Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
funnet, <strong>og</strong> forsøk i samband med det, avgjorde den saka (2). Men den<br />
lange inkubasjonstida kunne altså forvirra.<br />
Her i amtet fekk vi leprosarium på Reknes, bygd etter kongeleg rescript<br />
av 1713 «for fattige spedalske av <strong>Romsdal</strong>s Amt». Amtmann<br />
Nobel stilte tomt til rådvelde, <strong>og</strong> prosten Mann donerte Hustadgodset<br />
(det var store landeigedomar dengong), så Reknæs Hospital vart ein velståande<br />
institusjon. Leprosariet vart utvida i 1794 til sjukehus for skjørbuk<br />
<strong>og</strong> radesjuke (ein variant av syfilis) attåt lepra. Det hadde vore drive<br />
som stiftelse i nær 150 år, men vart ombygd <strong>og</strong> overteke av staten i 1861<br />
(3). Då dei spedalske vart få, <strong>og</strong> det vart meir <strong>og</strong> meir tuberkulose, vart<br />
Reknes i 1897 vårt første statssanatorium for tuberkuløse.<br />
Landsoversikt<br />
Staten ved «Departementet for det Indre» gav regelmessig ut statistikk<br />
over dei spedalske i landet. Dette var det «Overlægen for den spedalske<br />
Sygdom» som tok seg av. Timandus Jonas Løberg (1819–1882) hadde<br />
denne stillinga frå 1863 <strong>og</strong> truleg til 1875. Det skulle vere to «Overlæger<br />
for den spedalske Sygdom», ein i Trondhjem <strong>og</strong> ein i Bergen.<br />
Løberg fekk det søre distrikt, men i 1863 døydde den andre (Høegh), <strong>og</strong><br />
då fekk Løberg ansvar for heile landet.<br />
Vi skal her ta for oss rapporten som Løberg laga i 1871 (4). Han held<br />
her saman tala for 1856 <strong>og</strong> 1870 for heile landet, men <strong>og</strong>så delt opp i<br />
stift, amt <strong>og</strong> prestegjeld. Det var full telling med 15 års mellomrom,<br />
men kvart år vart tilgang av nye lagt til, <strong>og</strong> avgangen drege frå. Alt er<br />
framkome etter oppgåver frå dei tre «Stiftelser»:<br />
– Pleiestiftelse for Spedalske No. 1 i Bergen, der G. Armauer Hansen<br />
var lege.<br />
– Reknæs Pleiestiftelse, der A. Sand var lege i 1871.<br />
– Reitgjærdes Pleiestiftelse for Spedalske, lege C.H. Hirsch. Også<br />
årlege oppgåver frå distriktslegane er teke med i rapporten.<br />
I 1856 var det 2847 spillsjuke i Noreg. Tilgangen dei neste 15 år ser slik ut:<br />
1857 1858 1859 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 1870<br />
237 209 230 216 212 208 188 184 180 171 152 134 96 42<br />
Spedalsksjuke på lokalplan 177