VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

kumentere og vise i praksis, at der er procedurer
for, at centrale eksterne interessenter,
herunder aftagere og eventuelle
autorisationsgivende myndigheder mv.,
inddrages i udvikling og vurdering af nye
uddannelsesforslag (kriterium V). Institutionen
skal beskrive en praksis, der sikrer, at
uddannelserne afspejler og løbende tilpasses
den samfundsmæssige udvikling. Her
skal politikker og procedurer for kvalitetssikringen
belyses, og det skal fremgå,
hvordan dimittendernes beskæftigelsessituation
monitoreres, og hvordan aftagere
og andre interessenter løbende inddrages i
udviklingen af uddannelserne. Hvis der på
tværs af institutionen er forskel på, hvordan
der kvalitetssikres, skal de måder, kvalitetssikringsarbejdet
udføres på, også beskrives.
Ved uddannelsesakkreditering af eksisterende
uddannelser har kriterium I til formål
at sikre, at uddannelsen er relevant i forhold
til arbejdsmarkedets behov. Kriteriet
forholder sig overordnet til to forhold, først
og fremmest dimittendernes beskæftigelsessituation.
Institutionen skal levere en
opgørelse over ledighedstal for uddannelsens
dimittender samt over, hvor stor en
andel af dem der finder relevant beskæftigelse.
Derudover foretages vurderingen af
kvalitetsarbejdet med hensyn til at sikre
relevans på baggrund af institutionens beskrivelse
af den løbende dialog med aftagere
og andre relevante interessenter. Aftagere
forstås som de organisationer og
virksomheder, der potentielt skal ansætte
dimittenderne. Dialogen kan bestå i organiseret
mødeaktivitet med eksempelvis aftagerpaneler,
uddannelsesudvalg eller øvrige
netværk. Dialogen kan også finde sted via
undervisernes og ledelsens kontakt, formel
såvel som uformel, med dimittendnetværk,
alumner, faglige organisationer, praktiksteder
mv. Institutionen kan benytte kvalitative
eller kvantitative dimittend- og aftagerundersøgelser.
Vurderingen af kriterium I er
derfor dels en vurdering af, om dimittenderne
finder relevant beskæftigelse, dels
en vurdering af, hvem institutionen inddrager
i kvalitetssikringen af uddannelsens
relevans, og typen af den løbende kontakt.
Derudover lægges der vægt på, at resultaterne
af dialogen anvendes til at udvikle
uddannelsen, så den bedst matcher arbejdsmarkedet
behov.
Generelt for relevansvurderinger i akkreditering
gælder det, at den beskrevne praksis
tæller. Det betyder, at en vurdering i akkrediteringssammenhæng
lægger vægt på,
hvordan uddannelsesinstitutionen konkret
arbejder med at sikre uddannelsernes relevans.
Institutionerne skal derfor bl.a. beskrive
de videnkilder, de anvender i forbindelse
med kvalitetssikringsarbejdet for at
sikre uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet.
Herunder er der særskilt
fokus på, om dialogen med eksterne interessenter,
fx i form af direkte aftagere eller
aftagerorganisationer og -institutioner, fører
til, at uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
sikrer, at de studerende opnår brugbare
kompetencer i løbet af uddannelsen. I
denne rapport har vi ønsket at udfordre
relevansbegrebet, sådan som det forstås i
akkrediteringssammenhæng. Sigtet er, at vi
med en mere eksplorativ tilgang kan få
viden om, hvordan uddannelserne forstår
relevansbegrebet, og hvilke videnkilder de
anser for at være værdifulde med hensyn til
at sikre et match mellem de studerendes
kompetencer og fremtidens kompetencebehov
på arbejdsmarkedet.
Den anden vigtige faktor for relevans i akkrediteringssammenhæng
er dimittendernes
beskæftigelse, nemlig i hvilken grad de
er i arbejde, og hvilken form for arbejde der
er tale om.
15