Skjervøy bygdebok II (1974) - Norsk på nett

426
17.
En liden Stund det hedder
Bedrøvelsen tilsteder
Kun her at ramme dig;
Men se han selv skal komme
Naar Sorgens Stund er omme
Med Glæden sød evindeIig.
18.
Den Glæde han vil give
Skal ingen fra os rive,
Naar vi i Haab og Tro
I Jesu Navn tilbede
Gud Faderen den gode,
Som sender Trøstens Aand med Ro .
19.
Som Jesu T aare rinder,
Naar Vennen død han finder
Udi den kolde Grav,
Han vender dog s,it Øie
Til Himlen mod det Høie,
Og Haab de tvende Søstre gav.
20.
Saa kan veI Sorgens Smerte
Gaa En og Hver til Hjerte
Og gjøre Øiet vaadt,
En Kristen kan vel græde
Og Sorgens Vei betræde
Dog ingen haabløs Hedninggraad.
21.
Thi Dødens Overvinder
Vor Frelser os forkynder
De skal igjen opstaa
Til evig Fryd og Glæde
I Himlens Æresæde
Forklarede ved ham fremgaa.
\,
22 .
Enhver som her i Livet
Sig haver overgivet
Til Gud og Frelseren,
Ham Døden ei skal døde
Men fri fra Sorg og Møde
Han gaar tH Fredens rette Hjem.
23.
Den som har overvundet
Og Jesus Kristus fundet
Og stridt den gode Strid,
Han dør med Frydetanker
Og letter Haabets Anker
. Og gaar saa til sin Fader blid.
24.
Derfor min' Brødre kjære,
Som i jers Kald maa være
Paa Sø og salte Vand;
Søg altid Herrens Naade
I Medgang Nød og Vaade
Og byg ei eders Hus paa Sand.
25.
Naar I af Land vil drage,
Da maa I Herren tage
I Ski'bet med paa Vand;
Han Storm og Bølger tæmmer
Og Eders Vel han fremmer
Og leder hjem til Fredens Land.
26.
I Kristne hva I ere,
Og hvad jers Kald mon være
Vaagn ap og bed til Gud,
Og vandre eders Veie
Med Haa-bets Maal for Øie
Ret som en renset Kristi Brud.
427