Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

egrebet oplysning har man sjældent nærmet sig. 73 Historikeren
Kasper Risbjerg Eskildsen har blotlagt, hvordan enevældens tidlige
lærdomsreformer førte til undergangen af den gamle ”lærde
republik” ved Københavns Universitet og fremkomsten af en ny,
nytteorienteret ”salonvidenskab” under indflydelse af tysk
statstænkning. Der skabtes i tråd med enevældens generelle
centraliseringsbestræbelser én videnskab for kongen, som var
udgangspunkt for den danske oplysning. 74 Denne udvikling kan
yderligere ses cementeret med oprettelsen af Sorø Ridderlige
Akademi i 1747, og det er nærliggende at forstå Sneedorffs angreb
på det traditionelle lærdomsideal, som Vilhelm Andersen
fremhæver, i denne kontekst. Hermed underbygges det, at kampen
for den nye smag også var en politisk kamp for den enevældige stat;
”oplysning” og ”stat” var tilsyneladende fra 1700-tallets første årtier
intimt sammenknyttede fænomener i det oldenborgske
enevældesamfund.
Kameralismen
At dansk oplysning skulle have tyske rødder, især den såkaldte
kameralistiske statsvidenskab, har historikerne Ole Feldbæk og
Ingrid Markussen begge peget på. 75 Grundigst er spørgsmålet blevet
behandlet i Markussens afhandling om enevældens skolereformer,
hvor hun peger på kameralismen som det, der sammen med
pietismen dannede intellektuel baggrund for reformerne i 1700tallets
slutning. 76 Da dansk forskning i kameralismen ligesom
oplysningen generelt er sparsom, vil jeg forsøge at give et
signalement med inddragelse af international forskning.
Den kameralistiske statsvidenskab udvikledes i nær forbindelse med
absolutismen i de tyske stater efter 1648 og var indflydelsesrig i
Europas tysktalende regioner. Det indbefattede de stater, der som de
skandinaviske rekrutterede store dele af deres embedselite fra de
tyske områder. 77 I forskningen har den traditionelt sorteret under
økonomisk historieskrivning, hvor den er blevet kategoriseret som
en underdisciplin til merkantilismen, dvs. en økonomisk teori der
lagde vægt på statsintervention. 78 Men siden 1980’erne har en
ekspanderende forskningsfront revurderet den til mere og andet end
det. Fra kameralisme i 1727 blev en akademisk disciplin ved
73
Engelhardt, op.cit., s. 27.
74
Eskildsen, op.cit., s. 96ff.
75
Feldbæk: Nærhed og adskillelse, s. 69, Markussen, op.cit., s. 134.
76
Markussen, op.cit.
77
Outram, op.cit., s. 102.
78
Erik Oxenbøll: Dansk økonomisk tænkning 1700-1770,
København 1977, s. 12f.
28