Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Færdigheden til pligt og dyd skal regere, ved at de gennem
fornuften overbevises om befalingernes rigtighed. Sådan, og ikke
ved hård tugt, modtages den rette tænkemåde. Når deres
overbevisning er fuldendt, er det den, der regerer dem. De behersker
så at sige sig selv via de færdigheder og pligter, de har fået
indpodet. De har fået ”fornuftig frihed”. Ønsket om at lade folk
komme til ”fornuftens brug” er altså ingen tidstypisk, værdineutral
oplysning i ”rationalismens tidsalder”. Det er indplantningen af
Sneedorffs specifikke, statsnyttige rationalitet.
Ære og skam
Sneedorffs præsentation af Lockes tanker om straf og belønning er
et ekko af centrale passager i Om den borgerlige Regiering. Det er
regeringsprincipperne appliceret på mikroformat. Eller rettere:
Selvom forfatterskabets kronologi er omvendt, virker
regeringsprincipperne som et ekko af børneopdragelsen. Det
forekommer nærliggende, at Sneedorffs overvejelser om regering
og police er inspirerede af netop Lockes pædagogiske principper.
Som Sneedorff skrev i Breve, er regeringen jo nationens opdragelse.
Sneedorff skriver videre om børneopdragelsen, at fysisk
magtanvendelse kun bør finde sted i yderste nødstilfælde. For det
første vil legemlig afstraffelse kun forøge begæret efter det
forbudte, og for det andet vil hensigten om at indplante en positiv
drift mod dyden blive undergravet. Hvis man på denne måde
regerer ved frygt, bliver de opvoksendes tænkemåde slavisk og
udspekuleret i stedet for fornuftig og munter. Bedre er det at bruge
materielle belønninger, men udsigten til sådanne må dog ikke blive
børnenes vigtigste motiv:
Ære og Skam ere langt bedre bevægende Grunde, og dersom
de vænnes til at føle disse, kunne de siden regiere sig selv,
naar de ikke mere ere under Tvang.
Locke forudsætter, skriver Sneedorff, at børn har en naturlig drift
mod at ville behage deres forældre og ”dem, som have over dem at
sige”. De må lære at gøre æren til deres højeste belønning og anse
alle andre som følger af den. Æren skal ikke uddeles for let, men
gør de sig til gengæld virkelig fortjent til den, kan man ”rose dem
for andre, især for Folk, som besidde saadanne Egenskaber, at deres
Bifald bør være dem en Regel.” Æresdriften kan jo være farlig, hvis
den søges på en falsk måde hos de forkerte mennesker. Til gengæld
97