Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Velstand”. 121 <strong>Staten</strong>s positive hovedformål er forøgelsen af ”de<br />
udvortes Beqvemmeligheder”, det vil sige det gods, som folket<br />
besidder. 122 Sneedorff bruger ikke ordet fremskridt. Men hans teori<br />
er en teori om fremskridt, og i fremskridtstanken ligger en<br />
forestilling om økonomisk vækst. Det betyder dog ikke, at det<br />
borgerlige samfund alene har materielle fordele og formål. Den<br />
næstmest fuldkomne dyd, kærlighed til det almindelige, er netop<br />
kun mulig, når et organiseret samfund er en realitet. 123 I<br />
fremskridtet ligger derfor også en immateriel vækst, som vil<br />
tilfredsstille raffinerede psykologiske drifter mod fællesskab og<br />
mening.<br />
Magten udelt og uindskrænket<br />
Menneskets indskrænkede forstand forhindrer det af og til i at indse<br />
og følge statens love og dermed befordre det almindelige bedste.<br />
Derfor har staten brug for en regering til at befale og tvinge. Det er<br />
afgørende, at der er tale om én regering, da flere ville skabe uvished<br />
og ikke den sikkerhed, som staten skal garantere. Selvom flere kan<br />
deltage i regeringsførelsen, må majestæten være én. Og hvis statens<br />
formål skal indfries, må denne øverste magt ikke kunne dømmes<br />
eller modstås. I Om den Borgerlige Regiering, som Sneedorff ellers<br />
kalder ”et Forsøg efter Montesquieu”, går han direkte i rette med<br />
de, ”som har forestillet sig 3 Magter i Een Stat”. De har ikke<br />
erkendt forskellen mellem magten selv og dens udøvelse. 124<br />
Udøvelsen kan udmærket være delt i en dømmende, en lovgivende<br />
og en tredje, som ”negocere med Fremmede”. Men hvis ikke der<br />
findes en majestæt, som samler alle magtfunktioner, er der ingen<br />
stat. Med majestæt mener Sneedorff alene et overordnet statsorgan,<br />
for sådan et er også nødvendigt i republikker. 125 Forskellen består<br />
alene i, om majestætsrettighederne er overdraget af en anden magt<br />
(som i republikken) eller er regentens ejendom (som i monarkiet). 126<br />
Inden for staten er regeringens magt ubegrænset, fordi der ikke er<br />
noget andet menneskeligt fællesskab, der står over staten. Derfor er<br />
alt og alle, der befinder sig på statens territorium, underkastet<br />
regeringen. Den eneste begrænsning er statens formål. 127<br />
Formuleret på en anden måde er hensynet til det fælles bedste den<br />
eneste indskrænkning af regeringens frihed.<br />
121 VII, s. 51.<br />
122 VII, s. 72.<br />
123 VII, s. 53.<br />
124 VII, s. 66.<br />
125 VII, s. 67.<br />
126 VII, s. 90.<br />
127 VII, s. 68.<br />
41