Abstracts – NORDAND 11 - Centrum för tvåspråkighetsforskning ...
Abstracts – NORDAND 11 - Centrum för tvåspråkighetsforskning ...
Abstracts – NORDAND 11 - Centrum för tvåspråkighetsforskning ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Abstracts</strong> <strong>–</strong> <strong>NORDAND</strong> <strong>11</strong><br />
Reference<br />
Jørgensen, J. N., Karrebæk, M., Madsen, L. M. & Møller, J. S. (20<strong>11</strong>), Polylanguaging in superdiversity.<br />
Diversities, 13:2, 23<strong>–</strong>38.<br />
Åhlund, Anna & Karin Aronsson Fredag, sektion 5A, hörsal F<strong>11</strong><br />
Stockholms universitet<br />
Stylized performance and language ideology: Social interaction in a<br />
language immersion classroom<br />
Language use is permeated with norms about appropriate or less appropriate usage. This paper<br />
draws on a video ethnography of classroom conversations, documenting ways in which highschool<br />
students discussed language ideology in a Swedish immersion classroom, exploring how<br />
the participants co-constructed a local language ideology, by positioning themselves and others<br />
in relation to ‘good’ and ‘bad’ Swedish. The debate revolved around Rinkeby Swedish, a<br />
modern hybrid youth language, rooted in multilingual urban environments.<br />
The detailed analyses of classroom interaction focus on how the participants adopted various<br />
ideological stances to language skills, correctness, and language change. The resources drawn<br />
on include verbal argumentation, stylizations of local language varieties, as well as laughter,<br />
prosody and other displays of affect. Paradoxically, it was the native Swedish teacher who celebrated<br />
Rinkeby Swedish and a liberal language ideology, whereas the students espoused more<br />
conservative stances.<br />
Prior work has shown that jokes and laughter are important elements in classroom interaction.<br />
This study extends that work, documenting in detail the role of stylization in classroom<br />
performances illuminating the ways in which ideological stances were interwoven into language<br />
learning and language play. Stylization was found to be an important means for reflecting on<br />
lexical choices, prosody, and pronunciation. Such language play made it possible to play along,<br />
even for those students who had very recently arrived in Sweden or who still had access to, but<br />
restricted repertoires of Swedish.<br />
Årosin Laursens, Katja Torsdag, sektion 1D, sal F420<br />
Københavns Universitet<br />
Sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende med<br />
dansk som andetsprog<br />
I dette oplæg vil jeg præsentere hovedresultaterne fra mit hovedfagsspeciale ”Det er sprogligt -<br />
selv hvor du ikke lægger mærke til dett - En empirisk undersøgelse af de sproglige og faglige<br />
vanskeligheder hos farmaceutstuderende med dansk som andetsprog på Københavns<br />
Universitet”.<br />
Baggrunden for undersøgelsen var et kursus, som Center for Internationalisering og<br />
Parallelsproglighed ved Københavns Universitet afholdt i efteråret 20<strong>11</strong> i samarbejde med<br />
School of Pharmaceutical Sciences (FARMA) med titlen Sprogstøttende undervisning for<br />
studerende med dansk som andetsprog. Knap 30 % af de studerende på FARMA har dansk som<br />
L2, og interessen for kurset var stor. Med udgangspunkt i dette kursus undersøger jeg, hvorvidt<br />
de vanskeligheder, som de studerende med dansk som L2 oplever, kan betegnes som faglige<br />
eller sproglige. Derudover diskuteres argumenterne for og imod støttetiltag rettet specifikt mod<br />
studerende med dansk som L2. Specialets empiriske grundlag består primært af interviews og en<br />
spørgeskemaundersøgelse. Størstedelen af de studerendes vanskeligheder befinder sig i<br />
gråzonen mellem sprog og fag, og dette gælder både for studerende med dansk som L1 og dansk<br />
som L2. Derfor diskuteres undersøgelsens resultater bl.a. ud fra Jim Cummins´ skel mellem<br />
hverdagssprog og akademisk sprog, Ellen Kroghs forståelse af forholdet mellem fag og sprog og<br />
den svenske/australske genrepædagogik repræsenteret af Ruth Mulvad og Ulrika Magnusson.<br />
52