Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

dispositioner defineres alene som havende det almindelige bedste
som formål, og ”[d]et almindelige Bedste grunder sig paa en
Mængde af Hensigter og Omstændigheder, som ikke kan kiendes,
uden naar mange foreene deres Indsigter, og naar de har Friehed til
at meddele deres Tanker”. For Sneedorff er det dog utænkeligt, at
undersåtterne kan sætte grænser for magtudøvelsen. Præmisserne
for det almindelige bedste og statens form er lagt fast.
Undersåtterne tildeles en rådgivende funktion, men ikke noget veto,
så en opinion, der decideret korrigerer den statslige magtudøvelse,
er der på ingen måde tale om. Sneedorffs opfattelse kan anses som
en ansats til en mere liberal opfattelse. Men det er næppe Sneedorffs
egen ide eller intention og ikke det centrale i forfatterskabet. Hos
Sneedorff ligger det i højere grad i forestillingen om opinionen, at
en befolkning med fornuftig frihed i almindelighed vil være mere
tilfreds og af egen kraft indse det fornuftige i regeringens
dispositioner: ”den Frihed, som Mængden nyder til at klage sin
Nød, giør ofte, at de ikke føle den”. Og skulle der opstå uenighed,
vil den oplyste mængde være klar over sin egen forstands
indskrænkning og regeringens ret til det sidste ord. ”Lad dem sige
[...] hvad de vil, naar vi kuns maae giøre, hvad vi vil”, erklærer
Sneedorff lakonisk med et citat af den franske statsmand
Richelieu. 132
Incitament til arbejde
Locke betragtede privatejendom som en fundamental rettighed. 133
Sneedorff, derimod, skriver, at ejendomsretten til samfundets
værdier ultimativt tilfalder staten alene. Men kun så langt dens
formål kræver det, og staten bør nøje afmåle, i hvilken grad den
lægger beslag på undersåtternes gods; gør den det for meget, vil
undersåtternes lyst til arbejde formindskes, og gør den det for lidt,
vil velstanden gøre dem dovne. 134 Rationalet minder om ideen med
det statsnyttige i at lade borgerne beholde noget af deres naturlige
frihed. Hensigten er først og fremmest at sikre produktive
undersåtter, og dermed demonstrerer Sneedorff alligevel en nær
forbindelse til Locke. Locke begrunder nemlig ejendomsretten i
”vilkåret for menneskets liv, som kræver arbejde og stof at
bearbejde”. 135 For Locke er ejendom et afgørende incitament i livet
og en belønning, som tilfalder de arbejdsomme:
132 VII, s. 71.
133 John Locke: Anden afhandling om styreformen. Et essay om
borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål,
Frederiksberg 1996 [1690], s. 50.
134 VII, s. 72f.
135 Locke, op.cit., s. 50.
43