VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

Kvalitetsudvalget - generelle kompetencer • Komplementære kompetencer: eksempelvis formidlingsevner og kritisk tænkning, der er uafhængige af et bestemt fag, men som understøtter den enkeltes akademiske læring. Disse kompetencer kan tilegnes gennem fag, der ligger uden for ens specifikke fagområde. • Transformerende kompetencer: interagerer med en faglighed og gør den studerende i stand til at omsætte og anvende det lærte i nye kontekster. Disse kompetencer er derfor forskellige på forskellige uddannelser, da de er afhængige af den specifikke faglighed og udvikles i regi af fagspecifikke kurser. • Muliggørende kompetencer: bygger på selve kernen i fagets faglighed og skaber udgangspunkt for at forme den studerendes egne holdninger og evnen til at udvikle faget og samtidig gå ud over fagets grænser. Her grundlægges de nødvendige kompetencer for livslang læring. Kilde: Kvalitetsudvalget, anden delrapport, 2014, Høje mål – fremragende undervisning i de videregående uddannelser 13 , Det er fx pointer som disse fra eksterne analyser, som flere uddannelser kan tage bestik af, ligesom de kan overveje, om pointerne bør have konsekvenser for deres arbejde. 13 Kvalitetsudvalget (2014): http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevnog-udvalg/tidligere-rad-naevn-ogudvalg/kvalitetsudvalget/publikationer/hoje-malrapport-2. 22
4. Kortlægning af uddannelsesinstitutionernes videnkilder I dette kapitel præsenteres en kortlægning af, hvilke videnkilder uddannelsesinstitutionerne anvender i forbindelse med tilrettelæggelse og udvikling af både nye og eksisterende uddannelser og udbud. Institutionerne benytter forskellige videnkilder, der kan belyse, hvilke kompetencer der er relevante for det omgivende samfund. Denne viden kan institutionerne anvende til at sikre, at deres uddannelser bliver eller forbliver relevante. I forbindelse med både uddannelses- og institutionsakkreditering bliver institutionerne vurderet på, om de gør det godt nok. Akkrediteringspanelerne skal vurdere, hvordan de enkelte uddannelser og institutioner arbejder med at sikre, at eksterne interessenter kommer med input, og at de bliver anvendt i det løbende kvalitetsarbejde. I dette kapitel præsenterer AI en kortlægning af kilder på forskellige niveauer, som institutionerne bruger, samt en oversigt over de mest benyttede videnkilder fordelt på sektorniveau. Datagrundlaget for kapitlet er akkrediteringsrapporter med afgørelser truffet i de seneste to år, 2013-14, og prækvalificeringsansøgninger fra 2014. Prækvalificeringsansøgningerne indgår som en del af datagrundlaget, da vurderingen af nye uddannelsers og nye udbuds relevans overgik til Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RU- VU) i 2014 og derfor ikke indgår i akkrediteringsrapporterne fra 2014. Akkrediteringsrapporterne er blevet anvendt til at kortlægge institutionernes videnkilder kvantitativt, men også med det formål at undersøge, hvilke niveauer institutionerne indhenter viden fra, og i hvor høj grad de anvender foreliggende viden og analyser eller selv producerer den viden, de anvender i arbejdet med at sikre uddannelsernes relevans. Producenter af viden Dette afsnit har til formål at beskrive, hvilke kilder uddannelsesinstitutionerne inddrager, og i hvilken relation viden produceres. Overordnet er der tre forskellige idealtyper af relation mellem institution og omverden, hvor viden om relevans bliver til. Der er viden, som institutionerne selv producerer uden at være i kontakt med andre interessenter, fx egne analyser af samfundsforandringer, der kan spille en rolle for efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Dernæst er der viden, som institutionerne producerer i samarbejde med andre interessenter, fx behovsanalyser udarbejdet af et eksternt konsulentfirma på bestilling eller i form af dialog med et uddannelsesudvalg. Endelig er der viden, som er produceret 23
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74:
de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76:
344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78:
5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80:
og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82:
Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84:
Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86:
Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?