Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

Men de gamle distriktsleger var skeptiske overfor kaffen, og de unnlot
ikke å advare mot denne nye drikk. Dette kommer også fram i medisinalberetningene
fra vårt område (2):
1894 «Fra Sundalen klages over, at Kaffemisbrugen er stor. Kaffe
nydes i Aannetiderne op til 4 Gange daglig. Der bruges vistnok
ogsaa mere Brendevin end andetsteds og Totalafholdsbevægelsen
vinder liden Fremgang.» (Horneman).
1900 «Den separerede Melk gives i stor Udstrækning til Kalvene,
men anvendes ogsaa adskillig i Husholdningen, dog neppe i den
Udstrækning som den burde; der er delvis Fordom mod den
separerede Melk; man er bleven bibragt den tro, at den er uren
og skadelig. Godt kogt maatte den finde udstragt Anvendelse i
en Landhusholdning og ialfald næsten overflødiggjøre Kaffen,
som drikkes til Maden; men det er ikke Tilfælde her i Grytten.
Her er det Kaffe først og Kaffe sidst, og Kaffe ret som det er
indimellem. Den bruges ikke alene de to Gange om Dagen, men
tildels 5–6 Gange, især naar man har leiet Hjælp paa Gaarden,
og desuden strax en Bekjendt stikker ind om Døren. Kaffedrikking
ruinerer Folk – især Kvinderne – baade fysisk og økonomisk.
Resultatet af en Undersøgelse hos Handelsmændene
angaaende herredets aarlige Kaffeforbrug kan ikke refereres.
For Ingen vil tro det. - - Blandt de fattige Klasser, særlig paa
Strandstedet Veblungsnes, er den daglige Kost – om de overhodet
har nogen – Kaffe og Smørrebrød eller kanske helst for en
stor Del Hvedebrød».
1905 Fra Indre Romsdal distrikt anføres: «De væsentligste mangler
(ved kostholdet) er formentlig dog fremdeles formange maaltider
i aannetiden og overdreven nydelse av kaffe, der dog i
regelen ikke er meget sterk. Man har jo ikke andet at traktere sin
næste med i en snever vending end kaffe, og den serveres derfor
ogsaa baade i tide og utide. Det skal ogsaa indrømmes, at det er
vanskelig at finde noget at sætte istedet. Den tilfredsstiller jo
ialdfald smaken, om ikke altid sundheten. Melk ansees naturligvis
for et altfor simpelt traktement». Teen synes ikke å ha
bekymret distriktslegene, noe som fremgår i fortsettelsen av
samme beretning: «Distriktslægen (C. Lund) anvender i sit hus
108 Romsdal sogelag, årsskrift 1987