Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Velstand”. 121 Statens positive hovedformål er forøgelsen af ”de
udvortes Beqvemmeligheder”, det vil sige det gods, som folket
besidder. 122 Sneedorff bruger ikke ordet fremskridt. Men hans teori
er en teori om fremskridt, og i fremskridtstanken ligger en
forestilling om økonomisk vækst. Det betyder dog ikke, at det
borgerlige samfund alene har materielle fordele og formål. Den
næstmest fuldkomne dyd, kærlighed til det almindelige, er netop
kun mulig, når et organiseret samfund er en realitet. 123 I
fremskridtet ligger derfor også en immateriel vækst, som vil
tilfredsstille raffinerede psykologiske drifter mod fællesskab og
mening.
Magten udelt og uindskrænket
Menneskets indskrænkede forstand forhindrer det af og til i at indse
og følge statens love og dermed befordre det almindelige bedste.
Derfor har staten brug for en regering til at befale og tvinge. Det er
afgørende, at der er tale om én regering, da flere ville skabe uvished
og ikke den sikkerhed, som staten skal garantere. Selvom flere kan
deltage i regeringsførelsen, må majestæten være én. Og hvis statens
formål skal indfries, må denne øverste magt ikke kunne dømmes
eller modstås. I Om den Borgerlige Regiering, som Sneedorff ellers
kalder ”et Forsøg efter Montesquieu”, går han direkte i rette med
de, ”som har forestillet sig 3 Magter i Een Stat”. De har ikke
erkendt forskellen mellem magten selv og dens udøvelse. 124
Udøvelsen kan udmærket være delt i en dømmende, en lovgivende
og en tredje, som ”negocere med Fremmede”. Men hvis ikke der
findes en majestæt, som samler alle magtfunktioner, er der ingen
stat. Med majestæt mener Sneedorff alene et overordnet statsorgan,
for sådan et er også nødvendigt i republikker. 125 Forskellen består
alene i, om majestætsrettighederne er overdraget af en anden magt
(som i republikken) eller er regentens ejendom (som i monarkiet). 126
Inden for staten er regeringens magt ubegrænset, fordi der ikke er
noget andet menneskeligt fællesskab, der står over staten. Derfor er
alt og alle, der befinder sig på statens territorium, underkastet
regeringen. Den eneste begrænsning er statens formål. 127
Formuleret på en anden måde er hensynet til det fælles bedste den
eneste indskrænkning af regeringens frihed.
121 VII, s. 51.
122 VII, s. 72.
123 VII, s. 53.
124 VII, s. 66.
125 VII, s. 67.
126 VII, s. 90.
127 VII, s. 68.
41