17.07.2013 Views

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Velstand”. 121 <strong>Staten</strong>s positive hovedformål er forøgelsen af ”de<br />

udvortes Beqvemmeligheder”, det vil sige det gods, som folket<br />

besidder. 122 Sneedorff bruger ikke ordet fremskridt. Men hans teori<br />

er en teori om fremskridt, og i fremskridtstanken ligger en<br />

forestilling om økonomisk vækst. Det betyder dog ikke, at det<br />

borgerlige samfund alene har materielle fordele og formål. Den<br />

næstmest fuldkomne dyd, kærlighed til det almindelige, er netop<br />

kun mulig, når et organiseret samfund er en realitet. 123 I<br />

fremskridtet ligger derfor også en immateriel vækst, som vil<br />

tilfredsstille raffinerede psykologiske drifter mod fællesskab og<br />

mening.<br />

Magten udelt og uindskrænket<br />

Menneskets indskrænkede forstand forhindrer det af og til i at indse<br />

og følge statens love og dermed befordre det almindelige bedste.<br />

Derfor har staten brug for en regering til at befale og tvinge. Det er<br />

afgørende, at der er tale om én regering, da flere ville skabe uvished<br />

og ikke den sikkerhed, som staten skal garantere. Selvom flere kan<br />

deltage i regeringsførelsen, må majestæten være én. Og hvis statens<br />

formål skal indfries, må denne øverste magt ikke kunne dømmes<br />

eller modstås. I Om den Borgerlige Regiering, som Sneedorff ellers<br />

kalder ”et Forsøg efter Montesquieu”, går han direkte i rette med<br />

de, ”som har forestillet sig 3 Magter i Een Stat”. De har ikke<br />

erkendt forskellen mellem magten selv og dens udøvelse. 124<br />

Udøvelsen kan udmærket være delt i en dømmende, en lovgivende<br />

og en tredje, som ”negocere med Fremmede”. Men hvis ikke der<br />

findes en majestæt, som samler alle magtfunktioner, er der ingen<br />

stat. Med majestæt mener Sneedorff alene et overordnet statsorgan,<br />

for sådan et er også nødvendigt i republikker. 125 Forskellen består<br />

alene i, om majestætsrettighederne er overdraget af en anden magt<br />

(som i republikken) eller er regentens ejendom (som i monarkiet). 126<br />

Inden for staten er regeringens magt ubegrænset, fordi der ikke er<br />

noget andet menneskeligt fællesskab, der står over staten. Derfor er<br />

alt og alle, der befinder sig på statens territorium, underkastet<br />

regeringen. Den eneste begrænsning er statens formål. 127<br />

Formuleret på en anden måde er hensynet til det fælles bedste den<br />

eneste indskrænkning af regeringens frihed.<br />

121 VII, s. 51.<br />

122 VII, s. 72.<br />

123 VII, s. 53.<br />

124 VII, s. 66.<br />

125 VII, s. 67.<br />

126 VII, s. 90.<br />

127 VII, s. 68.<br />

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!