Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

mere. 166 Derfor er det i stedet for ”virkelige” fordele praktisk at
belønne med fordele, som er ”indbildte” (dvs. imaginære, ikke
nødvendigvis selvovervurderede) og derfor ubegrænsede.
Belønningen må være ære, som Sneedorff definerer som ”den Dom,
som andre fælde om vores Fuldkommenhed”, 167 det vil sige
omdømmet eller ”den offentlige mening”.
Æren som police er en form for egennytte-styring. Alles jagt på
egne immaterielle fordele vil bag om ryggen på aktørerne – som
med Adam Smiths velkendte, senere usynlige hånd-metafor –
resultere i det fælles bedste. Sneedorff viser, hvordan den i forhold
til materielle belønninger opererer på en anden og mere fordelagtig
måde. Den er nemlig et socialrelationelt fænomen, en form for
gensidighedsdisciplinering eller social kontrol. Fremstillingen af
ære i monarkier er helt central i Sneedorffs teori, og i et af sine
Breve skriver han da også senere, at det afsnit har kostet ham mest
umage. 168
Montesquieu bestemmer mere upræcist æren som ”enhver persons
og enhver stands fordomme”, 169 og han lader i sin behandling til at
knytte den særligt til adelen. For Sneedorff er der eksplicit tale om
ære for såvel regenten som alle undersåtter, og med sit begreb om
fuldkommenhed præsenterer han samtidig en målestok for æren.
For at æren skal være ”sand”, er det en forudsætning, at andre
kender det fuldkomne, det vil sige det dydige. Dyden skal rense
æren. Sneedorff klarlægger sammenhængen med en metafor, der
siden Platon har været en fast bestanddel i politisk teori: ”Dyd uden
Ære er som et Skib uden Seil og uden Vind, men Ære uden Dyd og
Indsigt er som et Skib uden Anker og Roer”. 170 Er først de
almindelige domme blevet falske, og ”Fornuften slipper Roeret”,
står det slet til. Anses for eksempel overdreven erobretrang eller
pyntesyge for ærefuldt, risikerer statens sikkerhed og velstand,
skibet og dets last om man vil, at kuldsejle. 171 I så fald vil
ærgerrigheden systematisk befordre det ufuldkomne og undergrave
staten og dens formål. Men Sneedorff anviser, hvordan fartøjet kan
bringes sikkert i havn.
Handler man af ærgerrighed, vil dyden ikke være mål for gerningen,
men er æren sand, vil resultatet blive det samme. Handlingen bliver
et middel i stedet for et mål, men statens formål opnås. Faktisk har
æren den fordel frem for dyden, at den kun kræver begrænset
indsigt og en imaginær gevinst, mens dyden fordrer stor indsigt i det
166 VII, s. 113.
167 VII, s. 108.
168 VIII, s. 283.
169 Montesquieu, op.cit, s. 27.
170 VII, s. 379.
171 VII, s. 380.
50