VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

nyuddannede og efter et stykke tid på arbejdsmarkedet. Eksisterende uddannelser Kvaliteten af institutionernes arbejde med eksisterende uddannelsers relevans bliver fortsat sikret i uddannelsesakkrediteringerne. Her skal institutionerne gøre rede for, at dimittenderne fra uddannelsen kommer i relevant arbejde, og at der er en løbende og systematisk kontakt til aftagere og andre eksterne interessenter. I takt med at flere og flere institutioner bliver positivt akkrediteret, vil uddannelsesakkrediteringerne gradvist ophøre. Det bliver dog ikke mindre vigtigt, at uddannelserne løbende reflekterer over og udvikler praksis med hensyn til metoder og videnkilder til at sikre de enkelte uddannelsers relevans. Ved en positiv institutionsakkreditering skal uddannelsesinstitutionerne selv varetage og sikre kvalitetsarbejdet med uddannelsernes relevans. Et af kravene for at opnå en positiv institutionsakkreditering er, at institutionen har politik, procedurer og processer, der bl.a. dækker uddannelsernes relevans (kriterium I og kriterium V). Det bliver desuden vurderet, om institutionerne sikrer, at uddannelserne i praksis er relevante i forhold til arbejdsmarkedet. Som det også gør sig gældende ved nye uddannelser, kan institutionen i sidste ende selv afgøre, hvilke input fra eksterne interessenter den vil bruge til at sikre uddannelsen. Som det fremgår af det følgende afsnit, er det forskelligt, i hvor høj grad input og viden bliver brugt som overordnede pejlemærker, eller om de resulterer i konkrete ændringer i uddannelsen, fx i form af nye fag eller anden prioritering og vægtning af indhold i undervisningen. Anvendelse af videnkilder Som det også fremgår ovenfor, er caseeksemplerne for de eksisterende uddannelser bl.a. udvalgt på baggrund af, om der er foretaget mindre eller større justeringer i uddannelsen som følge af dialog med eksterne interessenter. I analysen af casebeskrivelserne er der derfor lagt vægt på, både hvordan institutionerne anvender de eksterne videnkilder, og hvorfra behovet for ændringer i uddannelserne opstår. Dvs. at der er fokus på både anvendelse og begrundelse for behov i institutionernes arbejde med at sikre uddannelsernes relevans. Behovet for revision af uddannelsen opstår på baggrund af varierende videnkilder. Af casebeskrivelserne fremgår det, at begrundelserne for ændringerne i uddannelsen baseres på forskellige kilder og aktører, nemlig fra: • Institutionerne eller uddannelserne selv: den viden, som underviserne og ledelsen løbende opnår gennem dialog og aktiviteter med aftagere og udviklings- og forskningsmiljøer • Dialog med aftagerne: arbejdsmarkedets behov • Uddannelsespolitiske dagsordener, internationale eller politiske krav • Forsøgs- og udviklingsarbejde samt forskning. Flere af de interviewede studie- og uddannelsesledere gav udtryk for, at revision af uddannelserne ikke sker på baggrund af en enkelt videnkilde eller viden om ét bestemt område, men oftest sker på baggrund af viden fra flere forskellige kilder. Hvad angår udviklingen af nye uddannelser, indhenter institutionerne i særlig grad viden fra aftagerne om mere fagspecifikke og generiske kompetencer. I arbejdet med eksisterende uddannelser er det en mere kompleks proces, hvor flere forskellige videnkilder bidrager til institutionens samlede 42
arbejde med at sikre uddannelsernes relevans. Særligt når det drejer sig om større revisioner af uddannelsens tilrettelæggelse og struktur, foretages ændringerne i uddannelsens studieordning eller lignende ofte for at kunne leve op til nationale eller internationale krav, fx modulisering af uddannelserne i overensstemmelse med Bolognaprocessen. Flere institutioner gav udtryk for, at viden fra forskning og udvikling er helt centrale videnkilder, når det drejer sig om uddannelsens faglige indhold. Af casebeskrivelserne fremgår det yderligere, at institutionerne anvender samarbejdet med eksterne interessenter til at drøfte følgende: • Uddannelsespolitik – til at drøfte og fremme bestemte regionale og nationale uddannelsespolitiske dagsordener, fx dimensionering • Uddannelsestilrettelæggelse – til at udvikle uddannelsens faglige indhold og praktiske tilrettelæggelse i forhold til aftagernes input og behov • Uddannelseskvalitet – til at drøfte resultater og opfølgning på institutionens kvalitetsarbejde. For de professionsrettede uddannelser gælder det, at kvalitetsarbejdet i praksis ofte foregår på udbudsniveau eller på institutionsniveau. Anvendelsen eller opfølgningen herpå begrænser sig til ændringer i de lokale dele af studieordningerne eller ændringer i undervisningen, fx i form af litteratur og projektarbejde, idet de erhvervsrettede uddannelser er underlagt en national studieordning, hvoraf de fleste uddannelseselementer, læringsmål, eksamensformer osv. (i mere eller mindre grad) fremgår. Universiteterne derimod har større frihed til løbende at tilrettelægge større dele af uddannelserne, eftersom de er de eneste udbydere af de givne uddannelser. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige modeller, idet samarbejdet mellem udbydere på de professionsrettede uddannelser giver en sikkerhed for, at de studerende undervejs i uddannelsen kan skifte uddannelsesudbud uden at risikere ikke at kunne få merit for de uddannelsesdele, de allerede har gennemført. Samtidig er aftagerne også sikret en vis ensartethed i dimittendernes viden, færdigheder og kompetencer, uanset om de er uddannet i Esbjerg eller København. Omvendt kan universiteternes tilrettelæggelse ske løbende og med frihed til at ændre væsentlige ting i uddannelsernes indhold efter behov. Uddannelsespolitik Særligt for de uddannelser, der uddanner til et regionalt arbejdsmarked, kan dialogen med aftagerne være af lokal karakter, hvor uddannelsesudvalget/aftagerpanelet eller uddannelsesrådet anvendes til at drøfte regionale uddannelsespolitiske dagsordener. Et eksempel på, hvordan dialog med eksterne interessenter anvendes både regionalt og uddannelsespolitisk, er et uddannelsesråd på SDU: Møderne i uddannelsesrådet, der dækker SDU’s kommunikationsuddannelser, kan have orienterende karakter, hvor uddannelsen fx fremlægger nye uddannelsespolitiske tiltag som fremdriftsreformen, eller de kan være forum for fælles drøftelser om fx dimensioneringens betydning for et kommende regionalt arbejdsmarked. Det er uddannelsens ønske, at repræsentanterne i uddannelsesrådet kan fungere som ambassadører i den uddannelsespolitiske debat. I rådet har det også været diskuteret, hvordan man kan sikre en regional uddan- 43
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39 and 40: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 41: ger frem for at uddanne til et spec
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74: de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76: 344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78: 5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80: og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82: Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84: Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86: Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88: Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?