Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

anden karakter end de foregående skrifter. Det udkom to gange
ugentligt og var tænkt som let fordøjelig lænsning, og som han selv
bemærker, vender han ofte tilbage til de samme emner i mere eller
mindre varierende indpakning. Jeg har derfor prioriteret en tematisk
behandling frem for en strengt kronologisk, og som det var tilfældet
med analysen af Babue-skrifterne og Breve, vil jeg primært
eftersøge forbindelser til, videreudviklinger af og eventuelle
afvigelser fra de politisk-pædagogiske forestillinger, som Sneedorff
præsenterede i Om den borgerlige Regiering. Det drejer sig om ære
og dyd, og det drejer sig om, hvordan ære og dyd kommer til at
beherske samfundet og den enkelte. Men før temaerne bringes på
banen, er det passende at høre, hvordan ”Tilskueren” selv
præsenterer tidsskriftet og dets formål.
Det patriotiske selskab
I en drilagtig indledning til tidsskriftets andet blad angiver
Sneedorff, at mange læsere har krævet at få besked om den
anonyme udgivers person. Det tolker han derhen, at de først vil
bedømme hans værk, når de kender hans stand. Derfor er det en
fornøjelse for ham at kunne afsløre, at de fleste tanker i bladene
stammer fra et selskab af fire personer, der er så forskellige i stand,
at der ikke findes noget almindeligt begreb for det. Det er dog kun
deres ydre, der skiller dem, for i tænkemåde, venskab og hensigter
er de så forenede, ”at Frimurerne selv skulde misunde dem”. 291
Selskabets medlemmer er en adelsmand, en lærer (præst), en
købmand og en bonde, så der er tale om et regulært mikrokosmos af
sociale karakterer. Selvom enkelte af dem angiveligt har forbilleder
i virkelige personer, tjener selskabet først og fremmest som et
fiktivt ideal. 292 En model for, hvordan man bør være. Det er en helt
afgørende komponent i Sneedorffs forehavende, som påkalder sig
nøje opmærksomhed. 293
Adelsmanden er en human og oplyst patriark. Han arbejder på sit
gods ligeså nidkært på at forbedre sine bønders levemåde og
husholdning, som han i sin tid helligede sig riget som embedsmand.
En del af sin formue lod han dengang tilflyde staten, men han har
stadig rigeligt tilovers, og hans familie lever med ”Smag og
291 I, s. 10.
292 Plesner udpeger adelsmanden som (sandsynligvis) J.H.E.
Bernstorff og bonden som Hans Jensen, et individ Sneedorffs
personligt kendte på Bernstorff gods. Plesner, s. 66. Hans Jensen
blev senere medlem af Landhusholdningsselskabet.
293 Et fiktivt udgiverselskab var en fast ingrediens i tidsskriftgenren.
I den originale Spectator optræder dog endnu flere karakterer, så de
fire er Sneedorffs tilpasning til en dansk firestands-virkelighed.
84