HIGH END 2010 - Fidelity

3 3 3
58
Musikkomtaler:
Blandadrops
Neil Cowley Trio:
Barb Jungr:
Radio Silence
Det var egentlig bare et tilfældigt klik på Naimlabel.com´s
hjemmeside, som sporede mig in på Neil Cowley Trio´s musik.
Og egentlig ikke den slags musik, som jeg allermest lytter
til. Det første nummer som jeg faldt over, Portal, er lidt et
jazz fusions agtigt sammenkog af flere retter. Det bærende
element i sangen er dog et drømmende indspillet klaver, som
bare bliver ved og ved at spille de samme toner - sådan synes
det! Men lige pludselig fem minutter inde i nummeret sker
der ting og sager. Der blandes farver på paletten, og lydens
eksploderer, hvilket gjorde at jeg blev hængende længe foran
højttalerne den aften. Nummeret Stereoface kører lidt på
samme opskrift. Og alligevel bliver det ikke kedeligt, fordi Neil
Cowley hele tiden leger med sit piano så det er en fryd. Men
også trommeslager Evan Jenkins tryller derudaf på nummeret:
A French Lesson, godt understøttet af Richard Sadler som spiller
akustisk bas.
Neil Cowley debuterede allerede som 10-årig med en Shostakovich
piano koncert i en udsolgt Queen Elizabeth Hall,
og som 17 årig trådte han sine første sko i popverdenen
efter at have besvaret en annonce i engelske Melody Maker.
Anmelderne stod i kø og alting syntes at være rosenrødt og
perfekt i hans tid som keyboarder i bl.a. Brand New Heavies,
Gabrielle, og Zero 7. I 2002 dannede han sit eget band Fragile
Barb Jungr har skiftet fra Linn records til Naim. Begge labels
har jo indtil videre borget for god lydkvalitet og lige så god
musik, er vi mange der mener. Og vi kender hende rrigtig
godt fra hendes tidligere udgivelser, og selv om hun nu har
skiftet til Naim Label, er der ikke så meget der har ændret
sig, for i de mørke riller - ups, undskyld, de små nuller og
ettaller som vi kan downloade, eller købe som en færdig
produceret CD, er der igen hendes smukke stemme som kan
være lysende og legende og mørk og udfordrende. Og titlen:
“The New American Songbook” hentyder til, at det er gamle
“hits” som vi husker fra tidligere tider, som hun fortolker.
Heldigvis er det hendes helt egen interpretation og ikke bare
en (dårlig) kopi som vi alt før ofte har hørt. Der er fx “I´m A
Believer” (Neil Diamond/The Monkees) eller mere overraskende
Talking Heads´: “Once In A Lifetime” i en legende let
udgave, helt uden det rytmiske fundament som vi husker det
fra tidligere, men nu kun akkompagneret af lidt piano, cello
og fløjte!
Bruce Springsteen´s “The River” er heller ikke lige det nummer
som jeg troede jazz sangeren Jungr ville kunne give mig
kuldegysninger med, kun fulgt af et sprødt fundament af
førnævnte instrumenter. Men det klarer hun nu meget godt
- det med kuldegysningerne altså.
Det hele startede på Café Carlyle i New York, hvor Barb
Naim Label
State og udgave to roste
plader. Desværre røg hans
psyke ned på samme tid og
hastighed som pladeselskabet
gik ned. Han lukkede sig
ind med et keyboard og en
Mac, men blev lidt efter nødt
til at springe ud og kalde på
sin bedste og ældste ven: sit
elskede akustiske klaver. Resultatet blev pladen “Displaced”,
som er forgængeren for Radio Silence og vandt BBC´s Jazz
Award for beste album i 2007.
Den nu 37-årige Cowley, og far til to, tryller på tangenterne.
Han kan accentuere, han kan spille lavt og voldsomt, han kan
understøtte eller være helt up front - med andre ord: han er
overalt, både i studiet eller på indspilningen som denne gang
er udgivet i 24 bit 48 kHz, og lyden er højopløst, men samtidig
blød og dejligt. Produceret af Dominic Monks. Optaget og
mikset i State of the Ark Studios, London (September 2009)
& Real World Studios, Wiltshire (August 2009) http://www.
neilcowleytrio.com/www.naimlabel.com
Kurt Lassen c 2010
The Men I Love:
The New American Songbook
Jungr blæste publikum omkuld med de gamle sange, som
både kunstnerne men også café´en er berømt for. Hun arbejdede
med pianisten, arrangøren og produceren Simon Wallace
og de sammensatte et program af de store amerikanske
sange - The Great American Songs. Efter hvert show kom
publikum og fortalte Jungr, hvor meget disse sange betød
for dem, hvilket nu er resulteret i dette album.
Barb Jungr bliver understøttet og produceret af Simon Wallace
på piano/synth, og musikerne Steve Watts på bas, Frank
Schaeffer på cello, Paul Clarvis på percussion og Clive Bell
spiller fløjte.
Christoph Bracher har mixet og mastered hele herligheden i i
Bedroom Studios med stor sans for detaljer. Der er mulighed
for opløsning på 24 bit, i 44.1 kHz når du downloader
albummet, og lydkvaliteten er langt over middel, med en
dejlig varme og masser af detaljer, de få instrumenter til
trods. Dette er en
dejlig udgivelse som
vi kan anbefale på det
varmeste. Klik dig ind
og lyt mere på www.
naimlabel.com
Kurt Lassen c 2010
Naim Label