Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I. Indledning<br />
Fjortendagesbladet Den Bergenske Borger-Ven viede 2. februar<br />
1765 hele sin udgave til mindet om Jens Schelderup Sneedorff<br />
(1724-64). En elskværdig medborger, en dydig og retskaffen patriot<br />
og menneskeven var gået alt for tidligt bort. Den sørgmodige norske<br />
skribent, formentlig Bergens borgmester, Hildebrandt Meyer (1722-<br />
85), havde ikke så mange efterretninger om salig ”Schnedorf”.<br />
Alligevel var han dog i stand til at opregne den danske forfatter,<br />
professor og prinselærers fortjenester. Denne havde ladet ”ædle<br />
Drifter” ytre sig i sine læseres sjæle. Han havde fremmet dyden ved<br />
at røre <strong>hjertet</strong>, bøje viljen og opvække fornuften, og dermed kunne<br />
han ”giøre Os til lyksalige Borgere baade i dette og udi Aandernes<br />
Rige”. 1 Ved Sneedorffs skrifter blev unge til dydige mennesker og<br />
pligtopfyldende borgere, og de fandt en æresfølelse, som i stedet for<br />
tyranni udøvede sit ”retmessige Herredømme” over sindet. Derfor<br />
var det da også så velvalgt, at denne ypperlige medborger var blevet<br />
gjort til lærer for den unge arveprins Frederik. Den unge håbefuldes<br />
tab af sin mentor måtte være et hårdt slag, for ”hvad Kierlighed<br />
havde De ikke for ham”? Den kærlighed til læreren som varslede en<br />
kongelig forbindelse til undersåtternes hjerter. 2<br />
Den norske nekrolog vidner om en læsende dansksproget<br />
offentlighed, som var under udvikling i den dansk-norsk-slesvigholstenske<br />
konglomeratstat fra midten af 1700-årene. Den<br />
lidenskabelige affinitet, som lyser ud af linjerne, vidner imidlertid<br />
om mere end det. At hædre den afsjælede er nekrologens form, men<br />
dens sproglige klædedragt fortæller her om den patriotiskmedborgerlige<br />
samhørighedsfølelse, den borgerlige kollektivitet,<br />
som lod sig knytte til Sneedorffs eftermæle. ”Vi giøre Os en Ære av<br />
at kunde kaldes dine Medborgere”, hed det, ”Og, vi Norske<br />
paastaar, at være lige saa vist berettigede, til dette kiære, dette<br />
værdige Navn som de Danske. Vi udgiøre dog til hobe et Folk!” 3<br />
Samhørighed var ingen selvfølge i en stat, hvor centralmagten<br />
hævdede suverænitet over en kompliceret mosaik af kongeriger,<br />
hertugdømmer og grevskaber foruden en række oversøiske<br />
besiddelser, og befolkningerne fragmenteredes af stand, sprog, rang<br />
og rigdom. 4 Den faktiske grad af patriotisk, kongetro konsensus i<br />
1<br />
Den Bergenske Borger-Ven, No. 11, 2. februar 1765, s. 167.<br />
2<br />
Op.cit., s. 172.<br />
3<br />
Op.cit., s. 166.<br />
4<br />
Ole Feldbæk: Nærhed og adskillelse. Danmark-Norge 1380-1814,<br />
bd. IV, Oslo 1998, s. 21-25.<br />
4