vurderes i en prækvalificering, hvor uddannelsesministeren træffer afgørelse, og derfor indgår kriteriet ikke længere som en del af akkrediteringsvurderingen af nye uddannelser. Indstillingen om, hvilke nye uddannelser der skal udbydes, er i dag placeret hos Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som skal vurdere relevansen af ansøgte nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser i forbindelse med prækvalificering. Konkret skal udvalget forholde sig til, om en ny uddannelse eller et nyt udbud er hensigtsmæssigt set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. De ansøgende institutioner skal med andre ord kunne dokumentere et behov for den nye uddannelse eller det nye udbud – også i forhold til eksisterende uddannelser. Før juni 2013 indgik vurderingen som en del af akkrediteringen af nye uddannelser, hvor uddannelserne ved hjælp af forskellige metoder og dialog skulle dokumentere, at man havde talt med relevante aftagere, og at disse aftagere tilkendegav, at der var et behov for uddannelsen. Som et led i institutionsakkrediteringerne skal uddannelsesinstitutionerne kunne do- 14
kumentere og vise i praksis, at der er procedurer for, at centrale eksterne interessenter, herunder aftagere og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag (kriterium V). Institutionen skal beskrive en praksis, der sikrer, at uddannelserne afspejler og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling. Her skal politikker og procedurer for kvalitetssikringen belyses, og det skal fremgå, hvordan dimittendernes beskæftigelsessituation monitoreres, og hvordan aftagere og andre interessenter løbende inddrages i udviklingen af uddannelserne. Hvis der på tværs af institutionen er forskel på, hvordan der kvalitetssikres, skal de måder, kvalitetssikringsarbejdet udføres på, også beskrives. Ved uddannelsesakkreditering af eksisterende uddannelser har kriterium I til formål at sikre, at uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov. Kriteriet forholder sig overordnet til to forhold, først og fremmest dimittendernes beskæftigelsessituation. Institutionen skal levere en opgørelse over ledighedstal for uddannelsens dimittender samt over, hvor stor en andel af dem der finder relevant beskæftigelse. Derudover foretages vurderingen af kvalitetsarbejdet med hensyn til at sikre relevans på baggrund af institutionens beskrivelse af den løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter. Aftagere forstås som de organisationer og virksomheder, der potentielt skal ansætte dimittenderne. Dialogen kan bestå i organiseret mødeaktivitet med eksempelvis aftagerpaneler, uddannelsesudvalg eller øvrige netværk. Dialogen kan også finde sted via undervisernes og ledelsens kontakt, formel såvel som uformel, med dimittendnetværk, alumner, faglige organisationer, praktiksteder mv. Institutionen kan benytte kvalitative eller kvantitative dimittend- og aftagerundersøgelser. Vurderingen af kriterium I er derfor dels en vurdering af, om dimittenderne finder relevant beskæftigelse, dels en vurdering af, hvem institutionen inddrager i kvalitetssikringen af uddannelsens relevans, og typen af den løbende kontakt. Derudover lægges der vægt på, at resultaterne af dialogen anvendes til at udvikle uddannelsen, så den bedst matcher arbejdsmarkedet behov. Generelt for relevansvurderinger i akkreditering gælder det, at den beskrevne praksis tæller. Det betyder, at en vurdering i akkrediteringssammenhæng lægger vægt på, hvordan uddannelsesinstitutionen konkret arbejder med at sikre uddannelsernes relevans. Institutionerne skal derfor bl.a. beskrive de videnkilder, de anvender i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet for at sikre uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet. Herunder er der særskilt fokus på, om dialogen med eksterne interessenter, fx i form af direkte aftagere eller aftagerorganisationer og -institutioner, fører til, at uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at de studerende opnår brugbare kompetencer i løbet af uddannelsen. I denne rapport har vi ønsket at udfordre relevansbegrebet, sådan som det forstås i akkrediteringssammenhæng. Sigtet er, at vi med en mere eksplorativ tilgang kan få viden om, hvordan uddannelserne forstår relevansbegrebet, og hvilke videnkilder de anser for at være værdifulde med hensyn til at sikre et match mellem de studerendes kompetencer og fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Den anden vigtige faktor for relevans i akkrediteringssammenhæng er dimittendernes beskæftigelse, nemlig i hvilken grad de er i arbejde, og hvilken form for arbejde der er tale om. 15
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66:
Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68:
Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70:
Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72:
Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74:
de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76:
344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78:
5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80:
og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82:
Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84:
Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86:
Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?