VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

tillid til, at et system vil fungere stabilt og formålstjenligt i en periode fremover; derfor er stabilitet en forudsætning. Tilsvarende er det derfor vigtigt, at viden og netværk kan overdrages til andre personer i organisationen, når en studieleder eller uddannelsesleder fratræder sin stilling. Videndeling mellem øverste ledelse, daglig ledelse og undervisere er vigtigt for at sikre en systematiseret opsamling af viden fra forskellige kilder. De aftagere, som vi har interviewet, har givet udtryk for, at de gerne ser en endnu større inddragelse og indflydelse på uddannelsernes udvikling, end tilfældet er på nogle uddannelsesinstitutioner i dag. Aftagerne peger på, at deres viden med fordel kan komme i spil i de systematiske og formelle fora, som uddannelsesudvalg og advisory boards udgør, for dermed at skabe en systematik med hensyn til tilbagemeldingerne fra de eksterne videnkilder og med hensyn til at forankre den efterfølgende opfølgning og eventuelle ændring af uddannelserne. Der kan således være et udviklingspotentiale for nogle institutioner i at anvende uddannelsesudvalgene eller aftagerpanelerne på en anden måde, end tilfældet er i dag, og tage bestik af, at nogle aftagere ønsker mere inddragelse. Tilbagemeldingerne fra aftagere i kapitel 6 kunne også tyde på, at der kan være et udviklingspotentiale i at afklare organiseringen af og formålet med aftagernes bidrag og involvering i uddannelsernes kvalitetsarbejde. Samtidig skal AI se på, om vi sammen med akkrediteringspanelerne i højere grad skal og kan vurdere de videnkilder, som institutionen vurderer som værdifulde, men som de i dag oplever, er svære at få anerkendelse for i akkrediteringsøjemed. Aftagerpaneler og uddannelsesudvalg er historisk set blevet vægtet i akkrediteringspanelernes vurdering af uddannelsernes procedurer til at sikre relevans. Sammenholdt med institutionernes egne vurderinger af, hvilke kilder der er værdifulde med hensyn til at give dem viden om uddannelsernes relevans, er der et muligt udviklingspotentiale for både uddannelsesinstitutionerne og AI. Kobling mellem uddannelsernes videngrundlag og relevans Uddannelsesinstitutionerne kan styrke deres arbejde med relevans ved at tydeliggøre koblingen mellem uddannelsernes (faglige) videngrundlag og viden om relevans. Mange af de interviewede studie- og uddannelsesledere forklarer, at deres viden om relevans ofte stammer fra udviklings- og forskningsviden. I forbindelse med akkreditering kan koblingen tydeliggøres, så det fx fremgår, hvordan internationale forskningsresultater eller institutionelle udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner bidrager til at sikre uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Ikke mindst fordi den slags viden kan være med til at forudse forandringer med hensyn til behov for kompetencer i fremtiden, fx på grund af tekniske eller demografiske udviklingspotentialer og -tendenser. Viden fra forskning og udvikling bør indgå i arbejdet med relevans på systematisk vis og operationaliseres, fx gennem strategiske mål for undervisernes deltagelse i aktiviteter samt mål for og overvejelser om de enkelte uddannelsers indhold. Det sker allerede mange steder, men det er ikke altid tydeligt i forbindelse med akkreditering, muligvis fordi institutionerne ikke oplever, at der i akkrediteringsprocesserne bliver lagt vægt på viden om relevans, der stammer fra uddannelses- og forskningsverdenen. AI skal derfor se nærmere på, hvordan viden om relevans fra forskning, udviklingsarbejde og uddannelse kan indgå i vurderingen af uddannelsernes og institutionernes rele- 20
vanssikring med en vægt, der modsvarer værdien. Eksternt produceret viden Som nævnt er det nødvendigt, at de nyuddannedes kompetencer rækker ud over det, arbejdsmarkedet har brug for lige nu og her. Uddannelsesinstitutionerne kan benytte sig af foreliggende, eksterne analyser og videnkilder til at sikre et mere fremadrettet strategisk perspektiv på fremtidens kompetencebehov. Det gør de i dag i ret begrænset omfang. Pointen ligger i forlængelse af den foregående, idet en uddannelse kan uddanne til et felt, som er under forandring, fx på grund af udvikling af teknik eller demografi, selvom det (fx for en humanistisk uddannelse) ligger uden for den enkelte uddannelses videngrundlag. Det handler altså om at lære af andres forskning og analyser. Det kan også være et spørgsmål om at inddrage internationale erfaringer, der kan inddrages ikke mindst i afdækningen af behovet for en ny uddannelse. Der er behov for, at både uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne tager hensyn til, hvordan samfundet udvikler sig, og at der er dialog mellem uddannelsesinstitutioner og eksterne parter om, hvordan uddannelser bedst uddanner i overensstemmelse hermed. En sådan analyse og dialog bør gennemføres på hver enkelt uddannelse, men også nationalt. petencer i mindre grad end tidligere vil være eftertragtede og efterspurgte på fremtidens arbejdsmarked. Det mener udvalget på baggrund af en bred analyse, som bl.a. viser stigende kompleksitet og diversitet i opgaveporteføljen i både den offentlige og den private sektor, samtidig med at arbejdsmarkedet vil forandre sig stadig mere hastigt med forandrede jobmuligheder og kompetencekrav. Betydelige ændringer i de jobmuligheder og opgaver, som de færdiguddannede vil møde, stiller således betydelige krav til udvikling af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Kvalitetsudvalget vurderer, at den grundlæggende faglighed ikke længere er tilstrækkelig til at sikre uddannelsernes relevans. I stedet peger udvalget på, at en række generelle kompetencer, i kombination med faglig viden og faglige kompetencer, skal sikre matchet mellem uddannelsernes indhold, dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Kvalitetsudvalget fremhæver følgende generelle kompetencer som nødvendige på fremtidens arbejdsmarked for personer med videregående uddannelse: Et eksempel på en ekstern part kunne være Kvalitetsudvalget, der fx i sin analyse i anden delrapport, Høje mål – fremragende undervisning i de videregående uddannelser 12 , peger på, at specifikke, faglige kom- 12 Kvalitetsudvalget (2014): http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/radnaevn-og-udvalg/tidligere-rad-naevn-ogudvalg/kvalitetsudvalget/publikationer/hoje-malrapport-2. 21
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72:
Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74:
de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76:
344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78:
5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80:
og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82:
Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84:
Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86:
Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?