VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

logen med de studerendes praktikvirksomheder. For uddannelserne på professionshøjskolerne fremgår det af flere af akkrediteringsrapporterne, at institutionernes primære kilder til viden om uddannelsens relevans fortrinsvis er knyttet til arbejdet med praktikken. Dialog med praktikvirksomhederne foregår oftest i forbindelse med undervisernes kontakt til praktikvirksomhederne, fx under praktikbesøg, hvor underviserne drøfter de studerendes kompetencer i forhold til virksomhedernes behov. Dialogen med aftagere fra blandt andet praktikvirksomheder sker også på informationsmøder, hvor repræsentanter fra praktikvirksomhederne inviteres til et møde, der bl.a. skal informere om kravene i forbindelse med praktikken, men også, sådan som uddannelserne redegør for, giver lejlighed til dialog om de studerendes kompetencer og virksomhedernes forventninger og behov. Derudover evaluerer praktikvirksomhederne oftest praktikforløbet, hvor de bliver bedt om at vurdere de studerendes kompetencer med hensyn til arbejdsopgaverne i praktikken. Desuden kan det foregå, ved at uddannelsens ledelse afholder netværksmøder med de praktik- og uddannelsesansvarlige i aftagerkommunerne. Yderligere er der eksempler på, at der nedsættes et praktikudvalg med repræsentanter fra uddannelsen (ledelse, undervisere og studerende) samt eksterne repræsentanter, fx fra fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer. På enkelte uddannelser fremgår det, at uddannelseschefen varetager funktionen som praktikvejleder, ligesom underviserne besøger de studerende undervejs i praktikken og drøfter de studerendes kompetencer i forhold til kravene i forbindelse med praktikken, herunder læringsmål. De mest anvendte videnkilder I det ovenstående er typen af videnkilder beskrevet, samt hvilke videnkilder institutionerne inddrager i deres arbejde med at sikre, at uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet. Desuden er det kortlagt, på hvilke niveauer denne viden skabes og inddrages. I det følgende afsnit findes en kvantitativ oversigt over de mest anvendte videnkilder. Med udgangspunkt i de 213 akkrediteringsrapporter fra 2013-14 er der foretaget en optælling af, i hvor mange rapporter de forskellige videnkilder er nævnt. Dette er sket gennem læsning af akkrediteringsrapporterne og prækvalifikationsansøgningerne, hvor det er noteret, hver gang der er nævnt, hvilke kilder institutionen har benyttet til at opnå viden, der bruges til at sikre uddannelsens relevans. Det er vigtigt at holde sig for øje, at dette alene viser, hvilke aktiviteter de forskellige uddannelser oplyste i forbindelse med akkrediteringerne i 2013-14, og som akkrediteringspanelerne har vurderet uddannelsen på baggrund af. Dette giver dermed ikke et komplet overblik over mængden af videnkilder, som institutionerne i praksis anvender i forbindelse med sikringen af uddannelsernes relevans og matchet mellem dimittendernes kompetencer og fremtidens arbejdsmarkedsbehov. Oversigten er opdelt efter, om det er akkreditering af en eksisterende uddannelse eller akkreditering af en ny uddannelse eller et nyt udbud. Yderligere er oversigten opdelt på sektorniveau. Nye uddannelser og udbud Der skelnes mellem, om det er en akkrediteringsansøgning af en ny uddannelse eller et nyt udbud. Forskellen består i, at relevansvurderingen af et nyt udbud har sit hovedfokus på at dokumentere relevansen 28
af uddannelsen i det lokale dækningsområde. Relevansvurderingen af en ny uddannelse består modsat i at dokumentere et grundlæggende samfundsmæssigt behov for uddannelsen. De videnkilder, der er noteret på baggrund af læsningen af akkrediteringsrapporter og prækvalifikationsansøgninger, er dem, som institutionerne har benyttet i forbindelse med oprettelsen af den nye uddannelse eller det nye udbud. Det er således ikke talt med i den kvantitative oversigt, hvis der står i akkrediteringsrapporten, at institutionen fremadrettet vil nedsætte et uddannelsesudvalg. Skemaet nedenfor viser, hvilke tre videnkilder der ifølge akkrediteringsrapporterne er oftest anvendt med hensyn til nye uddannelser og nye udbud. Skemaet viser, at alle institutioner i høj grad inddrager viden direkte fra dialog med aftagerne. Det ses, at der overordnet ikke er stor forskel mellem institutionstyperne med hensyn til, hvilke videnkilder de oftest benytter ved oprettelse af ny uddannelse. Det er her vigtigt at tydeliggøre forskellen mellem kategorierne ”Aftagerdialog” og ”Behovsanalyse – aftagere”. En behovsanalyse er en rapport, hvor institutionen enten selv eller i samarbejde med et konsulentfirma har gennemført ofte både kvantitative og kvalitative undersøgelser af, hvad de potentielle aftagere synes om den nye uddannelse. Det kan eksempelvis være, at institutionen har udsendt spørgeskemaer til en lang række virksomheder, hvor de er blevet spurgt, om de vil finde det relevant at ansætte en dimittend med de pågældende kompetencer. Herudover kan institutionen eller konsulentfirmaet have gennemført opfølgende interviews med nogle af virksomhederne for at få uddybet virksomhedernes svar. En behovsanalyse kan desuden indeholde nøgletal, fx beskæftigelsesgraden for beslægtede uddannelser. Aftagerdialog er den dialog, institutionerne har haft med det potentielle arbejdsmarked for den uddannelse, som institutionerne søger om akkreditering af. Modsat en behovsanalyse foregår aftagerdialogen direkte mellem institutionerne og virksomhederne. Det kan eksempelvis være, at uddannelseslederen har været i dialog med de lokale virksomheder om den nye uddannelse gennem en række møder. I dialogen med aftagere søger institutionerne desuden i flere tilfælde at indhente såkaldte aftagertilkendegivelser, hvor aftagerne bekræfter, at de kan se et behov for den på- Nye uddannelser og nye udbud Universiteter 37 akkrediteringsrapporter Professionshøjskoler 7 akkrediteringsrapporter Erhvervsakademier 22 akkrediteringsrapporter 1. Aftagerdialog 1. Aftagerdialog 1. Behovsanalyse – aftagere 2. Behovsanalyse aftagere 2. Behovsanalyseaftagere 2. Aftagerdialog 3. Aftagerpanel 3. Analyser/rapporter 3. Analyser/rapporter 29
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27: og akkreditering benytter til at do
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74: de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76: 344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78: 5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80:
og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82:
Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84:
Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86:
Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?