Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Babues patriotiske iver får ham til at glemme Persepolis til fordel
for sit fædreland. Skriftet er dels et udstillingskatalog over moralsk
forfald: drukkenskab i passionernes vold, dårlig smag, selvgode
præster, spekulative lærde, uredelige prangere og høfligt hykleri.
Men det rummer også et politisk løfte, der pædagogisk formidler
essensen af Om den borgerlige Regiering: Er borgerne oprigtigt
hengivne og oplyste om politikkens hensigt, kan den gode regering
gøre dem lyksalige.
Spørgsmål om ære
Sneedorffs satire besvares offentligt af ni Breve til Babue fra en
opdigtet vennekreds. Brevene er forfattet af den daværende lærer
for arveprins Frederik, Tyge Rothe, der ærbødigt benytter
henvendelserne til en videre undersøgelse af den skytiske tilstand
og det ønskværdige og mulige i forbedringer. Ved at lade en række
ufornuftige skribenter gøre sig til talsmænd for det modsatte slutter
Rothe op om den forestilling, at skyterne er ufuldkomne og kan lære
af fremmede. 222 Brevene er fyldt med en række retoriske spørgsmål
til Babue; om det da skulle være nyttigt at huske og ære de, der har
ofret sig for fædrelandet, 223 at lade kvinderne dyrke deres
forstand, 224 at betragte håndværk som ærefuldt og statsnyttigt (og
passende for skikkelige folk), 225 ikke at undervise og opdrage børn
med udenadslære og strenge skolemestre, 226 at lade ære følge
fortjeneste, 227 at søge andet end statslig embedsforsørgelse, 228 at
forbedre smagen 229 og sæderne i almindelighed. 230 Et
gennemgående tema er skytere, der som Babue inspireres af
Persien, men i deres fædreland møder en mur af modvilje og
fastgroede forestillinger.
Det er efter alt at dømme en erfaring, som Rothe og Sneedorff deler,
men med den litterært iscenesatte konflikt mellem Babue og hans
”opponenter” er det måske muligt at afmontere fordommene og
pædagogisk føre de uoplyste til Babues synspunkt. I Babues Svar
paa nogle Breve til ham tager Sneedorff venligt ”kritikerne” i
hånden og søger at overbevise dem om det mulige og ønskværdige i
at åbne sig for persiske impulser – det vil sige at tage imod alle de
222 Se fx VIII, 410ff.
223 VIII, s. 415.
224 VIII, s. 418.
225 VIII, s. 427.
226 VIII, s. 430.
227 VIII, s. 436.
228 VIII, s. 440.
229 VIII, s. 443.
230 VIII, s. 447.
65