Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

eller passivisering. Sneedorffs menneskesyn er optimistisk. Når han
skriver, at man ”bør” føre krig med ulyst, ligesom man ”bør” elske
sin fjende, er der ganske vist tale om en moraliserende, utopisk
karakteristik, da han naturligvis er klar over, at virkelighedens
menneskevæsner ofte arter sig på anden vis. Men med sin fyldige
skildring af naturtilstanden søger han at udstille menneskets
principielle dyd og lyksalighed i sin ufordærvede tilstand. De
”Hobbesianske og Machiavellistiske Lærdomme” tager fejl, når de
ud fra den eksisterende fordærvelse ”afmale Mennesket som et
rasende Dyr, og som et Creatur, der ikke kan regieres uden ved
Bidsel og Sporer”. Naturtilstanden er et redskab for Sneedorffs
utopi: Den viser, at det kan være anderledes. Menneskets naturlige
drift og naturfolks eksempel frembyder en lyksalig tilstand, som kan
mere end genskabes under en god regering. 109 Problemet er de
utæmmede lidenskaber.
At mennesket har lidenskaber er altså en begrænsning, men det er
ikke kun et onde. Forudsætningen for fællesskab og samfund i det
hele taget er nemlig også lidenskab. 110
Fællesskab, argumenterer Sneedorff, er dermed både fornuftigt og
et udtryk for lidenskabelig tiltrækning mellem mennesker.
Forholdet mellem fællesskab og fuldkommenhedens lov er
afgørende. For da mennesker kan opnå mere i fællesskab end alene,
tilsiger fuldkommenhedens lov, at fællesskab vejer tungere end
enkeltpersoner. Familien er vigtigere end individet, og større
fællesskaber rangerer højere end mindre; staten er vigtigere end
familien. Kræfternes begrænsning kræver dog, at opofrelsen for den
samlede menneskehed må indskrænkes til fædrelandet, der således
er det højeste ”Selskab”. 111 Den tendentielle bevægelse mod
fuldkommenhed er i sig selv en i mennesker iboende og positiv
drift, som vækker kærlighed til medmennesker og ting, også selvom
de ikke umiddelbart indbringer nogen form for nytte. 112 Det vil
”Enhver fornuftig Siel” sande ved at dvæle ved den følelse, som
glæden over velgørenhed, ædle gerninger og opofrelse er udtryk
for. 113 Fuldkommenhedens lov begrunder hos Sneedorff en radikal
kollektivisme, der er en afgørende komponent i hans samfundsteori.
109 VII, s. 19
110 Om periodens udbredte tendens til en mere positiv af menneskets
lidenskaber end tidligere, se Albert O. Hirschman: The Passions
and the Interests. Political Arguments for Capitalism before Its
Triumph, Princeton 1977, s. 20ff.
111 VII, s. 38.
112 VII, s. 22.
113 VII, s. 26.
38