Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Staten
Driften mod større fuldkommenhed forener mennesker i forskellige
slags selskaber med forskellige formål eller ”Øiemærke”, som
Sneedorff kalder det. Men på grund af menneskenes indskrænkede
forstand vil tankerne om befordringen af formålet være forskellige,
hvorfor der vil være behov for en enkelt vilje, som kan befale og
tvinge. 114 Magten mellem forældre og børn, herrer og tjenere, i
videnskabelige selskaber og handels- og håndværksselskaber er der
for at tilvejebringe og må være begrænset til selskabets formål. De
små selskaber samles imidlertid i et stort selskab, staten, hvis eneste
formål er at befordre det almindelige bedste i alle de mindre
selskaber og derved opnå større fuldkommenhed. Derfor kan
Sneedorff ofte bruge henholdsvis det almindelige bedste og statens
almindelige bedste, selskabet og staten synonymt. Hans
samfundsteori er ganske enkelt en statsteori. 115 Der er – ideelt set –
ingen modsætning mellem stat og samfund, idet staten er den
organiserende kraft, der gør samfundet muligt – en udpræget
kameralistisk tanke, som trækker på en klassisk forestilling om
societas civilis som omfattende både medborgerligt fællesskab og
politisk herskab. 116 Og da statens formål i sammenligning med de
mindre selskaber er ubegrænset, må dens magt ligeledes være det.
Med antagelsen om, at der rent faktisk findes et almindeligt bedste,
fortæller Sneedorff også, at hans teori hviler på en forestilling om
social harmoni – der findes et interessefællesskab mellem regering
og undersåtter såvel som undersåtterne imellem. Denne harmoni er
på en gang præmis og, skal det vise sig, målsætning for Sneedorffs
stat.
Sikkerhed og velstand
Fuldkommenhedens lov, og dermed fornuften, tilsiger mennesker at
danne samfund, som etablerer positive love gennem staten. Staten
er altså en fornuftskonstruktion, hvilket igen må betragtes som det
samme som Guds vilje. Sneedorff går ikke i detaljer med
spørgsmålet, men i hans teori ligger ikke nogen afvisning af
forestillingen om kongemagten som indstiftet af Gud. Ved at
114 VII, s. 44.
115 Det understreges af hans angivelige opfattelse af politik som ”en
Kundskab om det som er en Stat nyttigt” (citeret efter Plesner,
op.cit., s. 23).
116 Manfred Riedel: ”Gesellschaft, bürgerliche”, in: O. Bruner, W.
Conze og R. Koselleck (Hg.): Geschichtliche Grundbegriffe,
Historisches Lexikon zur politisch-sozialen Sprache in Deutschland,
Bd. 2, Stuttgart 1975, s. 720.
39