VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

sens dimittender efterfølgende, og dialogen i forbindelse med praktikken er derfor også hensigtsmæssig for at sikre aftagernes ejerskab til uddannelsen og til dimittenderne. Gennem dialog i forbindelse med praktikken får uddannelsesinstitutionerne konkrete tilbagemeldinger på de studerendes kompetencer: Udbuddet vurderer, at dialogen med aftagerne er en vigtig kilde til at sikre uddannelsens relevans. Særligt dialogen med praktikvirksomhederne giver konkrete input til, hvordan aftagerne oplever uddannelsen. Udbuddet vurderer, at praktikpladsudvalget er en vigtig kilde til viden om relevans, da det af udbuddet anses som en klar styrke, at de faglige organisationer er repræsenteret i udvalget. Udbuddet vurderer desuden, at praktikvejlederne fungerer som kanal ud på institutionerne, så de har en fornemmelse af beskæftigelsessituationen. Derudover vurderer udbuddet, at den geografiske placering kan have klare fordele, eksempelvis fordi det er de samme praktiksteder hver gang, og dermed er der en kontinuitet, hvor praktikpladserne løbende kan vende tilbage med deres oplevelser. 36 Udbyttet af dialogen med praktikinstitutionerne/praktikvirksomhederne kan, som det også fremgår af ovenstående eksempel, afhænge af, hvor uddannelsen bliver udbudt. Jo mindre et lokalområde, jo tættere kontakt vil der forventeligt være til praktikvirksomhederne og -institutionerne. Selvom de lokale aftagere primært bidrager med viden om fagspecifikke kompetencer, kan aftagerne bidrage med viden om flere forskellige typer af kompetencer: 36 Eksisterende uddannelse, professionsbacheloruddannelsen som pædagog på UCC på Bornholm. Udbuddet vurderer, at uddannelsesudvalget kommer med input fra aftagere, der er med til at sikre uddannelsens aktualitet og udvikling. Yderligere får udbuddet viden fra aftagere – gennem bl.a. praktikvirksomhederne og dialog med lokale virksomheder – om, hvilke kompetencer aftagerne vægter hos praktikanter eller dimittender. Det er udbuddets vurdering, at inddragelsen af aftagere også kan give viden om, hvilke personlige kompetencer, som aftagerne vægter højt, og dermed om, hvad institutionen også skal have fokus på i forbindelse med tilrettelæggelsen af udbuddet. 37 I enkelte interviews bliver det udtrykt, at aftagerpaneler og uddannelsesudvalg kan give viden om mere generelle tendenser, men at medlemmerne ikke har tilstrækkeligt kendskab til uddannelsesplanlægning til at være sparringspartnere i forbindelse med det konkrete udviklingsarbejde: AU er opmærksomt på, at aftagerpanelet kan give input til uddannelsen i form af overordrende tendenser, men at et aftagerpanel ikke kan give input til, hvordan uddannelsen skal struktureres. Kort fortalt kan aftagerpanelet give input til, hvad der er brug for i praksis, men ikke til detaljerne på uddannelsen, fx vægtning af ECTSpoint. 38 Samtidig kan der være den udfordring, at aftagerne selv har fokus på det nuværende arbejdsmarked og dermed i mindre grad kan bidrage med input og viden, der er brugbare i forbindelse med langsigtet uddannelsesplanlægning: 37 Eksisterende uddannelse, erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog procesteknologi på EA Lillebælt i Odense. 38 Eksisterende uddannelse, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på AU i Aarhus. 48
SDU’s erfaring med inddragelse af aftagere i drøftelser om fremtidens kompetencebehov er, at man ikke altid skal tillægge denne dialog afgørende betydning, da aftagerne ikke altid selv er klar over, hvad fremtiden bringer. Et eksempel er de sociale medier, hvor få virksomheder for fem år siden kunne have forudsagt den store indflydelse på virksomhedernes kommunikation i dag. Aftagerne efterspørger ofte meget praksisrettede kompetencer, hvor SDU er forpligtet til at sikre et højt akademisk niveau, fx med hensyn til videnskabsteori og metode. De faktiske aftagere er nyttige videnkilder til at forstå, hvilke aktuelle behov der er, mens det politiske niveau og viden fra forskning er med til at udstikke en mere fremtidig retning inden for det uddannelsespolitiske felt og det kommunikationsfaglige område. 39 Institutionernes arbejde med at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet kan, efter institutionernes eget udsagn, ikke basere sig alene på aftagernes input og tilbagemeldinger, men bør ske i samspil med forskellige former for input og viden, der løbende bliver indsamlet og vurderet i en sammenhæng, der sikrer en kontinuitet i udviklingsarbejdet. Opsamling af kapitlet Institutionerne vurderer løbende, hvilken viden der skal danne grundlag for udvikling og tilrettelæggelse af uddannelserne. Institutionerne vurderer, at forskellige kilder bidrager med forskellig viden. Af casebeskrivelserne fremgår det, at institutionerne vurderer, at aftagerne bidrager med værdifuld viden, men samtidig viden, der ikke altid er fremadskuende nok med hensyn til 39 Eksisterende uddannelse, bacheloruddannelsen i virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation på SDU i Slagelse. at sikre uddannelsernes fremtidige relevans. Flere uddannelsesinstitutioner oplever, at de konkrete aftageres tilbagemeldinger begrænser sig til her og nukompetencer, og derfor inddrager institutionerne også viden fra internationale videnkilder, forskning og erfaringer fra beslægtede uddannelser. Som det også fremgår af casebeskrivelserne, er det i sidste ende uddannelsesinstitutionerne, der kan beslutte, hvilke elementer der skal indgå i uddannelsen, dvs. hvordan input fra de eksterne repræsentanter oversættes og anvendes i uddannelsessammenhæng. Uddannelsernes begrundelse for denne proces og arbejdsdeling er, at det i sidste ende er uddannelsesinstitutionerne og den pågældende ledelse, som har ansvaret for, at uddannelsen lever op til de fastlagte krav til uddannelserne, fx med hensyn til kvalifikationsrammen. Dette gør sig gældende for samtlige casebeskrivelser med undtagelse af den nationale revision af pædagoguddannelse. I denne proces blev uddannelsens indhold politisk bestemt, og aftagerne deltog i beslutningen om uddannelsens tilrettelæggelse. Ifølge institutionernes egen vurdering af, hvilke videnkilder der bidrager med mest relevant viden, er også de mindre formelle og systematiske videnkilder som fx uformelle netværk, relationer til konkrete aftagere og uddannelsespolitiske strømninger væsentlige for at sikre uddannelsernes relevans. I forbindelse med udviklingen af institutionernes kvalitetsarbejde og med akkreditering ligger der en udfordring i at gøre disse forskellige videnkilder mere formaliserede, så viden ikke afhænger af den enkelte medarbejder eller ledelsesperson. Dette udviklingspotentiale vil blive berørt senere. Kvalitetsudvalget har tidligere fremlagt det synspunkt, at der i fremtiden vil blive efter- 49
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74: de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76: 344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78: 5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80: og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82: Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84: Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86: Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88: Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 93 and 94: Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96: Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98: Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?