Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

More documents

Recommendations

Info

og i et tilkommende Liv. At vise denne Overeensstemmelse skal være en af de fornemmeste Hensigter af disse Blade. 310 Den patriotiske Tilskuers formål er oplysning, og med oplysning menes etableringen af en mental overensstemmelse mellem de i samfundet, som danner de flestes tænkemåde. Tidsskriftets hensigt er dermed implementeringen af det politiske sindelagsprojekt, som blev lanceret i Om den borgerlige Regiering: Staten skal have den rette police. Et fremherskende tema i bladene bliver derfor ”de Drifter, som indplantes os ved Opdragelsen, Underviisningen, Religionen, og vore udvortes Forbindelser i Verden”. 311 Det er for at oplyse om disse drifter og deres indplantning med henblik på at skabe mennesker efter de patriotiske, stands- og kønsdifferentierede forbilleder, at Den patriotiske Tilskuer er sat i verden. Men hvordan fremstilles da de patriotiske borgere? I Tilskuerens referat diskuterer medlemmerne af selskaberne – frem for alt det patriotiske – tidsskriftet igennem adskillige forslag om nyttige statsforbedringer. En hel del har at gøre med formidlingen af den patriotiske adfærd, som de selv inkarnerer. For de voksne medlemmer af adelen, gejstligheden og borgerstanden er de skønne videnskaber, kunst og litteratur, et vigtigt medium, for almuen kan det være viser og ordsprog, men også håndbøger med korte udtog om nyttig videnskab, historie, love, ernæring og lægekunst. Og sidst, men absolut ikke mindst, ”Et lidet System i Huusholdnings- Konsten, indrettet efter Bondens Oeconomie, hvortil man udkrævede ikke alene en physikalsk Afhandling om Jordens Brug, og andre til Landvæsenet henhørende Ting, men og nogle moralske Betragtninger af Mennesket, tilligemed de fornemmeste Grundregler af Huusstanden, Børnetugten og andre selskabelige Forbindelser.” 312 Bønderne – og de andre stænder – skal gøres nyttige og selvstyrende i deres stand. Og vigtigst af alt skal de kunne forbedre deres børn. Den antikke inspiration Vilhelm Andersen påpegede, at Platon var Sneedorffs klassiske favorit, men med sit litterære perspektiv fandt han ikke anledning til at dvæle ved Sneedorffs politiske arv fra grækeren. Med Platons politiske skrifter som skabelon tegner der sig imidlertid en tydelig forbindelseslinje i Sneedorffs forfatterskab: Han agiterer for et 310 I, s. 35. 311 I, s. 37. 312 Citeret efter Nielsen, op.cit., s. 119. Helge Nielsen sammenfatter illustrativt de fire patrioters diskussion s. 115ff. 92
samfund som Platon, hvor politeia, staten, står i intim forbindelse med paideia, opdragelsen. 313 Platon skildrer i Staten et idealsamfund, hvor politik og pædagogik er uadskilleligt. Den ideelle stat stiller store krav til indbyggerne – i særlig grad gruppen af vogtere, der skal håndhæve den fælles interesse. Alle pålæg er dog småting, lader Platons alter ego og Sneedorffs forbillede, Sokrates, sine tilhørere indse, når bare opdragelsen og uddannelsen holdes i hævd. Har børnenes sjæl fået den rette dannelse, ”følger dette sindelag dem overalt under deres opvækst og bringer orden i det, som før var forsømt i samfundet.” 314 Sneedorff tilslutter sig helhjertet opdragelsens ”Sokratiske og Platoniske Grundregler”: Saa vist er det, at de fuldkomneste Love nytte intet uden Sæder, og at alle Forbedringer i Staterne udrette lidet, dersom man ikke tillige begynder med at forbedre Opdragelsen. 315 Den gode stat dannes med børnene. De selskabelige dydsmønstres politisk-pædagogiske funktion og forbindelsen til police-begrebet turde være åbenlys. I sidste del af dette afsnit vil jeg derfor søge til roden af det patriotiske opdragelsesprojekt. Det er også her, den klareste forbindelse mellem statskunst og pædagogik finder sit udtryk. Opdragelse til dyd og duelighed ”[J]eg er en stor Børneven”, erklærer Sneedorff i mandsdagsnummeret den 8. juni 1761, ”og der ere meget faa gamle Folk, i hvis Omgiengelse jeg finder den Fornøielse, som i Børneselskaber.” At Sneedorffs interesse for børn er oprigtig, skal man næppe betvivle. ”En Faders Læreregler for sine Børn”, hvor en lærd mand vejleder sine børn til at leve nøjsomt og arbejdsomt, har fx et stærkt personligt præg. 316 I tidsskriftet indledes opdragelsesdrøftelserne angiveligt på ”adskillige Mødres” forlangende. De har krævet anvisninger deri, og Sneedorff vælger derfor at indrykke en dialog med drengen ”Theages”, en medvirkende i Platons skrift af samme navn. Sneedorffs samtale har hans foretrukne sokratiske form, hvor barnet via spørgsmål ret mekanisk lader sig overbevise om, at lyksalighed 313 Grue-Sørensen: Opdragelsens historie bd. I, s. 67. 314 Platon, op.cit., s. 152. 315 VI, s. 544. 316 IV, s. 430ff. 93
Page 1 and 2:
Anders V. Hassing Staten i hjertet
Page 3 and 4:
At opdrage og regere ..............
Page 5 and 6:
1760’erne kan under alle omstænd
Page 7 and 8:
Det er en bærende antagelse i spec
Page 9 and 10:
II. Den nye tids begyndelse Vi faa
Page 11 and 12:
Borgerskab I 1700-tallet lagdes gru
Page 13 and 14:
affødte politiske initiativer på
Page 15 and 16:
kom i forbindelse med i Göttingen,
Page 17 and 18:
Anstrengelsernes forventede resulta
Page 19 and 20:
skriftrække inden for rammerne af
Page 21 and 22:
oplysning, som er vigtige for min e
Page 23 and 24:
”Oplysningsånden” fremtræder
Page 25 and 26:
Han peger på, at fremkomsten af et
Page 27 and 28:
Historikeren Erik Stig Jørgensen h
Page 29 and 30:
universiteterne i Halle og Frankfur
Page 31 and 32:
oppositionel identitet, 87 repræse
Page 33 and 34:
V. Enevælden som utopi De potuansk
Page 35 and 36:
Government”, som Sneedorff flere
Page 37 and 38:
1. Eget ophold 2. Fred 3. Almindeli
Page 39 and 40:
Staten Driften mod større fuldkomm
Page 41 and 42: Velstand”. 121 Statens positive h
Page 43 and 44: dispositioner defineres alene som h
Page 45 and 46: Bag den begrebsmæssige inkonsisten
Page 47 and 48: fremtrædende tyske kameralist Joha
Page 49 and 50: Den borgerlige dyd En dyd er til st
Page 51 and 52: fuldkomne og en høj grad af selvfo
Page 53 and 54: Selvom statens formål først og fr
Page 55 and 56: Naar Regieringen sælger Ære, saa
Page 57 and 58: lejligheder de lavere samfundslag -
Page 59 and 60: nysgerrighed. 206 Når hjertet er i
Page 61 and 62: omvendt hensat til antikkens Asien,
Page 63 and 64: utilregnelig. 217 Selvom forestilli
Page 65 and 66: Babues patriotiske iver får ham ti
Page 67 and 68: offentlig anerkendelse, men en foru
Page 69 and 70: er ”Kilde til det meeste Onde, de
Page 71 and 72: social destabilisering og produktio
Page 73 and 74: kaster sig ud i mere specifikke ove
Page 75 and 76: God borger eller dydig mand Selv me
Page 77 and 78: Denne [regeringen] er i Henseende t
Page 79 and 80: alles underordning under enevoldsma
Page 81 and 82: ”saadanne Sandheder, som efter Fo
Page 83 and 84: Den opfattelse forkaster han ikke i
Page 85 and 86: Beqvemmelighed uden Ødselhed og Pr
Page 87 and 88: Og netop denne bonde udmærker sig
Page 89 and 90: Sammen med bl.a. Tyge Rothe og sin
Page 91: Menneskene adskiller sig i det ydre
Page 95 and 96: Sjælens redskab En af den lægekyn
Page 97 and 98: Færdigheden til pligt og dyd skal
Page 99 and 100: som dundyner og søde sager. Omvend
Page 101 and 102: passion for overfladisk skønhed. F
Page 103 and 104: Alle skal i skolen lære deres stan
Page 105 and 106: IX. Afslutning Nekrologen i Den Ber
Page 107 and 108: feminint, der tjener samme funktion
Page 109 and 110: af det rette sindelag retter sig mo
Page 111 and 112: in power to define the contents of
Page 113 and 114: Kunst: Kunstfærdighed, kunnen. Bet
Page 115 and 116: Litteratur og kilder Aristoteles: S
Page 117 and 118: Grue-Sørensen, K.: Opdragelsens hi
Page 119 and 120: Kongelig privilegerede Adresseconto
Page 121 and 122: Plesner, K.F.: Det smagende Selskab
Page 123: Sorø. Klosteret. Skolen. Akademiet
show all

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?