VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

Recommendations

Info

nernes egne idéer og tænke i nye baner. • International viden og erfaringer fra lignende uddannelser: Institutionerne vender blikket mod udlandet med beslægtede arbejdsmarkeder og forskningsmiljøer for at få et mere langsigtet indtryk af udviklingstendenser. Om samarbejdet med aftagerne udtrykte uddannelsesinstitutionerne under interviewene ved flere lejligheder en modsætning mellem det at tage hensyn til fremtidens kompetencer og den dialog, de har med de konkrete aftagere (jf. første punkt ovenfor). Særligt universiteterne påpeger, at de i deres udviklingsarbejde i mindre grad anvender aftagernes viden om og efterspørgsel efter her og nu-kompetencer, da det netop kun siger noget om, hvad arbejdsmarkedet efterspørger lige nu. Derimod påpeger universiteterne, at de i højere grad anvender udviklings- og forskningsviden til at få et indtryk af den fremtidige udvikling. Flere studie- og uddannelsesledere udtrykte, at samarbejdet med de konkrete aftagere kan være en udfordring. Det skyldes bl.a., at arbejdsgiverne dels er optaget af behov for arbejdskraft og kompetencer her og nu, dels ikke har en tilstrækkelig viden om, hvilke krav uddannelserne skal leve op til, jf. fx kvalifikationsrammen og krav om forskningsbasering. Institutionerne udtrykker, at denne modsætning mellem, hvad uddannelsesinstitutionerne vurderer som mere fremadrettede videnkilder, og hvilken viden aftagerne bidrager med, kræver, at institutionerne skal foretage oversættelsesarbejde mellem aftagernes ønske om kompetencer og det faglige miljø og institutionernes forståelse af formelle krav, herunder krav om forskningsbasering og et kompetenceniveau, der sikrer, at de studerende på uddannelsen når uddannelsens læringsmål. CBS vurderer, at det er en givtig, men samtidig meget intens proces med aftagerne, hvor det indimellem kræver et oversættelsesarbejde af aftagernes ønsker til uddannelsens indhold i uddannelsen. Samtidig er det vigtigt at sikre, at uddannelsen er forskningsbaseret, hvilket ikke altid stemmer overens med aftagernes konkrete ønsker til indhold og tilrettelæggelse. 20 Pointen om aftagernes efterspørgsel efter aktuelle kompetencer fremgår også af følgende casebeskrivelse: [...] udbuddet understreger [...], at mange lokale aftagere fokuserer meget på her og nu-behov og har en tendens til at fokusere på et meget specifikt og/eller lokalt behov. Inddragelse af internationale erfaringer fra forskning og beslægtede uddannelser er derfor vigtigt, så uddannelsen bliver forskningsunderbygget og baseret på fremtidens behov i sundhedsvæsenet. 21 Det er KU’s vurdering, at virksomhederne/aftagerne primært bidrog med viden til uddannelsens basisdel, dvs. om, hvad uddannelsen som minimum skulle indeholde. Det er primært KU’s egne forskere, der har færdigudviklet uddannelsen, fx ved at inddrage viden fra international forskning i uddannelsens fagelementer. Repræsentanterne fra virksomhederne var interesserede i at aftage ph.d.-uddannede til deres forskning, men KU har været opmærksom på, at der også kunne være behov for dimittender inden for andre nye jobfunktioner, fx i regionerne. KU har derfor haft fokus på først og fremmest at uddanne gode immunolo- 20 Ny uddannelse, bacheloruddannelsen i international shipping og handel på CBS. 21 Ny uddannelse, kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på SDU. 40
ger frem for at uddanne til et specifikt arbejdsmarked eller en specifik forskningsstilling. 22 I ovenstående udsnit af casebeskrivelserne understreger interviewpersonerne betydningen af inddragelse af international forskningsviden med henvisning til, at denne form for videnkilde sikrer en bedre (langsigtet) relevanssikring af uddannelsernes behov, og at uddannelserne lever op til bestemte krav, herunder krav om metode og videnskabsteori. Der er dog ikke tale om, at uddannelsesinstitutionerne undsiger aftagernes viden og behov. Alle interviewede uddannelses- og studieledere gav udtryk for at have stor gavn af dialogen med aftagerne. Der er snarere tale om en bevidsthed om, at forskellige videnkilder kan bidrage med forskellig viden. Af enkelte interviews fremgår det, at ejerskab til uddannelsen hos de lokale aftagere, som i mange tilfælde er dem, der skal aftage uddannelsens dimittender, er vigtig for, at uddannelsen matcher arbejdsmarkedets behov. Denne pointe er særligt fremtrædende på de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der i højere grad end universitetsuddannelserne uddanner til et lokalt arbejdsmarked: Det er EA Danias vurdering, at den lokale dialog er vigtig for arbejdet med udviklingen af et lokalt udbud for at sikre relevans og match med fremtidens kompetencebehov. Viden om udviklingspotentialet for udbuddet kommer [...] fra de lokale virksomheder, da de i hverdagen løbende kommer med input til og oplysninger om, hvad der er på spil på arbejdsmarkedet. 23 Systematisk inddragelse af aftagere i form af en nedsat gruppe, der deltager i tilbagevendende drøftelser af uddannelsen, bliver også fremhævet af institutionerne som værdifuld: Inddragelse af dialoggruppen har også fungeret godt. Det er SDU’s vurdering, at det er vigtigt, hvordan gruppen bliver sammensat, så der sidder repræsentanter, der ikke er bange for at udfordre idéerne og tænke i nye baner. 24 Slutteligt fremhæver uddannelsesinstitutionerne erfaringer fra et internationalt arbejdsmarked som værdifulde: De vigtigste videnkilder ved udviklingen af en ny uddannelse er, ifølge CBS, en kombination af at have en struktureret dialog med interesseorganisationer eller med erhvervsrepræsentanter eller erhvervet selv på den ene side og på den anden side at tænke internationalt med hensyn til, hvordan det internationale arbejdsmarked ser ud, og hvilke erfaringer man har gjort uden for landets grænser. Det er en hensigtsmæssig kombination, når der ikke er alumner og et nationalt arbejdsmarked, man kan tage udgangspunkt i. 25 Erfaringer fra det udenlandske arbejdsmarked kan give institutionerne konkrete indikationer på, fx hvilke typer af jobs dimittenderne fra lignende uddannelser bliver ansat i, og hvilke krav der er til dimittenderne som 23 Nyt udbud, erhvervsakademiuddannelsen inden for logistik og transport på EA Dania i Hobro. 24 Ny uddannelse, kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje på SDU. 22 Ny uddannelse, kandidatuddannelsen i immunologi og inflammation på KU 25 Ny uddannelse, bacheloruddannelsen i international shipping og handel på CBS. 41
Page 1 and 2: Opsamlende analyse 2015 ANALYSERAPP
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord ........
Page 5 and 6: 5
Page 7 and 8: Vi håber, at analyserapporten kan
Page 9 and 10: 1. Resumé Denne analyse gør statu
Page 11 and 12: 2. Indledning Det er svært at spå
Page 13 and 14: uddannelser de udbyder. Uddannelses
Page 15 and 16: kumentere og vise i praksis, at der
Page 17 and 18: som rapportens formål og rammesæt
Page 19 and 20: 3. Udviklingspotentiale med hensyn
Page 21 and 22: vanssikring med en vægt, der modsv
Page 23 and 24: 4. Kortlægning af uddannelsesinsti
Page 25 and 26: 25
Page 27 and 28: og akkreditering benytter til at do
Page 29 and 30: af uddannelsen i det lokale dæknin
Page 31 and 32: virksomheder, gennem netværk, med
Page 33 and 34: 5. Analyse af uddannelsesinstitutio
Page 35 and 36: Uddannelsens navn Institution Akkre
Page 37 and 38: • Viden om potentielle studerende
Page 39: spørgsel fra medicinalindustrien h
Page 43 and 44: arbejde med at sikre uddannelsernes
Page 45 and 46: l.a. målsætningsmøder på prakti
Page 47 and 48: Uddannelsesnetværket havde beslutt
Page 49 and 50: SDU’s erfaring med inddragelse af
Page 51 and 52: 6. Inddragelse af aftagere Uddannel
Page 53 and 54: for at deltage i diskussioner om ha
Page 55 and 56: 7. Udvalgte fremskrivningsmetoder I
Page 57 and 58: Da fremtiden ikke lade sig beskrive
Page 59 and 60: opnå et samlet billede af, hvordan
Page 61 and 62: At anvende andre kvalitative metode
Page 63 and 64: håndværksmæssig baggrund i branc
Page 65 and 66: Appendiks I Makroøkonomiske fremsk
Page 67 and 68: Fremsyn og scenarier DAMVAD Analyti
Page 69 and 70: Sektoranalyser, brancheanalyser og
Page 71 and 72: Appendiks II - Datadrevet analyse a
Page 73 and 74: de tendenserne for arbejdsmarkedets
Page 75 and 76: 344 Laborantopslag i 2014 Top 10 af
Page 77 and 78: 5.771 Sygeplejerskeopslag i 2014 To
Page 79 and 80: og fagbeskrivelser, der ses på. He
Page 81 and 82: Appendiks III: Casebeskrivelser, de
Page 83 and 84: Bacheloruddannelsen i international
Page 85 and 86: Erhvervsakademiuddannelsen i bygger
Page 87 and 88: Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 89 and 90: Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 91 and 92:
Erhvervsakademiuddannelsen inden fo
Page 93 and 94:
Den sundhedsfaglige kandidatuddanne
Page 95 and 96:
Kandidatuddannelsen i immunologi og
Page 97 and 98:
Kandidatuddannelsen i klinisk sygep
Page 99 and 100:
Professionsbacheloruddannelsen som
Page 101 and 102:
Pædagoguddannelsen - national revi
Page 103 and 104:
sig på. I dialogen med aftagerorga
Page 105 and 106:
aftagerne ikke skal modtage alle de
Page 107 and 108:
og undervisere og en repræsentant
Page 109:
109
show all

VEJE TIL VIDEN OM FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?