Abstracts – NORDAND 11 - Centrum för tvåspråkighetsforskning ...

Abstracts – NORDAND 11
teksterne bruges gerne oversættelse. Tekstlæsning er ofte knyttet til skolestuen – eleverne læser
mindre hjemme. Teksterne bruges sjældent som led i et problemløsningsarbejde og/eller som en
del af et tværfagligt forløb.
Undersøgelsens resultater giver anledning til refleksion over om eleverne fx læser ud fra
deres egne forudsætninger og synspunkter, og om de får mulighed for at knytte de læste tekster
til egne erfaringer? Ligeledes er det aktuelt at spørge om stofvalget i teksterne er knyttet til en
virkelighed/dagligdag eller om læsestoffet først og fremmest er en del af en pædagogisk øvelse?
Er opgavetyperne, der bruges, egnede til at besvare spørgsmål, som eleverne ønsker at få svar
på? Bruges teksterne til at få eleverne til at kommunikere på dansk – til at få dansk ud af bogen?
Daugaard, Line Møller Lördag, sektion 6A, hörsal F11
Aarhus Universitet, DPU & VIA University College
Arabisk, dari, pashto og somali på skoleskemaet – en diskussion af
første‐, andet‐ og fremmedsprog i Norden
Hvad sker der, når sprog som arabisk, dari, pashto og somali får plads på skoleskemaet i en
dansk skole? I dette sektionsforedrag præsenteres w ork-in-progress fra et igangværende ph.d.projekt,
som udforsker modersmålsundervisning i minoritetssprog, som den praktiseres på to
danske skoler.
Projektets primære fokus er på en folkeskole, som tilbyder undervisning i arabisk, dari,
pashto og somali som en del af skolens curriculum. Gennem etnografisk inspireret feltarbejde er
der produceret et omfattende flersprogligt og multimodalt datamateriale bestående af feltnoter,
videoobservationer, fotos, indsamling af tekster og andre artefakter samt interviews med elever,
lærere og skoleledelse. Projektet udfoldes som en lingvistisk etnografi (fx Creese 2010,
Rampton 2007) og er teoretisk informeret af kritisk sociolingvistik (fx Blackledge & Creese
2010, Blommaert 2010). Der anlægges et social praksis-perspektiv på sprog; sprog ses som et
sæt ressourcer, der er socialt distribueret, ofte ujævnt og med ulighed til følge, og sproglig
praksis er således uløseligt forbundet med magtstrukturer og ideologi.
I datamaterialet fremtræder modersmålsundervisning som et mangesidigt sprogundervisningsrum,
hvor brogede sproglige repertoirer bringes i anvendelse, og hvor komplekse sproglige
hierarkier løbende er til forhandling. Denne sproglige sammensathed rejser spørgsmål om, hvor
modersmålet starter, og hvor andetsproget tager over? Og om, hvor dét efterlader fremmedsproget?
Gennem ek-sempler fra datamaterialet lægges der således op til en diskussion af, hvad
der gælder som første-, andet- og fremmedsprog og som første-, andet- og fremmedsprogsundervisning
i Norden.
Domeij, Rickard & Jennie Spetz Torsdag, sektion 1E, sal F497
Språkrådet i Sverige
Hur mäter man flerspråkig tillgänglighet på webben? Metoder för att
mäta tillgängligheten till myndigheters webbplatser i ett flerspråkigt
perspektiv
Sedan några år tillbaka finns språkpolitiska mål och lagar som stöd för flerspråkigheten i
Sverige. Men hur tillgängliga är i praktiken myndigheters webbplatser i flerspråkigt perspektiv?
Enligt lagen om nationella minoriteter och minoritetsspråk (2010:724) har de nationella
minoriteterna i Sverige rätt att kommunicera med myndigheterna på finska, meänkieli och
samiska i särskilda geografiska områden. Enligt språklagen (2009:600) har myndigheterna
skyldighet att främja och synliggöra alla nationella minoritetsspråk, också romska och jiddisch.
Motsvarande gäller det svenska teckenspråket.
För att nå ut till alla behöver myndigheterna kommunicera med medborgarna också på andra
minoritetsspråk, inte minst på webben där det finns nya möjligheter att möta medborgarnas
13