VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

gældende uddannelse. Det skal bemærkes, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne ikke dokumenterer, at de har kontakt til det kommende arbejdsmarked gennem deres uddannelsesudvalg. Dette skyldes formentligt, at der først nedsættes et udvalg, når uddannelsen bliver oprettet. Men det kan også være et udtryk for, at institutionerne ikke benytter eksisterende uddannelsesudvalg til at diskutere behovet for en ny uddannelse eller et nyt udbud. Eksisterende uddannelser Skemaet nedenfor viser, hvilke tre videnkilder der ifølge akkrediteringsrapporterne oftest er anvendt med hensyn til eksisterende uddannelser. Opgørelsen viser, at uddannelsesudvalg og aftagerpanel benyttes til at dokumentere, at institutionerne får viden til at sikre, at uddannelserne forbliver relevante for arbejdsmarkedet. Ligeledes ses der en klar lighed på tværs af de tre institutionstyper, idet de alle i høj grad benytter dimittenderne til at få viden om uddannelsernes relevans. Ved akkreditering af uddannelser på professionshøjskolerne inddrages viden fra praktikken. Dermed benytter professionshøjskolerne dialogen med praktikvirksomhederne til at vise, at de herigennem også får viden om uddannelsens relevans. Viden fra praktikforløb består primært i aktuelle ønsker fra arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være, at de pågældende praktikvirksomheder ønsker, at de studerende kender til et særligt redskab eller har særlige kompetencer eller en særlig forståelse inden for et specifikt område. Det er således viden, som underviserne kan bruge til at foretage små eller større ændringer i undervisningen. Af akkrediteringsrapporterne fremgår det desuden, at erhvervsakademierne også benytter praktikforløb til at få viden om arbejdsmarkedsbehov, men at det fremgår af et mindre antal af rapporter. Universiteterne dokumenterer ikke i forbindelse med akkreditering, at de bruger viden fra praktikvirksomhederne til at sikre uddannelsens relevans. Som det også fremgår af skemaet, er en central videnkilde den løbende uformelle dialog med aftagere. Det skal forstås således, at institutionerne har mange kontaktflader med aftagervirksomhederne, og institutionerne har i forbindelse med akkrediteringsvurderinger beskrevet, at de har løbende dialog med eksempelvis de lokale Eksisterende uddannelser Universiteter 108 akkrediteringsrapporter Professionshøjskoler 28 akkrediteringsrapporter Erhvervsakademier 11 akkrediteringsrapporter 1. Aftagerpanel 1. Uddannelsesudvalg 1. Uddannelsesudvalg 2. Dimittenddialog 2. Dimittenddialog 2. Løbende (uformel) dialog med aftagere 3. Løbende (uformel) dialog med aftagere 3. Viden gennem praktik 3. Dimittenddialog 30
virksomheder, gennem netværk, med eksterne undervisere fra virksomheder m.m. Denne dialog er ikke fastlagt med planlagte møder flere gange årligt, men er derimod en løbende dialog mellem institutionerne og aftagervirksomhederne. Af skemaet fremgår det, at universiteterne og erhvervsakademierne inddrager viden på denne måde. For professionshøjskolerne figurerer det på en fjerdeplads over videnkilder og er dermed ikke med på listen. Opsamling af kapitlet Kapitlet har vist, at uddannelsesinstitutionerne i overvejende grad er producenter eller medproducenter af den viden, der anvendes i arbejdet med at sikre uddannelsernes relevans, og at de i mindre omfang anvender viden, der er produceret eksternt. Institutionerne benytter viden, der er udarbejdet af institutionerne selv, fx dimittenddialog, eller som er bestilt af institutionerne, fx behovsanalyser, hvor aftagerne er blevet spurgt om deres forventede behov. De eksterne videnkilder benyttes i særlig grad i forbindelse med oprettelse af nye uddannelser, hvor institutionerne indhenter viden fra lokale eller nationale analyser til at argumentere for et kommende behov for dimittenderne fra den nye uddannelse. Det kan eksempelvis være, ved at institutionerne henviser til lokale eller nationale vækstplaner, til Arbejdsmarkedsstyrelsens rapporter om beskæftigelse i regionen eller til fremskrivningsanalyser. fremtiden, og hvilken rolle uddannelserne skal have i fremtiden. Den løbende inddragelse af viden til at sikre udvikling af eksisterende uddannelser foregår således i overvejende grad gennem institutionen som producent eller medproducent – dvs. gennem aftagerpaneler/uddannelsesudvalg, dimittenddialog samt en løbende dialog med lokale aftagernetværk. Det store overblik over, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen, synes i mindre grad at blive inddraget i institutionernes arbejde med at sikre relevansen af de videregående uddannelser. Der kan argumenteres for, at uddannelsesinstitutionerne løbende har dialog med aftagerne, som kan være med til at påvirke og ændre eksisterende uddannelsers struktur, videngrundlag m.m. Men derimod ses det i mindre grad i akkrediteringsrapporterne, at institutionerne foretager ændringer af eksisterende uddannelser på baggrund af internationale eller nationale diskussioner om, hvad uddannelsen skal sigte mod i 31
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41 and 42: ger frem for at uddanne til et spec
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74: de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76: 344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78: 5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80: og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82:
Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84:
Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86:
Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?