Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

kollektivistiske almindelige bedste. Endvidere afviser Locke
kategorisk, at et uindskrænket monarki kan være et borgerstyre, det
vil sige et samfund der har forladt naturtilstanden. For ham er det
afgørende kendetegn herved, at samtlige dets medlemmer handler
efter love og en retslig appelmyndighed. Er monarken fritaget
herfor, befinder han sig i naturtilstanden, og samtlige hans
undersåtter er at betragte som ”slaver”. 149 Den liberale Locke
adskiller skarpt statens begrænsede magtområde og den private
sfære, mens Sneedorff som bekendt afviser en sådan opdeling og
betragter staten som den afgørende kraft, der kan gøre menneskene
lykkelige. 150
Police: Statens ledemotiv
I stedet for grundlove må samfundets sikkerhed og det gode styre
ifølge Sneedorff foruden regentens forstand og ædelmodighed
basere sig på ”den Forbindelse, som der er imellem hans egne
Fordele og det almindelige”. 151 Hvordan sikres denne forbindelse?
Hvordan sikres det, at regering og undersåtter oplever et
interessefællesskab?
Stater består af mennesker, og statens karakter vil uanset
styreformen være afledt af menneskenes karakter. Er de fordærvede,
det vil sige i de ukontrollerede lidenskabers vold, vil staten blive det
samme. Grundlove er unyttige, og tvang bør så vidt muligt undgås,
da man handler bedst, når man gør det af lyst. I stedet er det
nødvendigt, at såvel lovgiver som undersåtter gennem fornuftig
frihed regeres af ”højere Motiver”, det vil sige ”de Sæder og
Maximer, som tiene til at vedligeholde enhver Regierings-Form”.
Det kalder Sneedorff, med et begreb han henviser til Aristoteles’
Politica, for regeringens ”Police”. 152 Police, eller politi, var et
nøglebegreb i samtidens statsvidenskab, især i Tyskland og
Frankrig. Det havde en langt bredere betydning end i dag. Begrebet
havde foruden Aristoteles rødder i det middelalderlatinske policia
med betydningen at polere, dvs. fremelske en ”høflig”, ”civiliseret”
adfærd, men kunne i 1700-tallet betegne lidt af hvert. 153 Den
149 Locke, op.cit., s. 81f.
150 Historikeren P.F. Suhm bemærkede i sin ellers positive omtale af
Om den borgerlige Regiering, at Sneedorff tildelte den engelske
konge større magt, end han virkelig har, Plesner, op.cit., s. 94.
151 VII, s. 100.
152 VII, s. 103. I den moderne danske oversættelse af Aristoteles’
værk om politikken kaldes det statsformens ”særlige karakter” eller
”ånd”, Aristoteles: Statslære, København 1946, 2. udgave1997, s.
340.
153 Franz-Ludwig Knemeyer: ”Polizei”, in: O. Bruner, W. Conze og
R. Koselleck (Hg.): Geschichtliche Grundbegriffe, Historisches
46