Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

1880-åra viste at bakteriar var årsak til sjukdomen).
1887
Indre Romsdal. Difteri, men mindre enn året før, 20 tilfelle.
Skarlagensfeber 27 tilfelle, 1 dødsfall.
Ytre Romsdal. Smith har hatt hjelp av Kaurin (Reknes), men også av
Henrik Hornemann (1854–1901), som hadde praksis i Molde 1885-
1891. Av tyfoidfeber hadde dei 20, med 2 dødsfall. Av skarlagensfeber
25, med 2 dødsfall. Difteri 13, 1 dødsfall.
1888
Indre Romsdal. Rapportar ved Lund og korpslege Albert Smith (1841–
1890). «Udover Vaaren et temmelig betydelig Antal Lungebetændelse -
-Af Nervefeber (Typhoidfeber) er der iaar notert i alt 7 Tilfælde uden
Dødsfald --Skarlagensfeber var den Sygdom, der udgjorde Hovedmassen
af Aarets epidemiske Tilfælde. Den optraadte for øvrig temmelig
mildt. I alt af mig notert 43 Tilfælde med 1 Dødsfald. Desuden et Par
Tilfælde med 1 Dødsfald af Sanitetskaptein Smith under hans Ophold
paa Setnæsmoen» (Lund). Lista:
Difteri 12 tilfelle, 7 døde
Tyfoidfeber 7 « (2 barn) 0 «
Skarlagensfeber 43 « (40 barn) 1 «
Lungebetennelse 47 « 15 «
Ytre Romsdal. Rapportane er ved Smith, Kaurin og Hornemann.
«Sundhedstilstanden maa betegnes som god med Undtagelse af i Akerø
Præstegaard, hvor Lungebetændelse optraadte epidemisk og temmelig
ondartet i første Halvdel af Aaret og ligesaa Typhoidfeber, som riktignok
kun var indskrænket til faa Gaarde og var af en mild Karakter - -
Skarlagensfeber har vistnok været mer udbredt i Distriktet, end man kan
se af Sygelistene, men Sygdommen har havt en meget mild Karakter,
saa mild, at Børnene have gaaet oppe og ude med den, og først naar der
er indtruffet sværere Tilfælde eller Dødsfall, har man fundet sig beføiet
til at anmelde den, dels en Følge af Sygelighet og dels maaske af Frygt
for den Isolation, som man ved, bliver paabudt - -.»
«Kighoste, 5 Tilfælde, samtlige i Molde, behandledes af Distrikts-
172 Romsdal sogelag, årsskrift 2002