Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

More documents

Recommendations

Info

levevis med. Men han skrev også, at patriotismen ikke nødvendigvis er en dyd. Sæder, sprog og levevis kan være af svingende kvalitet, og det falder i sidste ende tilbage på de enkelte personers tænkemåde. Summen af tænkemåder i en stat kalder Sneedorff for ”Nationens Caracter”, 266 og den er derfor af stor vigtighed. Sneedorff stiller det aldrig skematisk op, men forholdet mellem patriotisme og nationens karakter synes at være følgende: 1) Patriotisme er samfundsmedlemmernes lidenskabelige forbindelse til hinanden og fællesskabet, og 2) nationens karakter er det kvalitative indhold af denne forbindelse. I sin drøftelse af nationers karakter inddrager Sneedorff hverken begreberne patriotisme (men nævner dog kærlighed til fædrelandet) eller police. Begrebernes forbindelse lader dog til at være følgende: Police er en ideel kollektiv bevidsthed, der er nyttig for stat og borgere. Nationens karakter må man derfor antage så vidt muligt bør stemme overens med styreformens police. Man kan også sige, at nationens karakter er policens forudsætning. Men hvad bestemmer nationens karakter? Sneedorff var som bekendt en stor beundrer af Montesquieu. Derfor er det også med stor beklagelse, at han i det 29. brev må irettesætte ham på et vigtigt punkt. Det drejer sig om klimatologien, læren om folkekarakteren som afledt af klimatiske forhold, som Sneedorff slet ikke omtalte i Om den borgerlige Regiering. 267 Han ærgrer sig over at måtte afvise den, for ”hvad kunde være for en Moralist og en Statsmand mere fordeelagtigt, end Opfindelsen af saadant et politisk Baro- og Thermometre, hvorefter man kunde dømme om alle Hoved-Forandringer i det menneskelige Liv”? Men det er desværre kun ”en smuk Roman”. 268 Ganske vist er der forskel på nationer, og klimaet kan være en medvirkende årsag hertil. Men nationer består af personer, og disse er indbyrdes så vidt forskellige, at en fælles karakter er vanskelig at bestemme, skriver han, uden at det virker som om, han derved mener at undergrave sin egen forestilling om eksistensen af særskilte nationalkarakterer. Desuden veksler klimaet ikke så meget over tid, at det kan forklare folkeslags forandring, som forskellen på antikkens romere og indbyggerne i Sneedorffs samtidige italienske kirkestat illustrerer. Den klimatiske forskel på Den engelske Kanals to breder er heller ikke så stor, at den forklarer forskellen på englændere og franskmænd. 269 En nations karakter er altså ikke naturgiven eller uforanderlig. Men hvad er den så? Den beror først og fremmest på regeringen, skriver Sneedorff i en helt central passage: 266 VIII, s. 230. 267 VIII, s. 244. 268 VIII, s. 221. 269 VIII, s. 223. 76
Denne [regeringen] er i Henseende til hele Nationen det samme, som Opdragelsen i Henseende til enkelte Personer; Bondestanden har en Caracter, hvorved den skilles fra andre, men de fødes ikke dermed, Opdragelsen og Omstændighederne danne dem; og ligesom de Egenskaber, der findes hos enkelte Personer, komme mere an paa deres Anførsel og udvortes Tilstand end paa Naturen, saa gaaer det ligeledes til med hele Nationer. Regieringen har ikke alene ligesaa stor Virkning paa Menneskene som Opdragelsen, men den har endnu en større; Den kan ikke alene langsom omstøbe en Nation, og giøre af den hvad den vil, men den kan og i en hast giøre den ukiendelig. 270 At regere er faktisk at opdrage, og forholdet mellem styrende og styrede er som forholdet mellem forælder og barn, mellem lærer og elev. Den dominerende opfattelse i samfundets top, skriver han, danner model for resten af samfundet, og heraf kan man forklare forskellen på frie og forstandige franskmænd og de inkvisitionskuede indbyggere syd for Pyrenæerne; forskellen på befolkningerne i Tysklands verdslige og gejstlige stater. 271 Men ikke kun religion kan forandre nationens karakter. Friheden til at dyrke videnskab forbedrer nationens kundskab, og heldige omstændigheder som sejre i krig kan give den stor munterhed og selvtillid, ligesom uheld kan have den modsatte effekt. Mere sikkert er det derfor at forandre nationen med opdragelse og vaner. Ikke mindst spisevaner, som blandt den danske nation ifølge Sneedorff er årsag til udbredt skørbug og tungsindighed og deraf dorskhed, ulyst og magelighed, og som undskyldes med den tunge og fugtige luft. 272 Det er muligt, men sjældent fordelagtigt at omstøbe en nation fra grunden. Alt for let vil man ødelægge mere, end man kan opbygge, så det er fornuftigst for en stat at lade den beholde og eventuelt bygge videre på særtrækkene. ”Det meeste af det, man kalder Sæder og Manerer”, skriver han, ”er ligegyldigt for <strong>Staten</strong>”. Dermed modsiger han ikke sin egen maksime om police, for statsnyttige egenskaber som forstand, tapperhed, troskab og arbejdsomhed kan sagtens findes i nationer, som adskiller sig i sprog, klæder, gang og gestik. Og glæden ved det tilvante er jo blandt det, som fører til kærlighed til fædrelandet. 273 I stedet kan man pode en nation med andres egenskaber, og nationen, man bør kopiere, er så afgjort den 270 VIII, s. 224f. 271 VIII, s. 226. 272 VIII, s. 231. 273 VIII, s. 236. 77
Page 1 and 2:
Anders V. Hassing Staten i hjertet
Page 3 and 4:
At opdrage og regere ..............
Page 5 and 6:
1760’erne kan under alle omstænd
Page 7 and 8:
Det er en bærende antagelse i spec
Page 9 and 10:
II. Den nye tids begyndelse Vi faa
Page 11 and 12:
Borgerskab I 1700-tallet lagdes gru
Page 13 and 14:
affødte politiske initiativer på
Page 15 and 16:
kom i forbindelse med i Göttingen,
Page 17 and 18:
Anstrengelsernes forventede resulta
Page 19 and 20:
skriftrække inden for rammerne af
Page 21 and 22:
oplysning, som er vigtige for min e
Page 23 and 24:
”Oplysningsånden” fremtræder
Page 25 and 26: Han peger på, at fremkomsten af et
Page 27 and 28: Historikeren Erik Stig Jørgensen h
Page 29 and 30: universiteterne i Halle og Frankfur
Page 31 and 32: oppositionel identitet, 87 repræse
Page 33 and 34: V. Enevælden som utopi De potuansk
Page 35 and 36: Government”, som Sneedorff flere
Page 37 and 38: 1. Eget ophold 2. Fred 3. Almindeli
Page 39 and 40: Staten Driften mod større fuldkomm
Page 41 and 42: Velstand”. 121 Statens positive h
Page 43 and 44: dispositioner defineres alene som h
Page 45 and 46: Bag den begrebsmæssige inkonsisten
Page 47 and 48: fremtrædende tyske kameralist Joha
Page 49 and 50: Den borgerlige dyd En dyd er til st
Page 51 and 52: fuldkomne og en høj grad af selvfo
Page 53 and 54: Selvom statens formål først og fr
Page 55 and 56: Naar Regieringen sælger Ære, saa
Page 57 and 58: lejligheder de lavere samfundslag -
Page 59 and 60: nysgerrighed. 206 Når hjertet er i
Page 61 and 62: omvendt hensat til antikkens Asien,
Page 63 and 64: utilregnelig. 217 Selvom forestilli
Page 65 and 66: Babues patriotiske iver får ham ti
Page 67 and 68: offentlig anerkendelse, men en foru
Page 69 and 70: er ”Kilde til det meeste Onde, de
Page 71 and 72: social destabilisering og produktio
Page 73 and 74: kaster sig ud i mere specifikke ove
Page 75: God borger eller dydig mand Selv me
Page 79 and 80: alles underordning under enevoldsma
Page 81 and 82: ”saadanne Sandheder, som efter Fo
Page 83 and 84: Den opfattelse forkaster han ikke i
Page 85 and 86: Beqvemmelighed uden Ødselhed og Pr
Page 87 and 88: Og netop denne bonde udmærker sig
Page 89 and 90: Sammen med bl.a. Tyge Rothe og sin
Page 91 and 92: Menneskene adskiller sig i det ydre
Page 93 and 94: samfund som Platon, hvor politeia,
Page 95 and 96: Sjælens redskab En af den lægekyn
Page 97 and 98: Færdigheden til pligt og dyd skal
Page 99 and 100: som dundyner og søde sager. Omvend
Page 101 and 102: passion for overfladisk skønhed. F
Page 103 and 104: Alle skal i skolen lære deres stan
Page 105 and 106: IX. Afslutning Nekrologen i Den Ber
Page 107 and 108: feminint, der tjener samme funktion
Page 109 and 110: af det rette sindelag retter sig mo
Page 111 and 112: in power to define the contents of
Page 113 and 114: Kunst: Kunstfærdighed, kunnen. Bet
Page 115 and 116: Litteratur og kilder Aristoteles: S
Page 117 and 118: Grue-Sørensen, K.: Opdragelsens hi
Page 119 and 120: Kongelig privilegerede Adresseconto
Page 121 and 122: Plesner, K.F.: Det smagende Selskab
Page 123: Sorø. Klosteret. Skolen. Akademiet
show all

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?